Kategoriarkiv: Carl

Godt selskab

Langfredag er traditionelt en sørgedag, og sågar har det silet ned hele dagen, men på Naffen 30 i Haderslev har der været festligt. Fra formiddagen ville de søde små gerne låne Lego hos Fleming og Eva. Eva var på arbejde, og Fleming var på vej på arbejde, men han hev beredvilligt en bredside Lego ned fra skabet og ryddede et rum, så børnene kunne lege der. Det var sandt at sige også lettere end at slæbe hele herligheden op til mormor.
Og så blev det eftermiddag, og vupti kom Riziki, Louise og Scoldoscals. De ville også gerne være med til at lege med både Lego og legekomfur. Det gik der nogle gode timer med, afbrudt af et lille kaffebord og påskeæg hos mormor sammen med Eva fra inde ved siden af, som ikke er den samme Eva som hende, der er gift med Fleming og tager børnene med på campingferie. Forvirret? Pyt med det, vi har selv styr på det, og det er det vigtigste.
Ungerne legede lykkeligt videre efter indtagelse af madder og påskeæg. Legoet blev ryddet op, men resten var i brug. Midt i det hele kom Fleming hjem og tog det mægtig pænt, at hans lejlighed stadig var legeområde, og at børnebestanden var blevet udvidet fra to til fem.
Egentlig skulle pigerne hjem før aftensmaden, men ingen følte stærkt for at følge den rutine, så vi konverterede til afsked efter Disneysjov i stedet.
Da Carl og Alma blev puttet, ytrede de stor skuffelse over, at pigerne ikke kommer igen i morgen.

Søde drømme

I kiosken på Molslinjen stillede Alma, ideophavspigen, og Carl sig op og fotograferede slik i uhyrlige mængder. Alma tog ikke færre end 37 billeder. Så er der noget at drømme om… Dog må det i sandhedens interesse siges, at denne påske ikke går over i historien som en slikfattig en af slagsen. De søde små har fået så alt rigeligt sødtex både hid og did og alle andre vegne.

Påskebio

Påskeferien indledtes i Århus, hvor der bl.a. var Burma-Bio hos Ole og Dorte. Lykkeligt gensyn mellem kusiner og fætter, som heflede huset rundt i løbet af et øjeblik. Fra tid til anden fik de, som det kan ses af billeder, inddraget nogle voksne i aktiviteterne.
Da først vi havde fortæret burgere, æblekage og for børnenes vedkommende også de fundne påskeæg og var klar til billedshow, var der dog ikke meget krudt tilbage på batterierne. Carl bad om at få lov at ligge på sengen i det tilstødende værelse, og Alma drattede i søvn på gulvet midt i fremvisningen. Heldigvis skulle de begge overnatte, så de kunne uden alt for meget besvær skovles op og flyttes ind på det rigtige værelse.

Glædeligt gensyn

Yussef har været på mange ugers ferie i Irak. Det skulle have været tre, men det blev til en del mere. Carl ventede tålmodigt de varslede tre uger, men da det trak ud, blev savnet mærkbart. Endelig kom Yussef tilbage og havde også savnet Carl, så i weekenden inden påskeferieafrejsen blev der leget igennem. Efter et par timer sluttede Anton sig til selskabet. Nøj, hvor de tumlede! Moderen gruer lidt for det kommende år i børnehaven, hvor både Anton og Yussef er begyndt i skole.

Frisører er onde, onde mennesker

Carl har været en tur hos frisøren. Håret var blevet langt, så langt, at det skulle redes, og det er ikke noget, Carl tager let på. Et frisørbesøg var således uomgængeligt, selv om det heller ikke huer den unge herre. Han lægger ud ved nogenlunde godt mod, men som det kan ses af billederne, bliver han mere og mere frustreret undervejs, og når det endelig er overstået, er han virkelig forurettet. Ikke engang den obligatoriske slikkepind kunne få ham tøet op.

Lykken er…

… når en af de store drenge vil være med til at lege. Her er det naboens Kasper, der stiller op til tummel med småfolket.
Anton skal for øvrigt begynde på frit den 1. maj, så om føje tid melder den barske virkelighed sig for de to søde drenge, der hænger sammen som ærtehalm i børnehaven.

Bad med moderat fysisk pres

Carl har i forbindelse med sin svømning lært at vaske sig, og nu klarer han selv sine brusebade, komplet med vask og shampoo. Det går hurtigere, end når moderen hjælper, siger han. Som man kan se af billederne, går han seriøst til værks, når det handler om at få sæben fordelt ud over hele kropsarealet. Shampooen skal ud af håret, og så runder han af med noget frivillig water boarding.

Trøst til den syge

Som bekendt var Carl en syg, lille stakkels sidste weekend. Alma forlagde residensen til Hannah J, hvor hun og et par andre piger riggede en loppemarkedsbod til. Det turde være overflødigt at sige, at salget midt på en søndagsøde villavej var stærkt begrænset. Men moderen kom forbi på vej hjem fra en gåtur ved stranden og blev straks shanghajet. Alma viftede med en strikket mus, som var et fund til prisen på 21 kr. Og smart er hun jo, den lille – købsargumentet var, at Carl sikkert ville blive glad for den, når han nu var syg… Det kunne moderen naturligvis ikke stå for, så hun hostede op med pengene og tog musen med hjem.
Alma havde ret i, at Carl blev glad for den. Muligvis skyldtes en stor del af glæden, at det var hans storesøster, som havde fundet og valgt den til ham. Den fik navnet Musi og blev knuget i favn resten af dagen. Og således var alle glade: Alma, fordi de havde tjent 21 kr. på loppemarkedet. Carl, fordi hans storesøster havde tænkt på, og fordi han havde fået Musi. Og moderen, fordi børnene var søde ved hinanden. Idel lykke.

Åh, disse minder…

Dagens Carl-citat, der afslører drengens højt udviklede evne til kreative omskrivning af de ord, han ikke lige kan huske:
Mor, kan du ikke huske, dengang jeg var tre år, da elskede jeg at sparke til sådan nogle små dyr, som kunne rulle sig sammen, og som er et insekt?
(Svaret er naturligvis en bænkebider – og vi kan berolige bloggens læsere med, at Carl ikke elsker det mere. I sandhedens interesse må også siges, at moderen ikke alene ikke kunne huske det, men også mener at have været uvidende om en sådan praksis. I modsat fald ville der nok være blevet grebet ind mod slige overgreb.)

Update

Carl kastede op ti gange i løbet af natten og udviklede undervejs en massiv feber. Han sov desuden uroligt imellem opkastningerne, fordi han havde ondt i maven og ikke kunne finde ro, så det var en heftig nat. Kl. 5.30 opgav han at falde i søvn og ville stå op. Op ad formiddagen faldt han heldigvis i søvn på sofaen og er nu vågnet efter et par timer, markant friskere. Han har stadig feber, men siger, at hans mave er helt fint, og han snakker som vanligt som et vandfald, så vi håber, bedringen holder.

Syge Carl

Stakkels, lille Carl er blevet syg. Han var ikke sulten og klagede over ondt i maven, og en times tid efter putning kastede han op første gang. Pude, dyne, lagen, nattøj, alles. Det gentog han tre gange. Den fjerde gang nåede han at kaste op i spanden. Ymtede med meget lille stemme: “Det er ikke let at være mig, når jeg er syg.” Det har han ret i. Vi ser natten an og håber på det bedste for det lille skind.

Flora og fauna

En yndet leg over middagsbordet er klassikeren Gæt et dyr. Den ene tænker på et dyr, de andre skal via spørgsmål pejle sig frem til, hvilket dyr det er.
I går havde Carl valgt et dyr. Vi nåede frem til, at det var stort, havde pels, ingen ben, levede under vandet og spiste planter. Svaret var – tadaaa – en søhest!

Den leg bliver stedse mere underholdende, efterhånden som vi løber tør for dyr, børnene rent faktisk ved noget om.

Af børn og fulde folk…

Alma havde modtaget et brev fra Sundkirken om børnegudstjeneste og fastelavnsfest. Fastelavn ville de begge to gerne med til, og følgelig måtte de også deltage i gudstjenesten først. Det var de ikke så meget for, det lød kedeligt, syntes de, men “det er altså prisen, I må betale for at komme til fastelavnsfest,” forklarede moderen.

I kirken var de mønsterbørn. På et tidspunkt kedede Carl sig og ytrede det meget stille, hvortil Alma svarede med at gengive moderens forklaring, desværre knap så stille… Så fik vi slået det fast… Men de ville gerne til alters, når de andre gjorde det, og det fik de selvfølgelig lov til. Carl nægtede, ikke overraskende, at indtage oblaten. Præsten forsøgte at lokke ham ud over helligbrøden, men uden held. Til gengæld udstødte han et højt “aaahhh” efter den lille slurk saftevand, der erstattede altervinen, og spurgte, om han godt måtte få mere at drikke.

Resten var nu meget fornøjeligt med tøndeslagning i tre aldersklasser, slikposer, slampølser og alt til fadet hørende. Konklusionen blev også alt i alt, at det havde været sjovt, det var bare det der med Gud, der havde været kedeligt.

Vinterferie

Så er det vist på tide med en beretning fra vinterferien. De første dage var ikke noget at skrive om, de lignede alle de andre. Men torsdag! Torsdag ankom mor og “de afrikanske piger”, dvs. Scoldoscals, Louise og Riziki, og så var der fest.


Faderen lå fladt udstrakt på sin diskusprolaps og var ikke til meget sjov, men vi andre spiste frokost og drog omgående til byen. Destination: Rosenborg. Uheldigvis slog moderens stifinderspassergen til for fuld kraft, så vi vandrede et godt stykke ud af den forkerte gade. Heldigvis vendte vi om tids nok til at kunne nå at se både kongekroner og flotte sale. Moderens veninde Birgit, der styrer Amalienborgmuseet med hård hånd, havde forsynet os med en alternativ fribillet til begge museer i form af en håndskreven note på et visitkort. Det afstedkom kontrolopringning og hønserøvsmund i billetsalget, men ind kom vi. Det er en moderat nervepirrende oplevelse at have fem børn med på museum et sted, hvor alt glimter og glitrer og skal peges på og samtidig er bag glas, som af hensyn til alarmen ikke må berøres.

Efter Rosenborg traskede vi gennem regnen op ad Strøget med et pitstop på Joe & The Juice og endnu et i Legobutikken, hvor Alma forså sig på et monumentalt byggeprojekt til en værdi af 3.000 kr. Stor var barnets skuffelse over at blive mødt med en ubønhørligt nej. Ofte lader moderen sig besnakke, men det der lå uden for mulighedernes rækkevidde. Carl erhvervede sig en Lego Ninjago-dims til samlingen. Fra Legobutikken gik vi videre til PH Cafeen, hvor Rie spiller, og hvor moderen skulle jobbe som suffløse om aftenen. Carl travede tappert på sine små ben næsten hele vejen, indtil moderen forbarmede sig og tog ham på ryggen det sidste stykke.

Vi beså den flot pyntede sal og scenen og det diminutive omklædningsrum, der i andre sammenhænge ville blive betegnet toilettet, hilste på Rie og spiste derpå aftensmad på cafeen. Mormor og hele flokken af unger kørte hjem i taxa, mens moderen blev.

Fredag havde vi egentlig planlagt en tur i zoo, men dels var vejret ikke SÅ fejende festligt, dels ville vi gerne se dronningens kjoler på Amalienborgmuseet, og dels havde Rie givet moderen penge med til en gave til hver af pigerne, og de skulle realiseres. Derfor blev zoo droppet til fordel for endnu en bytur. Amagercentret, dronningekjoler, frokost på et pizzeria i en sidegade til Nyhavn, og så skiltes vore veje.

Riziki var blevet den lykkelige ejer af en prinsessekjole til fastelavn, men de to store ville gerne købe sko. Sjovt nok var ingen af de små rigtig klar på en masse skobutikker, så moderen tog hjem med de legetøjsinteresserede, mens mormor og de to store fortsatte.

Lørdag blev der slappet af! Film og leg og spil, og pigerne var på det tidspunkt blevet akklimatiserede nok til at blive siddende i sofaen og se filmen, mens moderen ryddede op og vaskede op – opvaskeren valgte nemlig med vanlig dårlig sans for timing denne weekend til at hælde vand ud over gulvet. Resten af tiden kørte de tre med benrå disciplin og mente, at de skulle arbejde først og have det sjovt bagefter. Moderen forsøgte at gøre dem klart, at de var på ferie, men den åd de ikke. Lige så snart man vendte ryggen til dem, gav de sig til at rydde op og støvsuge.

Alle var enige om, at det havde været et par dejlige dage, og vi var også enige om, at vi gør det igen til sommer – og så skal vi i Tivoli!

Ekslusiv zoo-tur med madklubben (11. feb.)

Lidt forsinket bringer vi en flot fotograferet billedserie fra madklubbens korte besøg i zoo. Det er Junges lækre Panasonic-kamera, der har taget billederne.

Mens drengene så på aber, var Alma og moderen til svømning.

Rygskade og sengeleje

Moderen har haft nogle travle dage op til, under og efter premieren på Ries nye show, så faderen har været på børnetjansen. En dag skulle Carl have lukket sin jakke. Faderen bøjede sig ned og KNÆK – invaliderende rygskade opstod.
Med børnenes hjælp var det lykkedes at få dem puttet og forinden at blive klædt af. Dagen efter gik turen til kiropraktoren, som desværre kunne konstatere, at det ikke bare var et hold i ryggen, men en diskusprolaps. Gys i gryden! Heldigvis hjælper den kyndige rygdoktors magiske hænder, så det er allerede meget bedre. Men vinterferieudflugterne med de afrikanske piger, dem gik han glip af.
Her en fotodemonstration af, hvordan man godt kan hygge sig sammen uden bevægelse.

Klassefest

Forleden var der klassefest i Almas klasse. Festen blev holdt i lærerværelset, hvilket var smart, fordi de hærgende horder af dværge i divergerende størrelser så kunne slå sig løs i aulaen. Alle skolebørnene var meget optagede af, at man måtte LØBE i aulaen – normalt er det strengt forbudt.
Der var planlagt nogle fællesaktiviteter, som gik op i hat og briller, og moderen fik en grundstød i den fordomsfri selvopfattelse, da det viste sig, at nogen havde laves pølsehorn med røde pølser til den fælles buffet.
Alt i alt et ret vellykket arrangement.

Carl fem år!

Endelig kom den store dag, hvor Carl blev fem år. Han havde ført en fødselsdagsnedtællingskalender på et stykke pænt over en måned. Han vågnede tidligt, men blev standhaftigt liggende, til han blev sunget op.
På bordet tronede traditionen tro et bjerg af gaver, heraf en enkelt storesøstergave til Alma. Carl åbnede og jublede over alle gaverne og havde et saligt udtryk i ansigtet, da han satte sig til at spise morgenmad bagefter.

Der var blevet afgivet ordre på en hr. Nielsson-kage til festen i børnehaven. Det var en større udfordring, end det mødrene ophav kunne klare, så det blev kun til en abekage. Alma blev afhentet efter skole og var med til børnehavefesten.

Carl havde pyntet bordet helt selv og havde dekorativt anbragt en Gormiti på hver tallerken. Rundt om hans egen plads var der en hel flok Gormitier, og en enkelt var blevet hejst op i flagstangen. Der er en masse traditioner for fødselsdag i børnehaven, men især to falder i Carls smag. Den ene er et marsvin, som Happy Birthday på en melodisk meget udfordret måde, hvilket ikke forhindrer hele flokken i at skråle med. Den anden er at blive løftet på stolen. To voksne tager fat og løfter højere og højere i takt med antallet af år: Først var Carl et år. Så blev Carl to år. Og så fremdeles.

Det var meningen, at den lille familie skulle i biografen om eftermiddagen, men fødselaren var ikke oplagt til udflugter. I stedet blev der spillet wii hos familien Underbo, som meget passende er på skiferie i indeværende uge, samt set bestillingsfilm i fjernsynet. Til aftensmad havde Carl bestilt risengrød, men efter kage i børnehaven og indtag af det overskydende slik til filmen meldte han, at han trængte til noget aftensmad, der ikke var usundt, så det blev til rugbrødsmadder med tun i tomat. Efter maden blev der leget massivt med gaver. Alma har taget tjansen som stylist på sig.

Det var en træt, glad fem-årig, der blev puttet.

For-fødselsdag

Carl besluttede allerede for længe siden, at Anton og Yussef, de to bedstevenner, skulle med til hans fødselsdag. Naturligvis skulle de det.
Imidlertid viste det sig, at begge de to ærede gæster er bortrejst i næste uge, hvor Carl jo fylder FEM år. Derfor fraveg moderen princippet om at fejre fødselsdag på dagen og lod barnet få en for-fødselsdag i fredags. Om morgenen kom han ud og sagde lykkeligt: Jubii, i dag er det ikke min rigtige fødselsdag.

Anton og Yussef blev derfor afhentet sammen med Carl fra børnehaven. Alma havde scoret sig en lege-aftensmads-Disney-aftale hos Zainab; hun følte ingen trang til at deltage i drengefesten. Første punkt på dagsordenen var gaveudpakning. En Ninjago-figur, en ninja-film og noget slik. Stor tilfredshed! Næste punkt på dagsordenen var skattejagt. Moderen havde håndtegnet forskellige genstande i huset, som hver ledte hen til næste ledetrådsgemmested, og troede, det måske ville være for svært. Det var det så ikke. Slet, slet ikke… Drengene var pænt tilfredse med sig selv og deres formåen, og de administrerede sågar at tage en ledetråd, eftersom betingelsen for at finde skatten var, at de skulle hjælpes ad. Sidste programsatte punkt var pandekager med is, syltetøj og sukker, bestilt af Carl.

De legede med Lego, så ninja-filmen og legede fint sammen, om end det handler meget om at kæmpe og slås, hvilket løbende åbner muligheden for småskader og konlikter. Festen skulle slutte kl. 17. Kl. 18 blev Anton afleveret derhjemme, og kl. 19.30 blev Yussef hentet… Moderen var på det tidspunkt noget syrlig, men det viste sig, at forsinkelsen skyldtes uforskammet lang visum-ventetid på den tyrkiske ambassade, før hele familien rejser til Irak på tirdag. Der blev undskyldt og tilgivet, og alt endte lykkeligt.

Lørdag blev en nattøjsdag for Carl. Efter frokost ville han gerne lege med Yussef igen, så moderen kørte ud og hentede ham, og så havde de endnu en god dag sammen, Carl stadig i nattøj. Alma nåede lige at blive klædt på til at køre til svømning kl. 16.30.

Søndag havde de begge nattøj på hele dagen. Familien Underbo er på skiferie, så vi passer katte. Det er jo i sig selv attraktivt, og dertil kommer, at der er nye film og en wii til afbenyttelse i stueetagen, så varanerne har haft en storslået dag, Carl dog med et par triste timer, hvor han havde hovedpine og nappede en lur på sofaen og i det hele taget ikke havde meget at sige. Han kvikkede noget op efter luren, men hævdede dog stadig at have ondt i hovedet ved sengetid, så vi afventer spændt, hvad morgendagen bringer.