Kategoriarkiv: Carl

Skøjtetid

Alma har længe ønsket sig at komme i skøjtehallen og prøve at stå på skøjter, men hver gang er noget kommet i vejen for den planlagte tur. På vej hjem fra damebrunch i søndags øjnede moderen en oversvømmet fodboldbane og kastede bilen ind på en p-plads for at se nærmere på potentialet. Det var enormt. Dog var der den begrænsning, at isen kunne bære børnene, men ikke moderen selv, som således var henvist til at heppe fra sidelinjen. Ungerne stornød det begge to. De faldt rigtig mange gange, men hoppede på ægte tumlingevis tilbage på benene og benede videre.

IMG_0819.JPG

Damebrunch

I søndags var smållingerne og moderen til brunch med nogle søde damer og deres ligeledes søde børn. Destinationen var Cafe Krudthuset, som glimrer ved god plads, økologisk mad og et meget veludstyret legeområde. Børnene havde en fest med bacon, pølser og chokolademadder. Udenfor er der også legeområde, og da selskabet brød op, boltrede de søde små sig i munter leg i klatretræet. De var aber, naturligvis, i bur i zoo. Moderen fik rollen som zoo-gæst, der snød dyrepasseren og gik ind til aberne.

IMG_0804.JPG

IMG_0810.JPG

Han ligner en, der er ved at falde ned, men det er han faktisk ikke, han havde helt styr på det.

IMG_0812.JPG

Sekundet efter, at billedet blev taget, røg Alma på jorden. “Det var altså ikke mig, der gav slip, det var min krop!”

IMG_0805.JPG

Selv den kækkeste abe kan blive træt…

IMG_0815.JPG

Mormor-lørdag

Mormor var på fransk visit fra fredag til lørdag. Moderen var fraværende fredag aften i embeds medfør og fandt ved hjemkomsten såvel fader som mormor med blikket fast fikseret på en skærm; faderen ved computeren, mormor ved iPad’en…

Lørdag formiddag var der hygge og fri leg, hvor Alma fik indrulleret den ældre generation i noget figurleg med en vægelsindet prinsesse, der skulle giftes. Carl hyggede sig imens på gulvet med sine “seje ting” – den faste fællesbetegnelse for alle uhyrer, actionfigurere, Ninja Turtles, Gormitier, Bakuganer etc. Den i forvejen anselige samling blev forleden markant forøget via Zacharias fra familien Underbo, som kom op med en gavmild donation af figurer, som han ikke selv leger med længere. Carl var uhæmmet lykkelig og fortalte om sit mageløse held til alle, han mødte – og alle skal ikke forstås billedligt…  

IMG_0787.JPGIMG_0783.JPG

Derefter drog vi ud i verden til fods. Først til legetøjsbutikken, hvor smållingerne blev stillet over for den enorme udfordring at vælge et stykke legetøj til et max-beløb. Det var svært, der var mange muligheder, men til sidst kunne vi forlade stedet i god ro og orden, Carl to Gormitier og Alma en Smølfine med bil rigere.

Næste stop på vejen var frisøren. Carl var blevet noget Beatles-agtig i overetagen, og Alma fik sit pandehår i øjnene. Det var ikke nogen fornøjelse, mente Carl, men han klarede det! Turen blev rundet af på Madmanifesten, hvor vi spiste øko-frokostbuffet, og ungerne legede i det fantastiske legerum. Turen hjem på gåben var lang, men de holdt flot ud. Vel hjemme nappede de en sofapause, og så var de på hhv. cykel og løbehjul. Det var en dejlig dag.

IMG_0791.JPG

Nu er jeg endelig nået længere op…

Dengang verden var begravet i sne, lavede snerydderne snebjerge, som for-isede, og som var fantastiske at lege på. Man skal her forestille sig moderen nervøst trippende på fortovet, mens hun holder øje med forbipasserende biler, grebet af frygt for, at ungerne på en eller anden måde skulle komme til at trille op ad bakke og ned på den forkerte side af bjerget og videre ud på vejen…

IMG_0730.JPG

IMG_0733.JPG

Mavepine

Alma har pludselig igen fået ondt i maven efter en lang periode helt uden. Det er træls for alle parter og mest for Alma selv. I dag var vi så en tur forbi de praktiserende lægers laboratorium for at få taget en blodprøve, så vi med sikkerhed kan få konstateret, om hun kan eller ikke kan tåle mælk, og om det er laktosen, der i givet fald er problemet. I virkeligheden skulle der have været lavet en laktose-tolerans-test, men testen indbefatter, at man skal møde fastende og drikke en masse væmmelig væske, og det vil man trods alt ikke forlange af en fem-årig.

Begge smållinger var med. Vi havde snakket lidt om det med blodprøve, og bl.a. havde moderen fortalt ud fra egne erfaringer, at man ikke kan mærke nålen, når først den sidder der. Alma var lidt betænkelig ved situationen, da det blev hendes tur, men heller ikke mere end det. Hun sad på skødet, Carl stod musestille ved siden af og fulgte interesseret med, og i løbet af et par øjeblikke var det hele overstået. Carl ville gerne vide, hvorfor Alma ikke fik sit blod tilbage, og Alma ville godt lige meddele, at det havde gjort ondt HELE TIDEN, og så fik de hver et par klistermærker, og det var det. Moderen var passende imponeret over sin tapre datter.

Ved sengetid var Alma træt og havde lidt mavepine og udbrød dramatisk: Det er den værste aften nogensinde! [tænkepause] Men hvis det var den aften, hvor jeg skulle have hugget hovedet af, ville det være den værste.

Sneslut

Sneen er borte, og det er vi nogle, der sætter stor pris på. Carl afventer nu med stor forventning sommerens komme, så han kan gå i t-shirt og sandaler. Meeeen vinteren har nu også sine øjeblikke. Vi kælkede i Botanisk Have i Århus, og vi kælkede på Kastrupfortet hjemme i hovedstaden. En vinterweekend havde moderen og smållingerne tilbagelagt turen til fods, kælket et par timer og gik så hjemad igen. Børnene var trætte efter timers tummel, og da solen skinnede smukt, og fuglene pippede løs i de bladløse trækroner, foreslog Alma: Mor, hvis du nu trækker os, så synger jeg “Forår, forår, kom nu snart” hele vejen hjem? Den ide var ikke til at stå for, så moderen agerede trækdyr.

Carl har været nært knyttet til den lille, røde babykælk, men måtte til sidst sande, at den ikke kørte så langt, så godt og så stabilt som en rigtig bobslæde. Han har derfor fået lovning på en større kælk, når sneen næste gang begraver Dannevang.

Alma har til gengæld ikke nået at stå på skøjter, så i nærmeste fremtid skal hun og moderen i skøjtehallen.

IMG_0726.JPG

Når sneen bliver for stor

Da vi gik hjem fra børnehaven i går, trampede Carl afsted i den dybe sne. Efter nogen tids stilhed sagde han eftertænksomt: “Mor, når sneen bliver for stor (= dyb) til mig og Alma, hvad skal vi så gøre?” Moderen mente ikke, at det ville blive aktuelt, men lovede at tage en skovl med, såfremt situationen skulle opstå.

Alma har genknyttet forbindelsen til hjerteveninden Malou. I dagene omkring nytår legede de sammen to gange og var bestemt ikke færdige efter en otte timers tid… I går var Malou så med Alma hjemme. Det gik også fuldstændig problemfrit. I dag skal Freja med hjem fra børnehave, og så skal pigerne sove sammen. Det er altid et ekstra bonushit, hvis noget sådant kan arrangeres en fredag, fordi den almene fornøjelse bliver toppet med fredagsslik og Disneysjov. Carl kan godt lide, at der er gæster, og aflagde på eget initiativ et højtideligt løfte om, at Freja gerne måtte sidde i hans sækkestol, når Disney-løjerne ruller over skærmen.

Den største ting i det nye år er helt klart faderens nye iPad. Den vandt børnene for sig ved første øjekast, og de spiller alt det, de kan få lov til.

Velkommen til 2011

Når det har været jul, bliver det nytår, og i år var ingen undtagelse. Nytårsaften blev tilbragt i glimragende selskab hos Lotte og Mette og drengene og special guest stars Dorte, Ole og Michael Søby. Aftenens absolutte clou var en pruttepude. Carl har pruttehumor, så det gør noget, og havde sammen med Theodor enorm fornøjelse ud af at lægge pruttepuden under folk. Mange gange. Rigtig mange gange. Og det var lige sjovt hver gang.

Desuden havde Theodor fået en rockguitar med indspillet musik. Den var også ret populær. Vi hokker, som Carl udtrykte det. Begejstringen var smittende, og før man så sig om, var der blevet konstrueret et veritabelt hock-orkester med Ole på klaver, Mette på trommer, Jesper på guitar, Carl på lead-hok-guitar, Dorte som vokal, Michael på legetøjssaxofon og Alma som danser og tamburin-spiller. Det var forrygende!

Moderen havde fået ansvar for desserten og havde valgt at fabrikere kiksekage med bær og is. Det faldt i god jord og bibragte festen et vist strejf af nostalgi. Børnene fyrede raketter af, om end kun Theodor rigtig havde sans for det. De små, Carl og Felix, driblede hurtigt ind, og Alma valgte at gå i dækning bag en stor sten. Til gengæld var alle de små mennesker vilde med bordbomberne.

IMG_0658.JPG IMG_0690.JPG IMG_0688.JPG IMG_0714.JPG

Vinter…

Vinteren ramte os tidligt, og den nægter at slippe sit tag. Det er ganske besværligt med sneglatte veje, flyverdragter, støvler, monsterkulde og kolde fingre i vanterne, men Kong Vinter har dog også sine øjeblikke.

CIMG0017.JPG CIMG0020.JPG CIMG0021.JPG IMG_0623.JPG IMG_0620.JPG

Moderens mange år

Inden julen ramte os, havde moderen den udsøgte fornøjelse at blive et år ældre. Dagen blev fejret hjemme med masser af hygge og omkringtummel. Carl fik en legekammerat på besøg, og frokosten blev indtaget så sent, at ingen var sultne, da det blev tid for aftensmad og restaurantbesøg. På restaurant ville vi imidlertid, så vi tog afsted alligevel og nøjedes med at bestille dessert – helt i moderens ånd.

Dagen efter var der festlighed i selskab med Damerne, en flok veninder med jævnaldrende børn. En af Damerne er institutionsleder, så fællestræf med alle børnene kan afholdes i hendes børnehave. Det er meget praktisk! Vi medbragte hele tre kager til lejligheden.

CIMG0033.JPG CIMG0036.JPG

Nedenfor ses Alma, Karla og Laura samt et billede af børnebordet ved frokosten med et assorteret udvalg af Damebørn. Flokken er ikke fuldtallig.

CIMG0048.JPG CIMG0041.JPG

Jul, vol. III

Årets store julehit var stjernekastere. Alma bryder med en pavlovsk refleks ud i Et barn er født, når en stjernekaster tændes – og der blev tændt mange… I det hele taget har Alma på ægte musical-vis en sang til enhver lejlighed.

Årets andet store hit var iPhones og spillene derpå. Silje præsenterede de små for et spil, hvor man ved hjælp af solsikker og andre haverelaterede remedier skal standse en masse zombier. Hvis man taber, spiser zombierne ens hjerne. Man kan med en vis ret hævde, at det samme sker, hvis man vinder…

Vi bringer her blandede julegodter med og uden stjernekastere og fra forskellige geografiske lokationer.

CIMG0148.JPG CIMG0182.JPG IMG_0614.JPG IMG_0607.JPG CIMG0178.JPG IMG_0603.JPG CIMG0154.JPG

Jul, vol. II

Første juledag blev tilbragt i storfamiliens skød på Trøjborg med hygge, nutellamadder og pakkeleg, og anden juledag løb den traditionsrige julefrokost af stablen. Der var en ny omgang gaveuddeling til og fra Dorte og Ole. Alma modtog til sin enorme tilfredshed udstyr til Ninka, hendes bilderberg, og Carl fik med reference til mandfolkefællesskabet med Ole en trillebør i miniversion. Den beviste straks sit værd ved at køre gaver ud til de glade modtagere.

CIMG0132.JPG CIMG0180.JPG

Juuuuul!

Så gik det hverken værre eller bedre, end at det igen blev jul. Smållingerne og faderen satte solokurs mod Århus allerede en lille uge inden den store dag, mens moderen fulgte trop et par dage senere. Familie, hunde og juleferie – lykken ville ingen ende tage.

Carl glædede sig så enormt til at åbne sine gaver og slæbte troligt rundt med især den store fra far og mor og anbragte den strategisk udvalgte steder, hvor han rigtigt kunne nyde forventningens glæde. Det gjorde det dog samtidig meget svært at vente, så moderen fjernede lige så troligt gaven fra barnets åsyn.

Juleaften blev tilbragt hos onkel Morten og onkel Anja, og det var hyggeligt big time. Lidt utraditionelt stod der sushi på menuen som hovedret, men det faldt i god jord. Lidt fornyelse er aldrig af vejen. Gavernes antal var legio… Børnene fik lov at åbne nogle stykker lidt på forhånd under middagen, men der var stadig mange tilbage. Rigtig mange… Men med tre ivrige gaveuddelere kan man forholdsvis hurtigt få has på sådan et pakkebjerg, selv om det kan skorte lidt på overblikket med hensyn til, hvem der fik hvad af hvem.

Til stede var hele familien inkl. mormor og undtaget Dorte og Ole. Vikki legede forrygende godt og tålmodigt med Carl og Alma, og de forsvandt op på værelset i et tempo, der gjorde Anjas påstand om, at huset spiser børn, ganske troværdig. Carl fik som sin første og vist også bedste gave et gevær af Vikki. Det skyder med skumpatroner, og Carl havde en fest med at skyde især onkel Morten i numsen. Bemeldte onkel Morten benævnes af for øvrigt ikke længere med eget navn af Carl. Efter at han har fået øjnene op for Vikkis stjernestatus, hedder Morten ikke andet end Vikkis far.

CIMG0121.JPG

Maratondrengen

[Klik for at se starte videoen …]

Carl viste hidtil ukendte sider af sig selv forleden. Efter aftensmaden begyndte Alma at løbe rundt om bordet. I en kreativ raptus begyndte hun at tælle omgange, men indstillede motioneringen, da øvelsen ikke længere havde nyhedens interesse. Og her tog Carl så over. Han øjnede en chance for at nå store tal, så han hyrede faderen som omgangstæller og gik så ellers i gang med at løbe rundt og rundt og rundt. Først 10, så 20 og 40 omgange. Efter en del minutter og mange nye starter endte det med, at han fik løbet mindst 250 omgange sammenlagt. Og han var vist selv helt godt tilfreds med resultatet. Faderen var i hvert fald imponeret over debuten.

https://alma.soholm.net/wp-content/pix/2010/12/20101213-021713.mov

Æblet falder ikke langt fra stammen

Da moderen afhentede Alma i børnehaven i dag, fortalte pædagogerne, at hun og en veninde havde leget herberg… Tja, hun er sin moders datter, hvad kan jeg sige…

Freja skulle med hjem i dag, egentlig for at lege med Almas efterhånden anselige samling af Bratz. Det blev der dog ikke noget af, for det viste sig, at faderen havde et hemmeligt og uopsætteligt ærinde i byen med smållingerne. Freja blev koblet på projektet, og glade drog tre små og en stor afsted mod metroen.

Det var et interessant forsøg, men alt var gået godt. Der er mange fordele ved, at børn bliver ældre. Der var blevet ordnet hemmeligheder, spist scone, drukket varm kakao og indkøbt fredagsslik. Ved hjemkomsten ventede moderen med maden klar, og så var der den obligatoriske Disneysjov.

Carl alene hjemme

I går forsvandt Alma ind til naboens Liva for at lege efter børnehaven. Carl, som var ganske meget træt, gik med moderen op for at spille jule-Oline, mens der blev lavet mad. Faderen var på arbejde ude i byen.

Ved spisetid skulle Alma hentes. Carl ville ikke med, for “hvis jeg går derud, så fryser jeg min hele krop”, han ville gerne blive hjemme. Efter passende forklaringer, formaninger og forsikringer styrtede moderen over til naboen for at hente Almapigen. Faderen kom hjem i det samme, uset af moderen, og blev ved hjemkomsten mødt af en desperat Carl, som ikke kunne finde sin mor…

“Men Carl, havde du helt glemt, at jeg var gået over efter Alma, som jeg fortalte dig,” spurgte moderen ved sin tilbagekomst, da hun blev bebrejdet fraværet.

“Ja, det havde jeg helt glemt. Fuldstændig, faktisk,” svarede Carl.

Der går nok lige lidt, før han skal prøve det igen…

Trolde-Carl

Orange trold ...På vores højt skattede lokalbibliotek er der på toiletterne den slags fikse belysning, som skal gøre det svært for narkomaner at ramme en blodåre. Lyset gør alle farverne meget mystiske, hvilket begejstrer de små mennesker. De synes, man bliver til trolde inde på toiletterne. Carl insisterede på at blive foreviget i sin troldeskikkelse. Til orientering er hans bluse græsgrøn…

Heldigvis ophører trold-heden jo, når man forlader toilettet, men det har afstedkommet en del grin blandt andre tissetrængende at følge troldesnakken.

Jeg har hørt, at…

Carl har taget frasen “jeg har hørt, at…” til sig og bruger den hyppigt. Fx under dagens gåtur hjem fra børnehaven, hvor Alma kørte et ræs med truende trolde og ivrede for, at vi alle sammen skulle løbe fra dem. Da Carl blev træt af det, ymtede han: “Jeg har hørt, at man ikke må lege på fortovet, for så kan man komme til at gå ud til kanten og falde ud på vejen, og så bliver man kørt over, og så bliver forældrene kede af det. Så Alma, du må ikke lege på fortovet!”

Det pikerer altid Alma, når Carl kommer med den slags normative udsagn uden fornøden sandhedsværdi, så det udløser uvægerligt en johow-nahaj-diskussion, hvor Alma ofte føler sig foranledige til at referere urimelighederne til moderen. “Moaaar, Carl siger, at han ikke kan se min seng, og det kan han godt!”

Fredelig sameksistens mellem arter

IMG_0464.JPGIMG_0480.JPGUnder det seneste besøg hos April var der kommet en lille, ny hund, som Alma brugte fantastisk meget tid på at bonde med. Der var for en gangs skyld ikke nogen kattekillinger. Til gengæld kunne man få en del fornøjelse ud af en babypython. Børnene var vilde med den. Slangen var til gengæld vist moderat misfornøjet med selskabet, blandt andet bekom det den ikke vel, da Carl pludselig rystede armen vildt for at vise, at slangen var et armbånd og ikke faldt af…

Fjollede barn

Carl er meget træt for tiden. Faktisk har det i en del dage i træk været hans tur til at vælge godnatbog, fordi han hver aften falder i søvn, før vi når at komme i gang med at læse. Men han har også gang i mangt og meget i løbet af dagen, så det er måske ikke så sært, at han bliver træt…

IMG_0411.JPG IMG_0435.JPG IMG_0439.JPG