Kategoriarkiv: Carl

Party!

Kusine Maria (faderens kusine, ikke smålingernes) udgav for nylig en cd med orkestret Kynnes Kabale. Moderen og de små gæstede naturligvis releasepartyet og lyttede med fornøjelse til koncerten. Alma er faldet for Hævnens Dronning. I den anden ende af parken lå en legeplads, som naturligvis blev behørigt gæstet før afgang mod Amager. Desværre havde Alma et gedigent uheld, idet hun snublede på grusstien og slog hul på knæet og fik skrab på hænderne. Det var dog ikke værre, end at et par plastre, som man ofte ser, gjorde underværker.

IMG_1006.JPG

Skinkebad???

Besynderligheder med stor underholdningsværdi vælter ud af Carl for tiden. I dag under aftensmaden sad Alma og ønskedrømte om at vælte sig i nutella og andet usundt. Carl kiggede op fra maden og bidrog nøgternt: Jeg bliver glad i skinkebad.

Løve på skateboard

Carl har raget et børnesår til sig. I den anledning rundede vi i dag lægen og fik noget bakteriedræbende salve. På pakken og på tuben er der et nydeligt billede af en løve, som Carl bemærkede med stor henrykkelse: “Se, en løve, der står på skateboard!”

leo.jpg

Travl weekend

De små har haft en travl weekend. Moderen og smålingerne var alene hjemme og lagde blødt ud med fjernsyn og computerspil om formiddagen. Vi har fundet en hjemmeside med et hav af forskellige spil, i daglig tale “de mange spil”. Som i “vil du starte de mange spil til mig?”.

Sidst på formiddagen kom vi i tøjet og satte kursen mod Libyens ambassade for at deltage i en solidaritetsdemo. Fremmødet var ganske begrænset, men vi var der, og det var godt. Videre mod city og Det Lille Teater, hvor vi skulle se Da lille Madsens hus blæste væk. I første omgang var det en total triumf, idet vi fandt en parkeringsplads lige med det samme og lige i nærheden af teatret. Desværre virkede billetautomaten ikke, mobilen lå derhjemme, så automaten kunne ikke fejlmeldes – og at parkere i city lørdag eftermiddag uden billet er reverendter talt at bede om at få lov at betale 510 kr. for fornøjelsen. Derfor måtte vi køre videre og videre og videre og endte temmelig langt væk temmelig sent og måtte halse afsted for at nå det.

I sidste ende lykkedes det dog at nå frem til tiden og se stykket. Og så hele vejen tilbage til bilen og hjem til Livornovej, hvor vi skulle til fødselsdag hos familien Underbos tvillinger. Mange børn, meget larm, mange kager. Carl og et par venner fra børnehaven, som også var små søskende til inviterede gæster, fortrak til førstesalen og dyrkede noget samvær i mere rolige omgivelser, mens Alma jublede rundt i haven sammen med de store.

Faster D og Ole overnattede på loftet og tog søndag på en lille tur med børnene, som fik hotdog og “komfritter” og besøgte Michael Søby, som havde bagt muffins.

Mere sygdom

Efter at Alma lagde sig med influenza i halvanden uge, formentlig smittet af Vikki, gav det virkelig dårlige vibes i det lille hjem, da Carl søndag aften klagede voldsomt over hovedpine og på trods af Panodil vågnede grædende og forpint efter en halv time. Men heldigvis slog ørebarn-radaren til – hovedpine kan nemlig sagtens være ørepine, som jo gør ondt inde i øret og derfor afføder en benægtende svar, når barnet adspørges, om han har ondt i ørerne. Afsted til vagtlægen, og ganske rigtigt, mellemørebetændelse. Med endnu en venlig tanke til Fleming blev Carl tanket op med penicillin og vågnede glad og kæk næste morgen. Oven i købet kan han godt lide penicillinen, som han drikker af engangssprøjer til sin egen store moro, så glæden ville ingen ende tage.

Hej, jeg er vandmanden

Carl er begyndt at citere Lillenørds computer, hvilket lyder overordentligt pudsigt. (For alle, der ikke kender Lillenørds computer, henvises til et afsnit af Lillenørd).

“Hej, jeg er vandmanden. Hvad ved du om mig? Lever jeg i vandet? Lever jeg i havet? Lever jeg bare på stranden?”

Det imponerende er, at selve spørgsmålene ikke er citeret, det er kun formen, der er genbrug. Han ved faktisk ganske meget om mange dyr, viser det sig, om end nogle af svarene ikke er lige oplagte…

Farmor og Vikki!

Når man er stor og går i skole, har man vinterferie. Derfor tog farmor og Vikki et smut til hovedstaden fra lørdag til mandag for at bruge et par vinterferiedage på slottet. Carl og Alma var ellevilde ved udsigten til at få kusinebesøg i hjemmet.

Lørdag eftermiddag blev der leget igennem. Om aftenen skulle forældrene til børnefri fødselsdag, så farmor og Vikki var barnepiger. Det voldte ingen problemer.

Søndag drog moderen med farmor og børneflokken til Christiansborg for at bese ruinerne, i hvilke julekalenderen Absalons hemmelighed var blevet optaget. I anledning af vinterferien var der anbragt et antal nøgler, som skulle lokaliseres og tælles, hvilket alle tre børn gik op i med liv og sjæl. Nu afventer vi spændte, om vi vinder noget. Efter ruinerne trængte vi til frokost og satte derfor kursen mod Den Sorte Diamant. Det var en bitterlig kold dag, vi stred os afsted mod vinden, kun for at konstatere, at Diamanten og dens cafe holder lukket om søndagen… Vi vendte om og stred os afsted i den modsatte retning, til vi nåede en cafe på Christianshavn og (efter en gedigen ventetid) kunne muntre os med kaffe, kakao og muffins.

Men så blev Vikki syg, det lille skind. Hun fik hovedpine, og vi hastede hjem. Alma var meget optaget af den syge Vikki, som drattede om på sofaen, så snart vi kom hjem til slottet. Ved aftenstide erklærede hun, at hun gerne ville med på restaurant. Det var en gedigen fejldisposition, hun var alt for sløj, da det kom til stykket, så det blev en kort tur.

Næste morgen var hun dog så meget i bedring, at pigerne kunne lege formiddagen igennem. Derefter blev farmor og Vikki kørt til toget, og moderen og smållingerne rundede dagen af med en tur i biografen.

Farvel til sutterne

Lørdag formiddag tog Carl og moderen på en tiltrængt mor-og-søn-udflugt. Målet var rekordmuseet, som er en turistfælde på Strøget, der altid tiltrækker børnene, fordi der er en model af verdens største mand udenfor og af verdens største haj i billetsalget indenfor. Carl glædede sig, men desværre viste det sig, at de to eneste reelle attraktioner var netop de to, der kunne beses uden billet. Vi gik derfor hastigt videre. På vej forbi Illum spottede Carl en kæmpestor bamse med en masse balloner. Det viste sig at være trækplaster for åbningen af den nyindrettede børneafdeling… Men Carl ville gerne se det, så vi gik op. Der var et legehjørne, hvor Carl slog sig ned, og så var der sørme en skoafdeling med sko til brede poter, så nu vi alligevel var det, blev der indkøbt forårssko og sandaler. Ved afgangen en times tid senere fik Carl en heliumballon med sig. Naturligvis kom han til at give slip, så den steg til himmels, da vi kom ud. Stor og højlydt sorg.

Men heldigvis var vi tilfældigvis på vej til legetøjsbutikken, hvilket kunne afhjælpe den værste kvide. Carl har indtil nu brugt sut, når han skulle sove, men vi var enige om, at når han blev fire år, skulle vi sige farvel til sutterne. Og når man siger farvel til sutterne, må man vælge et stykke legetøj. Det var mere end vanskeligt at vælge mellem alle herlighederne, men til sidst besluttede Carl sig for en rumskyder med en masse herlige lydeffekter og blinkende lys. Den måtte først pakkes op, når sutterne var pakket ned, så hele vejen ned ad Strøget, i metroen til Amager og fra stationen til slottet bar Carl sin skyder, fuldstændig stålsat i sin beslutning om at få elimineret de sutter i en fart, så han kunne komme til at lege. Han ville ikke engang med hen for at putte dem på suttetræet eller i postkassen til julemanden. Og siden har han så ikke brugt sut. Det har været helt problemfrit, og der har ikke været nogle problemer med at falde i søvn uden.

Releaseparty

Efter Almas første ridetime gik det tjuhej tilbage til børnehaven for at hente Carl. Torsdag var nemlig også dagen, hvor der var festivitas i anledning af et nyt internet-børnespil, ABCity. Spillet er nøje strikket sammen med skyldig hensyntagen til både underholdning og læring, og børnene er meget glade for det. Normalt ville man nok ikke lægge vejen forbi midtbyen i myldretiden for at fejre, at et nyt computerspil har set dagens lys, men dette var relevant for den lille familie, fordi Rie havde speaket og optrådte til festen. Desuden var der kage.

Vi var kun lige ankommet, før Alma og Carl styrede målrettet hen mod en ledig spillekonsol og derefter var tabt for omverdenen.

IMG_0890.JPG

IMG_0888.JPG

Fødselsdagsfest derhjemme

Adrian og Anton, med hvem Carl heldigvis var blevet forsonet, kom med hjem til fødselsdagsfest. Moderen havde lavet pølsehorn og lagkage og arrangeret en skattejagt, hvor de små skulle finde vej gennem en række ledetråde i form af fotografier, hvoraf det sidste viste det sted, hvor skatten var gemt. Hvilket tilfældigvis var i tørretumbleren.

Der blev leget igennem. Anton var træt og bad om at komme hjem forholdsvis tidligt, mens Adrian holdt fanen højt og sågar blev til aftensmad i stedet for at blive hentet kl. 18 som planlagt. Da batterierne var flade hos børnene, satte de sig til at spille computerspil efter tur, mens faderen bagte pandekager.

Alt i alt en meget vellykket fødselsdag for Carl, nu fire år!

IMG_0875.JPG IMG_0878.JPG

Børnehavefødselsdag, fortsat

Moderen havde lavet zombie-boller, som i dagens anledning havde taget deres festhatte på. Dem kunne Carl godt lide. Alma kunne bedst lige det med festhattene og udpegede den sjove gimmick for skolegruppeveninden Elicia.

IMG_0848.JPG

IMG_0853.JPG

Når der skal råbes hurra i børnehaven, laver man x antal små, stille hurra’er og giver så det sidste fuld skrue. Alle advares om at holde sig for ørerne, hvis de ikke kan lide, at der bliver råbt højt. Carl er ellers ikke bleg for selv at sætte sit markante aftryk på lydtapetet, men han holdt sig alligevel for ørerne.

IMG_0871.JPG

Børnehavefødselsdag

Carl holdt en traditionel børnehavefødselsdag på Månestuen. Moderen kom med zombieboller, og Alma var naturligvis også med. Børnehavefødselsdag indbefatter blandt andet, at fødselsdagsbarnet drikker saft af guldkoppen, spiller fødselsdagssang på marsvinet, tænder og puster lys ud, vælger en fødselsdagssang OG bliver, hvis man tør, løftet i vejret på stolen efter antal år. Carl turde godt.

IMG_0858.JPG

IMG_0861.JPG

Først blev Carl ét år….

IMG_0862.JPG

Så blev Carl to år….

IMG_0863.JPG

Så blev Carl tre år….

IMG_0868.JPG

Og så blev Carl FIRE år!

Carl fire år!

For fire år siden var der veer og flere veer og en lille, lækker baby, der kom med hjem og blev taget for at være en dukke af den nybagte storesøster.

I dag er der en stor Carlemand, som bliver fire år, og som fik et væld af seje gaver. Til sin store glæde fik han den meget omtalte Ben10-bane, hvor monstrene skal fange Ben10. Derudover fik han to store transformers, som volder svare kvaler, når de skal transformeres fra bil til robot og vice versa, transformer-klædud-tøj, så han kan matche robotterne, et hammerspil, en selvspillende rockguitar, en bakuganskyder og en bakugan-lommelygte. Glæden ville ingen tage. Alma fik traditionen tro en storesøstergave.

Til morgenmad var der selvvalgte frostflutes med syltetøj og honning samt juice, og efter en rum legetid ventede børnehaven. Til frugttid skal der så fejres fødselsdag på stuen med moderens hjemmebagte zombie-boller, og så hjem til mere fødselsdag med pølsehorn, lagkage og skattejagt. Carl har bestilt pandekager til aftensmad.

I går var Carl blevet dødeligt uvenner med sin ellers bedste ven Anton. Eller rettere, Anton var blevet uvenner med Carl. Det var svært at afkode, hvad det drejede sig om, og Carl virkede pænt uvidende om problemet og ville gerne med Anton hjem at lege, men Anton erklærede rasende, at de ikke var venner mere, og at han ikke ville komme til fødselsdag i dag. Heldigvis er de, bl.a. ved pædagogernes mellemkomst i dag, blevet forsonede.

CIMG0219.JPG CIMG0230.JPG CIMG0225.JPG