Kategoriarkiv: Carl

Lort!

Børnene, især Alma, er begyndt at bruge forskønnende omskrivninger for det at lave lort. “Jeg skal lave puha”, for eksempel, eller “jeg skal lave pølser”. Suk. Så meget for at aftabuisere nogle naturlige processer.
Til gengæld er især Carl ret begejstret for at bruge ordet lort i mange sammenhænge og fx synge prutte-lortesange. Imidlertid blev konsekvensen meget hurtigt den, at man ikke må snakke lorte-snak, når moderen er til stede. Hun finder det nemlig hverken underholdende eller sejt. Den slags kan man snakke med sine venner om. Carl accepterer det, dog under milde protester. “Arj, mor, hvorfor må jeg ikke snakke om lort?? Så må du også gerne snakke (anlægger sin allermest positive og opmuntrende stemme) Prøv bare – det er sjovt.”

Udsalg!

Kort før jul solgte Alma (med moderens hjælp) alt sit Bratz via Den Blå Avis. Aftalen, når de sælger noget legetøj, er, at de selv må bestemme, hvad de køber for pengene. Det gør det lidt mere attraktivt at få ryddet ud i det af og til.

Carl blev inspireret og sorterede en masse af sit legetøj fra, som han godt ville give til de fattige børn. Moderen var meget stolt og proppede nogle penge i hans sparegris. eller rettere, sparemus. Den hedder Jerry og blev købt på et meget folkeligt marked i en meget lille flække under sidste års ophold i Klitmøller.

Aftalen var, at de skulle med på udsalg og købe legetøj for deres penge. Moderen havde forestillet sig noget med engang i januar, men d. 29. december kunne de ikke vente længere, så vi kørte i legetøjsbutikken. Det var en stor oplevelse for dem at have deres egne penge med. Carl udvalgte sig først en del hamsterudstyr, men tilbageleverede omgående den nødvendige mængde, da han fandt et Scooby-Doo-spil. Det er siden blev spillet mange gange, ligesom vi med fryd har kastet os over Den travle by-spillet.

Alma var i syv sind, men da hun så en Hexbug Nano-bane med to insekter, var hun ikke i tvivl: Dén skulle det være. Hun brugte hele sin rørlige formue på den, men det var helt i orden. (Til orientering er Hexbug Nano sådan en bille, som Carl fik af Vikki i julegave). Det var to glade og stolte børn, der kom hjem med deres nyindkøbte, selvvalgte varer.

Social aktiviteter

Alles hat ein Ende, nur die Wurst hat zwei, og således kom også den dag, hvor juleferieopholdet i det jyske var forbi, og den grå eminence-bil vendte snuden mod øst. Dagen efter var en stor dag, for det var Carls debut som overnattende gæst hos en ven! Vennen var Anton, og anledningen var forældrenes fravær pga. uomgængelig housewarming-invitation.

Moderen var noget spændt på, om Carl ville stå distancen. Han havde været noget utilfreds på forhånd og gentagne gange sagt, at han turde ikke sove hos Anton. Der blev arrangeret tilkaldevagtordning med Antons mor. Da først det blev alvor, var der dog ikke det fjerneste i vejen. De havde leget og hygget og sovet og leget igen. Eneste skår i glæden var, at de vågnede kl. 5 og troppede op i soveværelset hver kvarter derefter for at spørge, om de måtte stå op.

Kl. 10 i formiddags kom Carl hjem. Anton skulle noget. Kl. 11 kom Anton tilbage og var på slottet 30 sekunder efter hjemkomst. Han blev resten af dagen, indtil trætheden var for massiv hen under spisetid.

Alma skulle sove hos Hannah. Begge pigerne havde glæder sig vildt, og der var som forventet ikke skyggen af problemer der. De legede videre, da de vågnede, og fik i løbet af formiddagen selskab af den anden Hannah, i det følgende kaldet Hannah C. Da Alma efter aftale skulle hentes kl. 14, blev moderen mødt af en massiv mur af protest og et forslag, der mindede om et folkekrav, om, at de tre skulle fortsætte legen hjemme hos Hannah C. Hannah C’s mor sagde ja, og så driblede de derover.

Ved spisetid havde de udbygget konceptet til, at de gerne ville overnatte hos Hannah C alle tre. Mod højtideligt løfte om at lægge sig til at sove tidligt fik de lov. Serviceleverancen kom over med Almas sengetøj og en bamse, og det var det. Gad vide, hvornår hun flytter hjemmefra? Det er en stor fornøjelse at se pigerne have så meget glæde af hinanden og løbe fra den enes hjem til den andens. Man ser uvægerligt lidt frem til, at Carl også starter i skole og får et større udvalg af legekammerater. Han snakker selv meget om, at han gerne vil gå på frit i stedet for i børnehave, men der er bred enighed om, at han ikke er oplagt skoleklar, så det bliver til et år mere i børnehaven.

Carls bordkort

Alma var til svømning for første gang i dag, og hun var fuldkommen salig. Da hun kom hjem, blev hun dog noget stram i betrækket. Det viste sig nemlig, at Carl ånder hende en del mere i nakken, end hun havde regnet med: Han havde efter faderens forlæg skrevet bordkort til Alma, Carl, far, mor, farmor og mormor. (Han laver for øvrigt de sødeste r’er: En cirkel med to ben.)

Den havde Alma ikke set komme. Hun troede, hun havde et bekvemt forspring, men hun kommer nok til at lægge sig i selen, hvis hun vil være sikker på at bevare det.

Det, en gris er lavet af

Carl er en stor kødspiser, og han erklærer med stor følelse, når han spiser skinke eller bacon, at han elsker det, en gris er lavet af. Forleden gik han dog lidt galt i byen – men der er også så mange facts i verden, at det kan være svært at holde styr på dem alle sammen.

Carl: Jeg elsker bare det, en gris af lavet af!
Mor: Det her er altså kylling.
Carl: Men er det ikke rigtigt, at kylling er lavet af en gris?

Nisserier

Alma og Carl nyder decembers nisse- og juleaktiviteter i fulde drag. Hjemmet er ganske vist ikke synderligt julepræget, idet kasserne med julepynt har bortabsenteret sig, men et par enkelte nisser har vi dog gravet frem – og så har vi jo to stk. sprællevende af slagsen. Carl har sågar et sæt nissenattøj. Skulle nogen spekulere på, hvad det er, nisserne har i munden, kan vi fortælle, at det er citroner. Dem spiser nisser mange af, det ved alle.

Der har været den traditionelle juleklippedag i børnehaven. I år var dog lidt anderledes end vanligt, idet lucia-optoget, som plejer at være forbeholdt institutionen selv, blev afholdt for forældrenes tårevædede øjne. Carl havde dog nægtet at være med. Det var for piger, syntes han.

Der har også været glöggdag på fritten. Her blev der produceret juledekorationer, spist æbleskiver og drukket glögg, og så var der et nissepigekor, som klinet op ad væggen sang “Julebal i nisseland” (og lagde sig i en bunke på scenen til slut), “Træskoklamper”, “På loftet sidder nissen” og “Nu er det jul igen”. Der blev kaldt på ekstranummer, så de sluttede af med “Søren Banjomus” – til Almas store fortrydelse. Hun ville afgjort have foretrukket “Højt fra træets grønne top”.

Julens glæder

De søde små glæder sig enormt til jul. De glæder sig også til julemånedens start. På slottet er vi nu i besiddelse af ikke mindre end fire julekalendere. De to havde Alma med hjem fra efterårsferien i Haderslev. Hun havde fået lov at få TV2’s kalender, men da den skulle indkøbes, var Eva med, og hun syntes, at Shanes selvbyggerkalender var et must. Der blev således indkøbt to allerede i oktober.

Siden fik faderen en let defekt Bakugan-kalender op under neglene under et forretningsmøde, hvilket naturligvis afstedkom, at Alma også måtte have en kalender med legetøj i… Børnene er dog storsindede nok til at dele ud af deres rigdom, så moderen har fået TV2-kalenderen, mens det er blevet betroet faderen at åbne lågerne hos Shane.

Børnene sidder ofte med deres julekalender på skødet og ryster dem lidt og beundrer dem og spekulerer på, hvad der mon er i, og aer dem kærligt over plastikken.

Halloween

Halloween – en fremmed tradition, der på rekordtid har fået et fast tag i danskernes liv og tanker. Ikke mindst via børnene, der naturligvis finder det festligt med græskarlygter, kunstigt spindelvæv og bugnende slikposer efter rasletur hos naboerne.

Forældrene på slottet er ikke særlig begejstrede for Halloween, men børnene er til gengæld begejstrede nok for os alle fire, så selvfølgelig får de også lov at blive klædt ud og gå afsted for at tigge slik. Alma var klædt ud som spøgelse, hvilket hun havde glædet sig meget til. I praksis fungerede det ikke så godt, fordi lagnet gled, så øjenhullerne sad andre steder end for øjnene. Carl var Dracula med kappe.

På vejen var der stor og langvarig diskussion om, hvorvidt man skulle gå søndag eller mandag. Søndag var god, fordi det var fridag. Mandag var god, fordi det faktisk var den dag, hvor det var Halloween. Børnene plejer at følges, så det ville være skønt at være enige om hvornår. Enighed kunne dog ikke opnås, så vi indgik et salomonisk kompromis: Vi starter søndag, og har nogen lyst til at doble op og gå tiggergang igen mandag, gør de bare det. Alma gik faktisk igen mandag, men det skyldtes, at hun var på legebesøg hos Mille efter skole, og Mille skulle først gå mandag, så… Mandag havde hun dog droppet spøgelset og nøjedes med heksekjolen.

Familien Underbo havde pyntet vindfanget og forsynet det med en skål dragepis med mider, som børnene skulle drikke af for at få slik (dragepis = vand+appelsinjuice med pinjekerner og frø). Carl og Anton turde godt, og Carl snakkede løs om det der dragepis. På et tidspunkt kom det imidlertid for en dag, at barnet faktisk ikke vidste, hvad pis er. Da han fik at vide, at det er tis, kunne han næsten ikke være i sig selv for begejstret afsky.

Sproglige pudsigheder

Carl siger stadig komfritter og viveau. Han siger også stadig nevel og gymlastik, og han har sin helt egen “håbenvis”, som både betyder åbenbart og forhåbentlig. “Usværlig” betyder besværlig. Til gengæld er han holdt op med at sige mimimælk. Desuden er der kommet en sproglig trend til, som han og Anton vist har søsat sammen: I stedet for at sige “virkelig?” eller “er det sandt?” siger de “ægte?”, når de skal tjekke, om noget virkelig kan passe.

Alma siger seriøst til alting. Hun siger det så meget, at selv de andre unger spørger, hvorfor hun siger det hele tiden. Ak ja, man husker det jo fra sig selv med ord, der æder sig ind på sproget og tilraner sig en del mere plads, end de egentlig kan tilkomme.

Uden dyne

Da Carl skulle puttes i går, varslede han konflikt og smed både dyne og pude på gulvet. Det er hans faste kampstrategi at afvise et eller flere tegn på omsorg. Desværre var han for træt til at føre sit forsæt ud i livet, og mens moderen sang godnatsang, faldt han i søvn. Selvfølgelig blev han dækket behørigt til flere gange, men eftersom han altid sparker dynen af, vågnede han i morges med dynen på gulvet og kom noget oprørt ud og forkyndte, at han faktisk havde sovet uden dyne hele natten!
Det tog lige toppen af den dramatiske entre, da moderen måtte gøre opmærksom på, at han faktisk var blevet dækket til i løbet af natten, men det er alligevel imponerende at vågne med den samme konflikt for øje, som da man faldt i søvn.
Det minder om Alma, da hun var baby. Hvis hun blev tvangsputtet, vågnede hun også skrigende af raseri op af sin lur og havde slet ikke opdaget, at hun havde sovet.

Den salomoniske Carl

Carl og Alma legede sørøvere. Alma ville bruge et af Carls skjold, men Carl hævdede på det mest hårdnakkede, at det var et ridderskjold. Alma hævdede lige så hårdnakket, at når hun brugte det, måtte hun selv bestemme, hvad hun legede, at det var.

Forhandlingerne gik i stå. Parterne stod stejlt over for hinanden. Carl tænkte sig grundigt om og fandt løsningen:
“Alma, vi kan jo bare lege, at du var en sørøver, som havde kæmpet med en ridder, og så havde du vundet og taget hans skjold.”

Moderen lyttede smågrinende og en kende imponeret fra køkkenet. Det var ret godt tænkt.

Ikke at Alma købte den, naturligvis. Skal der pisses territorie af, skal der pisses territorie af, så Alma gik videre med at presse Carl: “Men jeg malede sørøverting på skjoldet!”.
Den kunne Carl godt leve med, så hun fortsatte: “Og jeg skar i det, så det blev helt anderledes, så det var slet ikke det samme skjold, det var ikke et ridderskjold mere!”
Og så startede de forfra…

Skidefuld (af selvtillid) og på rulleskøjter

Det var mandag i sidste uge, og moderen var taget til Bornholm med Rie. Vi ventede på farmors ankomst med tog, der var forsinket pga en udramatisk afsporing tidligere på dagen et sted på Sjælland. Carl og Alma mente, at tiden var moden til en tur på rulleskøjter. Det var Carls første tur. Her er den:

Alma begyndte også sin rullekarriere med at stavre. Nu ruller hun med stor overbevisning og i flot stil.

Du store SFO-verden

Hverdagen er sat ind igen, og det bekommer vist alle vel, omend Carl stort set dagligt brokker sig over, at det er børnehavedag. Brokkeriet bundet mest i, at han har svært ved at løsrive sig fra den aktuelle aktivitet, når han skal have tøj på. De fleste dage er der mindst tre børn med hjem.

De skiftes til at blive afleveret og hentet først, og der er meget at lave, når Carl kommer med på fritidshjemmet. I går kørte de på ethjulet cykel med støttehjul, fik gyngetur i hængekøjet og klatrede på det klatremursstativ, som i børnemunde kaldes Mickey Mouse-hovedet. For første gang lykkedes det Carl at komme op på det ene af ørerne. Han kunne godt nok ikke komme ned igen ved egen hjælp, men det ødelagde ikke triumfen.

Kvalmende sjovt

Dagens tur i Tivoli med Peter, Johanne, August og Cornelius blev rundet af med en tur i rutsjebanen ‘Orientexpressen’. Vi følte os alle ramte på indvoldene. Carl opsummerede bagefter turen ved at simulere en brækning. Først senere på aftenen satte han få og præcise ord på oplevelsen: “Det var kvalmende sjovt!”
Han var åbenbart i sproghjørnet i dag; da Peter på Fælledvej spurgte Carl om han var interesseret i en pølse fra grillen, svarede carl kort og klart: “Nej, jeg er kødinteresseret!” (Han havde allerede set den grillstegte culottesteg, som Peter havde trukket ud af weberen.)

Åh, Amagerland …

Klemt inde mellem tre uger i Italien og to i hovedlandet kunne vi lige nå at nyde Amagerland. En tur til Fields endte i en spontanudflugt til Vestamagers legeplads med det store vikingeskib, der oven på weekendens store syndflod kunne minde om Noahs ark. Carl valgte rollen som rumvæsen, der beboede den store stenborg. Alma var en udadreagerende og meget lidt i-svime-faldende prinsesse, der blev forsøgt taget til fange af Minotauren (faderen), der boede i en hule i skibets agterstavn.