Børnene, især Alma, er begyndt at bruge forskønnende omskrivninger for det at lave lort. “Jeg skal lave puha”, for eksempel, eller “jeg skal lave pølser”. Suk. Så meget for at aftabuisere nogle naturlige processer.
Til gengæld er især Carl ret begejstret for at bruge ordet lort i mange sammenhænge og fx synge prutte-lortesange. Imidlertid blev konsekvensen meget hurtigt den, at man ikke må snakke lorte-snak, når moderen er til stede. Hun finder det nemlig hverken underholdende eller sejt. Den slags kan man snakke med sine venner om. Carl accepterer det, dog under milde protester. “Arj, mor, hvorfor må jeg ikke snakke om lort?? Så må du også gerne snakke (anlægger sin allermest positive og opmuntrende stemme) Prøv bare – det er sjovt.”