Kategoriarkiv: Aktiviteter

Vildt vand

Vejret var ikke rigtig med os i Klitmøller, vandet var vildt og stod højt på stranden, men det lykkedes dog at komme i vandet to gange – den ene gang i selskab med Morten og pænt kortvarigt, den anden gang umiddelbart inden moderen og Almas hjemrejse. (Det turde være overflødigt at sige, at moderen IKKE deltog i selvpineriet.)

Klik på linket: Badning…

Det var koldt - Carls penis fryser
Det var koldt – Carls penis fryser

IMG_0980

Sidste dag i Prag

Det gamle kloster/nuværende økohotel lå ved en idyllisk sø med en lille legeplads. I lufthavnen var der brætspil i overstørrelse. Jesper og Carl kastede sig ud i et spil skak, men blev noget udfordrede af en amerikansk/svensk pige (se foto), som mente, at spillene var fælles ejendom, og at alle derfor måtte rykke rundt på brikkerne. Hun tog os det meget fortrydeligt op, at hun blev mødt med forbud mod at flytte vilkårligt på skakbrikkerne. Det endte dog nogenlunde fredeligt, for da hun var holdt op med at sabotere spillet og derefter surmule, blev hun hyret ind som Jespers brik-flytter.

IMG_0942

IMG_0954

IMG_0957

Familieidyl på karrusel(Tryk på linket for at se video)

Prag 2015

Det er første gang, vi har været i Prag, men er meget muligt ikke sidste. En dejlig by med masser at se. Vi gik og gik og gik og kiggede og gloede og gæstede masser af turistfælder. Rådhustårnet med det fantastiske ur, hvor man stod i sild-i-tønde-kø for at komme rundt langs kanten, så man faktisk kunne nyde den udsigt, man havde betalt for at komme op at nyde. Slottet, hvor man skulle betale entre for ALT, inklusive den sjove gyde med de små huse, hvor guldsmedede boede i de gode, gamle dage. Det gjorde vi nu ikke. Så spændende er gamle huse ikke for børnlingerne. Til gengæld var der et (privat) legetøjsmuseum, som reklamerede med, at man hos dem både kunne se legetøjet samt kigge ned på guldsmedegyden fra vinduerne, så vi kørte den løsning i stedet. Vandcykel på floden, efter aftale betalt af moderen og dernæst betjent af børnene. En tur i friluftsbadet. Masser af restaurantbesøg, både på gode og mindre gode steder – om end selv de mindre gode var udmærkede, og alle var billige. Vi besøgte Cafe Slavia og Hotel Paris, hvor faderen (vistnok) spiste middag med Tom og Shahin på sit legendariske besøg i 1989. Og på den sidste dag var vi i Mindmaze, et escape room, der mest af alt minder om et computerspil IRL. Man bliver låst inde i et rum og har så en time til at finde spor og ledetråde og løse opgaver, så man kan komme ud igen. Vi klarede det – næsten. Vi var fire minutter for langsomme. Men det var sjovt!

Hotellejligheden var fin, når man ser bort fra den uhyre aktive skimmelsvamp i badeværelset. Den største, pragske udfordring var faktisk, at man skulle betale for at komme på toilettet mange steder, og eftersom alle småpenge havde en tilbøjelighed til at ende hos tiggere og gademusikanter, havde vi aldrig tissemønter…

Den sidste nat boede vi på Tjekkiets ældste kloster, nu omdannet til Tjekkiets første øko-hotel. God mad og fredelige omgivelser.

Vintermorgenbadning

Carl og Alma fik det for sig en solskinsaften i påskeferien, at de ville ned at vinterbade – eller rettere, forårsbade, om end man med en vis ret kan holde fast i det med vinter, når vandet er fire grader varmt. Ved hjælp af et bolche og et påskeæg blev moderen bestukket til at køre dem til stranden, hvor de tappert klædte sig af og hoppede i vandet og høstede stor respekt fra en flok store drenge, mens et par jævnaldrende unger flyttede rundt på noget sand på stranden iført flyverdragt. Børnene havde ret optimistisk taget dykkerbriller med. De fik ikke brug for dem. Man når ikke at kigge meget under vandet, når badeturen varer ca. tre sekunder. Men i kom de, og respekt for det, og bagefter var de overordentligt godt tilfredse med sig selv.

Moderen troede, at de havde fået nok, men nej; i går aftes proklamerede de, at de fremover ville morgenbade i havet hver dag før skole, og de fik lokket faderen til at stå op kl. 6.15 for at køre dem. De kom også derned og i vandet, mens moderen stod op i stor ro og fik en dejligt varmt morgenbad, men ved nærmere eftertanke besluttede de alligevel, at hver dag måske er lidt i overkanten. I morgen behøvede de i hvert fald ikke komme til stranden kl. 6.45. Vi ser tiden an…

Tweez

Alma, Liva, Mille og Alma (bemærk, at forbogstaverne også danner ALMA) er sammen gruppen Tweez og satser på at komme med til MGP 2015 med en sang, der ikke overraskende handler om at være veninder – og om, hvor nitteagtigt det er, når ens veninde får en kæreste og pludselig hænger ud med ham hele tiden. De begynder at blive store… Det vakte uhyggelig stor og støjende morskab, da moderen kunne informere om, at tweezers betyder pincet på engelsk. Nu overvejer de at tage navneforandring til Pincetterne.

IMG_0229

Fællesfødselsdag

Præcis som sidste år slog Carl, Adam og Pelle sig sammen om at holde klassefødselsdag. I år blev arrangementet henlagt til judoklubben, hvilket viste sig at fungere endnu bedre end Prismen. En kæmpestor hal med bløde madrasser på gulvet, tove at klatre i og ting at hoppe over. Læg dertil et aflukket rum med borde og stole i tilstrækkelige mængder, service til 80 personer og store vinduer ind til salen, og så har man opskriften på en succes.

Efterhånden som gæsterne ankom, driblede de direkte ind og kastede sig ud i tumlen. Da alle var ankommet, blev der åbnet pakker og serveret boller, og så tumlede de videre. En time gik med en træner fra judoklubben, derefter kage, og så… ja, ganske rigtigt, så tumlede de videre, til de blev hentet.

Aldrig er en fødselsdag med 18 raske otte-årige blevet afviklet med så få behov for forældrestyring og -indgriben!

TV-stjerne

Henrik Goldschmidt er nomineret til P2-prisen Årets Ildsjæl, og til præsentationen af de nominerede til prisoverrækkelsen ville man gerne filme hr. Goldschmidt, sjovt nok helst sammen med nogle musikskolebørn, efterdi det er for musikskolen, han er indstillet på prisen. Ganske vist var det midt i juleferien, men det kan tv-folk ikke tage sig af, så med en vis nysgerrighed skrev vi ud og spurgte, om korbørnene havde lyst til at komme et par timer og blive filmen, mens de sang med Henrik. Det havde de, viste det sig. Fra nær og fjern troppede de op – moderen og Alma var der selvfølgelig også.

Så nu håber og forventer vi 1) at der bliver vist en masse med de søde børn på tv, og 2) at Henrik får prisen. Ellers bliver vi sure og buher af dem. Prisoverrækkelsen er d. 10. januar og bliver sendt på P2 og DRK kl. 19.30. Moderen er inviteret med, men de søde små bliver hjemme denne gang. De var med som publikum til optagelserne af “Her er dit liv” med fru Helger, og de er ret enige om, at det behøver de ikke prøve igen!

Klitmøller 2014

Så hurtigt kan tre uger altså gå. Men de er gået godt. Klitmøller-delen startede med samvær med Århusklanen, hvor Ohana blev indviet som gæstehus, men efter den første uge var vi alene. På falderebet nåede vi lige forbi noget levendegjort historie på bunkermuseet i Hanstholm og havde den særegne oplevelse at køre med ammunitionstoget i små, lukkede bure.

Tiden i sommerhuset er blevet spildt godt og grundigt, præcis som det skal være. De søde små tog til at sove længe, gerne til kl. 10, og man skal jo lige bruge et par timer på at komme op i gear, så mange af dagene nåede vi kun to måltider, eftersom aftensmaden lå så tæt på morgenmaden, at man ikke kunne nå at klemme en frokost ind også. Der er blevet spillet og læst meget – rigtig meget!

Men helt uvirksomme har vi dog ikke været. Thisted er blevet besøgt flere gange med forskellige missioner for øje: Våddragt til Carl (uden held), yogamåtte (uden held), filter til espressokanden (uden held), små surfboards (uden held), bibliotek (succes), møntvask (succes), proviantering (succes). Til faderens udelte tilfredshed lykkedes det ham at finde såvel yogamåtte som små surfboards i det lokale Klitmøllersupermarked efter forgæves rundture til mere oplagte destinationer. Minibyen blev også besøgt igen i år.

Vi var på blåbærtur, børnene og faderen har badet, om end ikke helt ofte nok, hvis man spørger dværgene, vi har besøgt og afprøvet havnebadet i Vorupør, og vi har spist is.

Vi nåede også en tur til Aalborg for at besøge Niels, Silvia, Vittoria og Annika. Ankomstdagen var præget af en vis vådhed, så den brugte vi på at se “Hvordan man træner sin drage2”, hvorefter dværgene kastede sig ud i et regulært, flerdages modellervoksorgie af dyrefamilier og tilbehør. Ret imponerende, hvad de fik fra hånden der. Dagen efter måtte de voksne på arbejde, men mormor var indforskrevet som barnepige, så tre voksne og to børn gjorde Aalborg Zoo og fik dermed glæde af sidste års årskort en ekstra gang. Derefter gik vi til springvandet ved museet, som hittede så enormt sidste år, blot for at finde det lukket og ombygningshærget. Men intet kan slå en flok unger ud ret længe, så de konverterede badeturen til en sindrig leg på springvandsområdet. Dagen efter kom mormor og Annika på besøg i Sambo. Vittoria havde benyttet sig af chancen og kørte med tilbage om aftenen – et valg, hun dog grumme fortrød i nogle timer, eftersom hun blev syg og kastede op om natten og virkelig godt ville have haft sin egen mor i stedet for sådan en surrogattante til at trøste.

Sommerferie vol.2, Givskud

Mandag pakkede vi vores pikpak, krammede farvel og tak for alt og tog til Givskud Løvepark med mormor. Det var en skønt sted. Først kørte vi Safariruten og jublede over giraffer, som passerede bilen på 10 cm afstand. Zebraer, bøfler og andet godtfolk var mindre interesserede, men fascinerende at kigge på. Dernæst ind til løverne. Af sikkerhedshensyn måtte Dagmar ikke komme med, så hun sad i bur og følte sig fravalgt, mens vi kørte to omgange for at få øje på flest mulige løver. Vi så en enkelt passere vejen, men ellers lå de bare og tog en slapper bag nogle træer og var ikke særlig turistvenlige.
Dernæst lod vi bilen stå og gik rundt og kiggede på flere dyr. Vi fandt en forhindringsbane, som blev forceret adskillige gange, heraf en på tid. Dagmar var skiftevis kæk og meget, meget ydmyg, afhængigt af, hvilke dyr hun kunne lugte. Ved de små aber måtte hun ikke komme med, så dem tog vi i skiftehold. Frokosten, som rakte så langt, at ingen kunne spise aftensmad, var en stor buffet, så Dagmar, der ikke havde mad med, blev trakteret med kyllingefilet og farsbrød under bordet. Den forkølede mormor takkede af efter maden, mens moderen blundede på græsset, og børnene lige toppede dagen med halvanden time på legepladsen.
Endelig vendte vi snuden mod Århus og sov efter et pitstop hos Ole og Dorte til aftensmad, som vi ikke kunne spise.

Sommerferie vol.1, Billund

Sommerferien 2014 startede lige på og hårdt. Fredag fik børnene ferie, natten til lørdag overnattede Alma på fritten med de andre 2.klasser, og lørdag kørte moderen og børnene afsted til Billund, mens faderen tog med tog til Århus for at repræsentere familien ved Siljes studentergilde/Mortens fødseldag.
Vi boede hos Janne, Ulrik og lille, nuttede Mikkel, som fandt store børn meget underholdende. Dagmar var noget udfordret af Aikos tilstedeværelse og holdt meget lav profil. Det samme kan ikke siges om os andre. Søndag tog vi i Legoland, bevæbnet med en håndfuld rabatkuponer, som Janne havde fået med sit årskort. Smart. Mormor, Janne og Mikkel var som udgangspunkt sammen med os. I praksis forlod de hurtigt etablissementet, mens Amager-klanen hærgede løs til lukketid. Vi prøvede det nye spøgelseshus, og børnene prøvede en masse mere på egen hånd, blandt andet tog de nogle vilde rutchebaneture på, mens moderen nervøst stod og holdt øje med, at ingen faldt ud af vognene.
Frokost, candyfloss, forgæves forsøg på at vinde en minion. Held til at vinde to tykke bondegårdsdyr i stedet. Jævnlige ture ud gennem Legohotellet for at trille en tur rundt på to timers parkeringspladsen ved svømmehallen, så p-skiven indstillede sig selv igen. Raid i Legobutikken med rabatkuponer resulterede i to Nintendospil, et Lego skakspil, et Legohoved til frugt og tre nøgleringe. Meget vellykket dag.
Den eneste nitte var den vandforlystelse, som var blevet gemt til sidst, eftersom man jo bliver våd, og som vi ikke nåede, fordi vi ikke var klar over, at de lukkede forlystelserne kl. 18. Men da var vi egentlig også trætte, så det var ok. Alma blev ramt af kvalme og droppede omkuld kl. 19.30. Da var dagen også brugt op.

Almas klassefødselsdag

Alma ville gerne have hele klassen med til fødselsdag. Det kunne også sagtens lade sig gøre, så længe det kunne blive udendørs… Heldigvis var vejret med os. I første omgang var festen planlagt på Kastrupfortet, men da det kom for en dag, at der var byfest dernede den weekend, flyttede vi fødselsdagen til græsset ved skolen. En flok niårige i fri dressur på fortet med kræmmermarked, tivoli og alt godt fra folkedybet – nahr, vel.
Græsset, som i virkeligheden er sportsplads, må ikke benyttes af uvedkommende, men eftersom ingen i lokalområdet betragter sig som uvedkommende, bliver det flittigt anvendt til alle mulige formål, herunder altså Almas fødselsdag. Alma havde lagt programmet: Mad (franske hotdogs på medbragt gasgrill), fri leg, kage, fri leg, slikposer, hjem. Det gik mægtig godt. Ind imellem den fri leg meldte nogle sig til at spille rundbold. Vi forsøgte også at lave kapløb med Dagmar vs. børn. Tanken var, at et barn ad gangen havde en frikadelle i hånden og så skulle løbe om kap med Dagmar, som, havde vi en forventning om, ville løbe stærkt for at fange dellen. Det gik til gengæld ikke så godt. Dagmar er ikke verdens mest fyrige hund, og desuden plejer hun at få skældud for at lægge billet ind på mad, som folk har i hænderne, så mens det ene barn efter det andet piskede afsted, luntede Dagmar sindigt rundt og endte med at indfinde sig i skridtgang for at få en delle, når der blev kaldt på hende.

Sverige 2014 med indlagt fødselsdag

Den traditionelle Sverigestur var rykket fra Kr. Himmelfart til pinse i det herrens år 2014, og det var heldigt, for det betød, at Alma kunne fejre sin ni års fødselsdag med rigtig mange gæster!
Vi tog tidligt afsted i år og landede som nogle af de første, hvilket betød, at vi for en gangs skyld fik lagt beslag på den lille lederhytte, der ligger så smukt og fredfyldt for sig selv i det grønne. Dejligt! Privatliv og fred til at sove. I den store hytte er der altid nogle, der fester til temmelig sent. Derefter er der nogle, der snorker, og så er der nogle børn, der står op. Kort sagt er der liv døgnet rundt, stort set, så det var kærkomment at opleve Sverige fra den side, hvor man kan trække sig tilbage.
Børnene ser man ikke meget til mere, de indgår i det parallelsamfund af dværge, som kører deres egne dagsordener, dog med slåskamp med Niels som et tilbagevendende punkt.
Traditionen tro blev der spillet rundbold (som de voksne vandt! Jo, vi gjorde så!), lavet mad over bål og sejlet i kano. Som et nyt indslag blev der spist ghost chili. To aftener i træk… Jackass.
Søndag havde så englebarnet fødselsdag. Tænk, at hun er ni år! Hun fik gaver fra familien i hytten fra morgenstunden, og så var der pandekager, boller og flere gaver, da vi kom over i hytten. Moderen havde på barnets anmodning fabrikeret en større ladning kiksekage, som blev fortæret om eftermiddagen. Det var en anderledes fødselsdag, men så vidt vides var der ingen ankepunkter.

Guds fred og håtdågs

Bjørn på vejen blev konfirmeret. Hen under aften kom der en pølsevogn, og så var “os fra vejen” inviteret til at smutte på gæstefestvisit og spise hotdogs. Det gad vi da godt. Børnene havde en fest med selv at kunne gå hen til hotdogmanden og bestille, hvad de gerne ville have, lige så mange gange de havde lyst, der blev virkelig kørt nogle pølser ned af både små og store, mens gruppeleg blev afviklet/verdenssituationen blev fikset.

Drama!

Alma gik til teater i foråret, og var det en succes? Ja, det tror jeg nok! Hun var ellevild med det og glædede sig til at komme afsted hele ugen. Det samme gjorde i øvrigt Alma 10.000, som var på samme hold. I alt ca. 15 teaterglade børn, som i løbet af forårsmånederne sammen med instruktøren fandt på et teaterstykke, som de øvede og opførte for forældrene til afslutningen. Succesen fortsætter til efteråret, og Alma er allerede begyndt at mumle om Eventyrteatret…
Stykket handlede om en dreng, som af nogle meget onde forældre blev sendt på børnehjem med nogle meget onde pædagoger og ved en fejl kom til at ødelægge tiden, så han blev sendt på kryds og tværs til forskellige tidsaldre, hvor han blev venner med folk på stedet og derefter røg videre. Der var nogle tidsmareridssekvenser, der var meget virkningsfulde. Heldigvis endte det i sidste øjeblik med, at tiden blev repareret.
Børnene havde flere småroller hver undtagen hovedpersonen. Alma var en fordrukken far, en stenalderpige og et tidsmareridt.

Dialogpris

Henrik Goldschmidt fra en af modtagerne af årets Dialogpriser, blandt andet for arbejdet med musikskolen, så moderen og de dunede små var med til overrækkelsen. Først var der mad, og det kan man jo ikke sige noget dårligt om. Derefter var der prisoverrækkelse og mange taler, og det var lidt kedeligt, men børnene var velforberedte: Alma havde pakket en lille taske med Anders And-blade, så da de havde fået bænket sig, pakkede hun bladene ud, og så sad de der og opførte sig eksemplarisk i de to timer, det varede. Moderen har sakset to fotos fra Dialogforums Facebookside (de to sidste). Prøv at se, hvem der sidder og piller næse dér på anden række…

Storfamiliedrift

Gram Slot, weekend med mange mennesker. Det var der godt plads til. Rigeligt, endda. Familien fra Amager Slot fylkede sig med de fire fra Aalborg, Lille Mikkel og hans forældre, Henrik og Lisa med deres søde små, Irene og nys ankomne Morten samt naturligvis stamsylten, der finansierede hele gildet.
Vi valgte klogeligt at køre fra hovedstaden til en overnatning i Haderslev fredag. Det tog lige fire glade timer at tilbagelægge den tur, idet man blev hængende i diverse vejarbejder undervejs. Vi stoppede os ind i lejligheden på Naffet sammen med Niels, Silvia, Vittoria og Annika, og lørdag morgen tog vi til Gram tidsnok til at nå rundvisningen kl. 10. I al beskedenhed var det egentlig ret godt klaret. Vi ventede sammen med de øvrige rundvisningsgæster på mormor, indtil en telefonopringning afslørede, at hun ikke havde planlagt at deltage, men havde undladt at informere resten af verden om det.

Men det var en god weekend. Vi nåede ikke de økologiske køer, men vi fandt hestene og klappede dem og gav dem græs. Masser af halvvåde timer på legepladsen, god(e) frokost(er), lasagne i rigelige mængder og Melodi Grand Pris, der nu har fået en meget fiksere navn, lørdag aften. Dog kun for nogle. Carl holdt til fire sange, Annika og derefter Vittoria drattede i søvn undervejs, og en anselig andel af de tilstedeværende voksne tilbragte aftenen i den anden stue med at larme og drikke rødvin. Det var festligt. Lad os gøre det igen.