Det lille, nye kor fra Sydhavnen, hvor Alma går, fik lov at komme med til Goldschmidt Akademis sommerkoncert med to sange (link kommer, når vi får optagelserne fra koncerten). De var meget søde og meget dygtige!
Alle indlæg af Big Mama
Almas klassefødselsdag
Alma ville gerne have hele klassen med til fødselsdag. Det kunne også sagtens lade sig gøre, så længe det kunne blive udendørs… Heldigvis var vejret med os. I første omgang var festen planlagt på Kastrupfortet, men da det kom for en dag, at der var byfest dernede den weekend, flyttede vi fødselsdagen til græsset ved skolen. En flok niårige i fri dressur på fortet med kræmmermarked, tivoli og alt godt fra folkedybet – nahr, vel.
Græsset, som i virkeligheden er sportsplads, må ikke benyttes af uvedkommende, men eftersom ingen i lokalområdet betragter sig som uvedkommende, bliver det flittigt anvendt til alle mulige formål, herunder altså Almas fødselsdag. Alma havde lagt programmet: Mad (franske hotdogs på medbragt gasgrill), fri leg, kage, fri leg, slikposer, hjem. Det gik mægtig godt. Ind imellem den fri leg meldte nogle sig til at spille rundbold. Vi forsøgte også at lave kapløb med Dagmar vs. børn. Tanken var, at et barn ad gangen havde en frikadelle i hånden og så skulle løbe om kap med Dagmar, som, havde vi en forventning om, ville løbe stærkt for at fange dellen. Det gik til gengæld ikke så godt. Dagmar er ikke verdens mest fyrige hund, og desuden plejer hun at få skældud for at lægge billet ind på mad, som folk har i hænderne, så mens det ene barn efter det andet piskede afsted, luntede Dagmar sindigt rundt og endte med at indfinde sig i skridtgang for at få en delle, når der blev kaldt på hende.
Telttur i haven
Sverige 2014 med indlagt fødselsdag
Den traditionelle Sverigestur var rykket fra Kr. Himmelfart til pinse i det herrens år 2014, og det var heldigt, for det betød, at Alma kunne fejre sin ni års fødselsdag med rigtig mange gæster!
Vi tog tidligt afsted i år og landede som nogle af de første, hvilket betød, at vi for en gangs skyld fik lagt beslag på den lille lederhytte, der ligger så smukt og fredfyldt for sig selv i det grønne. Dejligt! Privatliv og fred til at sove. I den store hytte er der altid nogle, der fester til temmelig sent. Derefter er der nogle, der snorker, og så er der nogle børn, der står op. Kort sagt er der liv døgnet rundt, stort set, så det var kærkomment at opleve Sverige fra den side, hvor man kan trække sig tilbage.
Børnene ser man ikke meget til mere, de indgår i det parallelsamfund af dværge, som kører deres egne dagsordener, dog med slåskamp med Niels som et tilbagevendende punkt.
Traditionen tro blev der spillet rundbold (som de voksne vandt! Jo, vi gjorde så!), lavet mad over bål og sejlet i kano. Som et nyt indslag blev der spist ghost chili. To aftener i træk… Jackass.
Søndag havde så englebarnet fødselsdag. Tænk, at hun er ni år! Hun fik gaver fra familien i hytten fra morgenstunden, og så var der pandekager, boller og flere gaver, da vi kom over i hytten. Moderen havde på barnets anmodning fabrikeret en større ladning kiksekage, som blev fortæret om eftermiddagen. Det var en anderledes fødselsdag, men så vidt vides var der ingen ankepunkter.
Børnearbejde
Sommer og blomster i håret
Guds fred og håtdågs
Bjørn på vejen blev konfirmeret. Hen under aften kom der en pølsevogn, og så var “os fra vejen” inviteret til at smutte på gæstefestvisit og spise hotdogs. Det gad vi da godt. Børnene havde en fest med selv at kunne gå hen til hotdogmanden og bestille, hvad de gerne ville have, lige så mange gange de havde lyst, der blev virkelig kørt nogle pølser ned af både små og store, mens gruppeleg blev afviklet/verdenssituationen blev fikset.
Drama!
Alma gik til teater i foråret, og var det en succes? Ja, det tror jeg nok! Hun var ellevild med det og glædede sig til at komme afsted hele ugen. Det samme gjorde i øvrigt Alma 10.000, som var på samme hold. I alt ca. 15 teaterglade børn, som i løbet af forårsmånederne sammen med instruktøren fandt på et teaterstykke, som de øvede og opførte for forældrene til afslutningen. Succesen fortsætter til efteråret, og Alma er allerede begyndt at mumle om Eventyrteatret…
Stykket handlede om en dreng, som af nogle meget onde forældre blev sendt på børnehjem med nogle meget onde pædagoger og ved en fejl kom til at ødelægge tiden, så han blev sendt på kryds og tværs til forskellige tidsaldre, hvor han blev venner med folk på stedet og derefter røg videre. Der var nogle tidsmareridssekvenser, der var meget virkningsfulde. Heldigvis endte det i sidste øjeblik med, at tiden blev repareret.
Børnene havde flere småroller hver undtagen hovedpersonen. Alma var en fordrukken far, en stenalderpige og et tidsmareridt.
Dialogpris
Henrik Goldschmidt fra en af modtagerne af årets Dialogpriser, blandt andet for arbejdet med musikskolen, så moderen og de dunede små var med til overrækkelsen. Først var der mad, og det kan man jo ikke sige noget dårligt om. Derefter var der prisoverrækkelse og mange taler, og det var lidt kedeligt, men børnene var velforberedte: Alma havde pakket en lille taske med Anders And-blade, så da de havde fået bænket sig, pakkede hun bladene ud, og så sad de der og opførte sig eksemplarisk i de to timer, det varede. Moderen har sakset to fotos fra Dialogforums Facebookside (de to sidste). Prøv at se, hvem der sidder og piller næse dér på anden række…
Tossede tøser
Danmark har i år været beriget af besøg fra Australien. Asbjørn, Karen, Ina og Thorbjørn tog den lange vej for at besøge venner og frænder i DK.
De boede nogle dage på slottet, og børnene, der er jævnaldrende, faldt lige så godt i hak som sidst, de sås for tre år siden. Ina og Thorbjørn var sågar med Alma og Carl i skole. Thorbjørn brillerede med at regne en masse stykker i uhørt tempo, mens Ina blev feteret af hele venindeskaren. Begge børn viste sig i øvrigt at have et ret stort dansk ordforråd, hvilket glædede deres far. Vi nåede også en tur på Christiania, hvor den obligatoriske folkeaktie blev indkøbt og en knappenål anbragt på rette sted på verdenskortet.
I denne weekend drog den lille familie til Thyholm for at fejre Asbjørns 50 år og begge hans forældres 80 år. Meget vellykket arrangement med lækker mad og overnatning på Tambohus Kro. Børnene fortsatte, hvor de slap, og flokken af dværge blev forøget med Ofelia, datter af et andet vennepar. De har i øvrigt lige købt hus to gader fra slottet, så snart får Alma endnu en legekammerat tæt på.
Jordbær i overflod
Storfamiliedrift
Gram Slot, weekend med mange mennesker. Det var der godt plads til. Rigeligt, endda. Familien fra Amager Slot fylkede sig med de fire fra Aalborg, Lille Mikkel og hans forældre, Henrik og Lisa med deres søde små, Irene og nys ankomne Morten samt naturligvis stamsylten, der finansierede hele gildet.
Vi valgte klogeligt at køre fra hovedstaden til en overnatning i Haderslev fredag. Det tog lige fire glade timer at tilbagelægge den tur, idet man blev hængende i diverse vejarbejder undervejs. Vi stoppede os ind i lejligheden på Naffet sammen med Niels, Silvia, Vittoria og Annika, og lørdag morgen tog vi til Gram tidsnok til at nå rundvisningen kl. 10. I al beskedenhed var det egentlig ret godt klaret. Vi ventede sammen med de øvrige rundvisningsgæster på mormor, indtil en telefonopringning afslørede, at hun ikke havde planlagt at deltage, men havde undladt at informere resten af verden om det.
Men det var en god weekend. Vi nåede ikke de økologiske køer, men vi fandt hestene og klappede dem og gav dem græs. Masser af halvvåde timer på legepladsen, god(e) frokost(er), lasagne i rigelige mængder og Melodi Grand Pris, der nu har fået en meget fiksere navn, lørdag aften. Dog kun for nogle. Carl holdt til fire sange, Annika og derefter Vittoria drattede i søvn undervejs, og en anselig andel af de tilstedeværende voksne tilbragte aftenen i den anden stue med at larme og drikke rødvin. Det var festligt. Lad os gøre det igen.
Ketchupmand
Kabaret
Carl i rollen som klovn sammen med makkeren Alfredo.
Korbarn
Påske i Århus
Påskeferien blev mestendels tilbragt i Århus. En hel uge indlogerede vi os på Hotel Klokkerbakken. Der var tid både til arbejde og leg, Stenomuseet, Den Gamle By, æggejagt, overnatning hos Dorte og Ole samt fællesfødselsdag for Ole, Anja og Silje, hvor Dagmar brillerede ved at finde og hugge to af de bortgemte påskeæg i haven. Alma og Carl havde produceret hjemmelavede gaver af hhv. elastikker og trylledej. Der lå en del timers arbejde i især Almas gaver, hvor hun troligt sad og så instruktionsvideoer på Youtube og kopierede (efter øjemål, for instruktionerne var på engelsk).
Fuldt hus
Skolen har været lukket 1. maj (kommunal lukkedag) og 2. maj (som kompensation for en undervisningslørdag i efteråret). Alma fik Nikolaj på besøg, og Carl koblede sig på legen og var uproblematisk med. Så ringede fritten. Alma havde lavet en halv aftale om at komme på frit og lege med Lina, og nu sad Lina bundulykkelig og ventede på Alma. Nå, for søren. Heldigvis var Linas mor til at få fat på, så vi driblede over og hentede hende hjem til flokken.
I eftermiddags tog vi i biografen og så Rejsen til fjerkongens rige. God film, syntes de små, og på et tidspunkt blev den så uhyggelig, at Carl måtte på skødet, og et par mindre børn på rækken bagved brød ud i gråd.
The Old Corner
Søndag stak vi afsted til Yosemite, den store nationalpark på kanten af Sierra Nevada. Den fylder 3.081 km2, og 85% er defineret som “wilderness”. Det var en lang tur, som blev endnu længere af, at vi lavede et par stop. Et af dem var i Farmington, som tilsyneladende bestod af et brandstationsskur, en tankstation, to andre bygninger, hvoraf den ene husede en bar, samt en beboer, som fiffigt havde fået moslet sine nationale og religiøse overbevisninger sammen til et samlet budskab. På en eller anden måde slog Farmington os ikke som et sted, hvor man havde lyst til at blive.
Hovedattraktionen på turen dukkede op lidt senere. En gammel saloon ved navn The Old Corner. Og gammel var den; den blev bygget, da området var boblende aktivitet på grund af minedrift, i 1860 cirka, og den har ligget der lige siden. Et par præriebrande er gået pænt udenom, og skønt der er blevet bygget lidt til i baren og sikkert (måske) også malet en gang eller to, ligner stedet sig selv fra gamle dage at dømme efter de fotografier, der var spredt på væggene med rund hånd. Der var fx et foto af en gammel togrøver ved navn Black Beard, som stod ved baren og fik en øl. Deraf kunne man se, at den udskårne del af baren var den oprindelige. På en optrykt plakat, der hang ved siden af, kunne man se, at selvsamme Black Beard blev pågrebet af myndighederne og fik bortabsenteret sit hoved, som derefter kom på glas og blev sendt på udstillingsturne til de forskellige saloons. Only one day! Den samme skæbne led en anden forbryder, Joaquim. Helt ærligt, hvor mærkeligt er det lige? At putte folks hoveder i glas og sende dem på tour??
På væggene hang desuden signerede dollarsedler, skilte, gamle plakater, reklamer, et rensdyr, en elg (begge pyntet med hatte, perlekæder og diverse), et slangskind, gamle brugsgenstande, et galgereb og en del andet, som er blevet glemt i skrivende stund. Loftet var fyldt med kasketter. Helt fyldt. Hvis udtrykket “overlæsset uden at være enkelt” nogensinde har passende, er det i denne sammenhæng. Hold på hatten for et ravende radikalt raritetskabinet!
Der sad et par drukmåse og hyggede sig derinde. De lovpriste maden i høje toner, især noget, de kaldte French Dip. “That’ll bring a smile on your face for sure,” lovede de. Vi var sultne, så vi bestilte noget mad. Faderen faldt for fristelsen og valgte French Dip. Det viste sig at være en skive oksekød i en blødt flute, som skulle dyppet i et glas med noget tyndtflydende BBQ-sovs. Vi kan afsløre her i dette lukkede forum, at The Old Corner ikke er et sted, man kommer på grund af maden. Men det var en oplevelse af de sjældne, og vi drog berigede videre.
Hyggedage i Petaluma
Efter alle vores mange aktiviteter var det på sin plads med et par afslappende dage i Petaluma. Børnene har spillet Minecraft sammen i et uendeligt antal timer. De kan spille sammen alle fire på hver sin spilledims, og snakken går livligt om, hvad de skal bygge og hvorhenne, hvem der skal gå ud og fange kyllingerne, om der skal være lava eller ej, og om, hvornår Carl og Anton har reserveret plads på pigernes hotel. Det er fantastisk underholdende at høre på, og på trods af spilledimserne må det anses for en meget social aktivitet.
Vi har været på legepladsen og i klubben – et lokal sportscenter med alle mulige aktiviteter, også for børnene. Ungerne har badet i poolen og spillet squash og wii. Vi har spist frokost på den lokale ølbryggeri Lagunitas, som også har en restaurant. Lækker mad og en velgørende, afslappet stemning. Dejlige dage! Af hjertet tak til Karina og Martin for at lade os hænge ud i deres liv.
Udflugt til Sonoma
Vi brugte en solbeskinnet dag på at cruise rundt i en pittoresk, lille by ved navn Sonoma. Den har også en mission, men denne gang sprang vi over. I stedet gik vi tur i parken, hvor der sandt for dyden var en del ting, man ikke måtte, klatrede i træer, nød solen, spiste is, kiggede på butikker og vandrede ud til general Valejos hus. Han blev sendt fra Mexico op for at grundlægge en by og hjælpe missionen. Inde i huset hang et billede af hr. generalen og et par damer, hvoraf den ældste og tykkeste så noget muggen ud. Vi gættede på en sur svigermor, men fandt siden ud af, at det faktisk var fru Valejo. Hun havde fået 16 børn, og seks af dem døde som små, så der er måske ikke noget at sige til, at hun er lidt sammenbidt at se på. Huset blev ved den ældste Valejodatters mellemkost lokalhistorisk nationalarv, så turister som yours truly nu kan betale fem dollars for at få lov at bese gemakkerne. Oven over hovedhuset lå først køkkenbygningen, hvor den kinesiske kok også havde sit hummer, og derover på bjergskråningen en lillebitte hytte, hvor en af sønnerne havde fået lov at bo. Med sit gevær, sin riffel, fiskegrejet, de 14 hunde, de tre aber, de fire katte og naturligvis papegøjen. Vi må ikke glemme papegøjen.


















You must be logged in to post a comment.