Carl er en sulten dreng. Lige før de fire måneder konsumerede han noget i retning af halvanden liter mælk i døgnet, hvilket er ca. 50% over den mængde, en baby i den alder normalt skydes at have brug for, og han blev mere og mere sulten. Den første mundsmag var ikke noget succes. Han åbnede villigt munden for skeen (som han plejer at få d-dråber af), men da han mærkede den mystiske klump med ukendt konsistens, der var havnet i hans mund, spjættede han chokeret med arme og ben, til han havde fået nedsvælget synderen, og græd så utrøsteligt. Han blev simpelthen så forskrækket.
En uge senere prøvede vi igen, og så gik det meget bedre. Nu er Carl allerede oppe på to faste måltider om dagen, morgen og aften, og ofte får han noget frugt midt på dagen. Det har sat mælkemængden betydeligt ned, og desuden har det medført den virkeligt populære sidegevinst, at Carl under normale omstændigheder ikke vågner om natten mere. Han sover fra ca. 20 til 5-6 stykker om morgenen. Køssemøssemøsse, siger moderen!
Carls udeltagende fader forsøger at sjove sig med øgenavnet “Container-Carl” på grund af barnets konsumeringskapacitet. Moderen finder det ikke morsomt. Der er vel ingen grund til at hænge barnet ud, bare fordi han kører halvanden deciliter grød med en halv banan til morgenmad, efterfulgt af 200 ml mælk.