Overnattende gæster

De søde små har været alene hjemme med faderen hele ugen. Moderens fravær skyldtes en lille turne med den altid omkringfarende fru Helger. Alt forløb glat, lyder meldingerne. Ved moderens hjemkomst var der koblet et ekstra barn på flokken, nemlig Almas veninde Freja, som for første gang skulle overnatte på slottet. Der blev indkøbt lidt sødtex, børnene plukkede blomster, og alle var uovertruffent søde og medgørlige. Her til morgen skulle Freja jo så afhentes, men det var ingen af pigerne egentlig indstillet på. De ville gerne have, at Freja blev boende i hvert fald dagen ud og helst til på mandag. Det var Frejas far dog ikke helt indstillet på, så de fik kun et par timers udsættelse.

IMG_0268.JPG

Kokkens lærling

Carl vil ofte gerne hjælpe med at lave mad, forudsat at det indbefatter at skære noget i stykker. Forleden blev han mødt af en helt ny udfordring, idet kold, formstøbt pasta skulle skæres i stykker. Først skar han omhyggeligt hver eneste pastastykke i bittesmå stykker, men da moderen viste, hvordan han kunne skære gennem hele dynen på én gang, kom der anderledes fart over feltet. Bemærk 1) den begejstrede koncentration 2) kniven i så hastig bevægelse, at man dårligt kan se den på billedet….

IMG_0208.JPG

Tivoli i 11. time

Fredag var der lukkedag i børnehaven. Moderen og smålingerne satte kursen mod zoo, men sadlede om og tog en spontan tur i Tivoli i stedet. Moderen var spændt på, om børnene ville trække i hver sin retning i forhold til at ville, hhv. ikke ville prøve diverse forlystelser, men de opførte sig på alle måder upåklageligt, de søde, søde børn. Vi prøvede et par ting, herunder dyrekarussellen, der altid er et hit, Den Flyvende Kuffert og nogle biler på skinner, hvor de selv skulle stå i køen, give damen billetterne og køre turen, mens moderen stolt og bifaldende så til. Desuden er Tivoli blevet beriget med en Rasmus Klump-legeplads, og lykken tilsmilede os virkelig; mens vi var der, kom Rasmus Klump hamselv på besøg! Alma hilste og krammede. Carl skulle overhovedet ikke have noget klinket. De var meget søde og meget glade og fuldstændig ikke-plagende.

IMG_0194.JPG IMG_0199.JPG IMG_0201.JPG IMG_0206.JPG

Hobbyværksted

Alma har fået øjnene op for glæden ved at skabe. Hun tegner de mest forrygende vidunderlige tegninger af den slags, hvor den skabende kunstner ikke lader sig hæmme af småting som perspektiv og størrelsesforhold. Hun er også blevet glad for at male og dekorere, og hele lørdagen endte i kreativitetens tegn, hvor der blev tegnet, klippe-klistret og lavet møbler til smølfer og andet godtfolk i stor stil, og hvor faderen brillerede ved at lave en model af en Spitfire.

Svampejagt

Sidste weekend bød ikke kun på vejfest og havherskere. Søndag gik turen til Gribskov i selskab med Rasmus, Christina og de søde små, Anna og Bertil. Målet var svampepluk. Svampe var der masser af, spiselige var desværre de færreste. Heldigvis er der så meget andet sjov i en skov. Carl fandt en udsigt og var helt oppe at ringe. Alma samlede skoveffekter til fremvisning i børnehaven. Vi så en helt ægte fluesvamp og tre myretuer. Der var mange sorte biller. Alma forsøgte at slutte venskab med en af dem. Signe, hed den, og Alma ville gerne have den med hjem. Til sidst blev den så frustreret over fangenskabet, at den bed hende i hånden. Stor forargelse og måbende vantro! Signe fik lov at blive i skoven.

Midt i det hele fik Bertil et seriøst udslæt. Han er allergisk over for mangt og meget, men kilden til det voldsomme udslæt kunne ikke spores, så de kørte hjem for at få fat i nogle antihistaminer. Den lille familie fra Amager fortsatte skovturen lidt længere. Alma og Carl fandt en væltet træstamme med mange grene på og kæmpede sig begejstret vej hen ad stammen. Uundgåeligt var det næsten, at Carl røg ned. Han landede nogenlunde blødt i de mange grene, der lå ved siden af stammen, så han ramte slet ikke jorden. Til gengæld hang hans bukser fast i en kvist på stammen, så han ikke kunne komme op, men lå som en skildpadde på ryggen og råbte fortørnet, så det gjaldede over mark og vang. Bukserne gik i stykker, Carl holdt. Det var heldigt.

Da alle havde fået nok, kørte vi tilbage til civilisationen. Bertil var tilbage i fin form efter antihistaminer, Rasmus lavede svampesauce, så vi kørte til Frederiksberg i stedet for til Amager. Maden var forrygende og selskabet godt. Børnene trivedes fint sammen trods træthed, så vi kom hjem lige til nattøjstid.

Det var en god weekend!

IMG_0151.JPG IMG_0176.JPG IMG_0155.JPG IMG_0157.JPG

Fint hår

Alma fik glimmerhårspray i håret til vejfesten, mens moderen sprayede håret passende grønt til rollen som Havdronning. Desværre holder sådan noget sprayfarve ikke særlig godt, så efter nogle timers stiv kuling fra nordvest eller der omkring var det falmet en hel del. Det var ellers flot, mens det varede. Alma var fælt misundelig og fik lovning på grønt hår til fastelavn. Moderen overvejer at farve hår for alvor.

IMG_0107.JPG IMG_0120.JPG

Kampen mod havherskeren, fortsat

Livornias børn blev udsat for en række prøvelser for at redde stranden. De skulle fylde flasker med vand via dåser, samle strandting med symbolværdi, arbejde sammen, finde vej gennem en labyrint, undgå at træde på sandet, smide vand på en tør vandmand og grave sig under en pæl i sandet, før de endelig kunne modtage den velfortjente hyldest og erklære stranden for tilbagevundet og ikke-kviksandsplaget.

Alma deltog i løjerne med liv og sjæl, stiv i blikket af koncentration, mens Carl hurtigt droppede de honette ambitioner og kørte soloræs. Moderen og et par andre flot udklædte havfolk blev gemt af vejen på toilettet for at bevare overraskelsesmomentet, indtil de skulle i spil. Det kostede en del mistroiske blikke fra et par forbipasserende hundeluftere, der ikke var helt sikre på det uskyldige i tre udklædte damer på et offentligt toilet.

Vi dokumenterer lige Havdronningens grønne hår og børnenes festmåltid.

IMG_0118.JPG IMG_0126.JPG IMG_0147.JPG

Kampen mod havherskeren

Så oprandt endelig den weekend, hvor den årlige vejfest løb af stablen. Den kvikke læser vil formentlig huske, at sidste års vejfest bød på et meget vellykket rollespil, hvor børnene skulle redde Livornia fra mørkets kræfter. I år var der atter bud efter de små. Denne gang var det Havherskeren, som havde forset sig på stranden og allerede gjort sandet til kviksand. Dog var han villig til at afgive stranden igen, såfremt Livornias børn kunne klare de udfordringer, havfolket stillede dem overfor.

Der var store forberedelser til rollespillet med havtema. Alma og moderen, som havde fået tildelt rollen som Havdronning, tilbragte skønne timer med at pynte kostumer. Alma gik op i det med liv og sjæl og fik kreeret en imponerende kappe, hvor hun med egne hænder bl.a. syede en masse små bjælder fast. Som det kan anes på billedet, blev kappen også dekoreret med glimmerlim i rigelige mængder. Så rigelige, at den blev limet fast til gulvet og efterlod glimmerspor, da den blev trukket fri – men hvad pokker, det pynter alt sammen.

IMG_0083.JPG IMG_0084.JPG

Øjesten…

Overhørt samtale mellem smålingerne, som begge er hævede omkring øjnene pga. onde myg:

Alma (via bamse): Carl, jeg er din øjesten

Carl: Jeg er ikke en øglesten!

Alma: Det er bamsen, der siger, at den er DIN øjesten, Carl

Carl: JEG ER IKKE EN ØGLESTEN!!

Alma: Nej, Carl, ØJENsten. Det er bare sådan en af de sten, som du har inde i dit øje.

Carl: Nej, Alma, du tager fejl. Jeg har ikke en sten i mit øje. Det er bare et myggestik, jeg har i mit øje.

Pallemusen

Alma tager armene på ryggen, lægger hovedet på skrå, smiler indladende og drejer lidt frem og tilbage med kroppen. “Mor, er det ikke rigtigt, at børn ser søde ud, når de gør sådan her?” Let bekymrende tendens… men jo, de ser meget søde ud. Også når de ikke gør sådan der.

Og lige et Halfdan-inspireret guldkorn, tænksomt fremsat af Alma under morgenmaden: Hvis jeg var doven, ville jeg ikke bare sidde og glo på heksens vorte.

IMG_0081.JPG IMG_0079.JPG

Heksetanker

Hørt over havregrynene denne lørdag morgen: “Far, selv om jeg var doven, ville jeg altså løbe fra en heks … (tænkepause) … i stedet for at glo pÅ hendes vorte.”
Faderen kunne ikke andet end bakke denne kloge disposition op (må det aldrig blive aktuelt).

Tværkontinentale venskaber

Faderens gode, gamle ven Asbjørn og hans australske kone Karen besøgte slottet med deres lille datter Ina… og så gik der fem år. I den forgangne uge kom de endelig igen. I mellemtiden havde de fået endnu et barn, en søn på tre, som bærer det stolte vikingenavn Thorbjørn. Moderen havde takket være en ualmindeligt godt timet forkølelse undgået en mandeloperation dagen før invasionen, så alle var klar til at tage imod. Børnene kom fantastisk ud af det med hinanden, og det tog ikke ret lang tid, før de australske smållinger havde aktiveret en hel del af deres store, men passive danske ordforråd. “Det ser godt ud,” skrålede Ina fra altanen, mens faderen og Asbjørn byggede trampolin i haven.

Især Ina og Alma blev perleveninder, gav hinanden spontane smågaver, sludrede løs på en kombinade af dansk og engelsk og krammede i ét væk. Drengene var en anelse for små til at kunne se helt bort fra de sproglige forhindringer, men legede dog også udmærket. Vi var på den lokale byggelegeplads, hvor Alma og Ina tog teten og var totalt selvkørende fra første øjeblik. Vi var også på en lille sightseeing-tur i Kongens København, hvor vi kørte med den førerløse metro og gik ad Strøget via Rundetårn til Kongens Have, som både har legeplads og kunstudstilling at byde på.

IMG_0034.JPG IMG_0037.JPG IMG_0043.JPG IMG_0045.JPG

Housewarming

Alma og Carl var med moderen til housewarming i Aprils nye hus. Selve arrangementet var ikke så børneorienteret, men der er ganske mange dyr i huset, så besøg falder altid heldigt ud.

Punkt nummer et var at få leguanerne ud og på skødet.

Punkt nummer to var at se husstandens to kongepythoner, en lillebitte babyslange (som børnene holdt) og en større på noget over en meter (som kun moderen holdt).

Punkt nummer tre var at nusse meget små og søde kattekillinger.

Punkt nummer fire var at fodre hunden Max.

Punkt nummer fem var at fodre sig selv. (Alma sad ved siden af en mand, som i mangel af social børneintelligens ikke kunne finde på andet end at joke med, at hun skulle give ham noget af sin mad. Alma betroede bagefter moderen, at han havde været irriterende, men hun ville ikke sige det for ikke at gøre ham ked det…)

Punkt nummer seks var at indtage en specialfremstillet børnedessert, eftersom fødselsdagskagen først skulle på bordet til midnat.

Punkt nummer syv var for Alma at få lov at synge Alibali i højtalerne, men da bandet var i gang med lydprøven, lykkedes det projekt ikke.

Og så tog vi hjem.

IMG_0009.JPG

Tilbage til civilisationen

Den lille familie forlod Klitmøller med planer om at runde Harald og John og evt. Randers Regnskov på vejen mod Århus. Sådan gik det imidlertid ikke. Faderen og de søde små forlod huset for at bese Hanstholm Fyr og aflevere biblioteksbøger i Thisted, mens moderen pakkede og gjorde rent i Sambo. Men faderen kom for skade at låse nøglen inde i bilen sammen med hundene i det varme solskinsvejr ved fyret, så det hele blev lidt forsinket af at skulle tilkalde en autohjælp-mand, som kunne låse bilen op igen, før hundene gik omkuld. Det endte derfor med, at vi kørte den direkte vej til Århus og landede hos farmor i tid til aftensmad efter at have hørt soundtracket fra Ronja Røverdatter hele vejen.

De sidste dage ved Vesterhavet forløb på bedste vis. Alma og Carl var begge ude at få en lille træktur på ponyfarmen, og siden var Alma afsted igen for at ride en tur på sin elskede Prins nede på stranden. Denne gang prøvede hun at trave. Den første travetur huede hende ikke, men hun var klar på at prøve igen og valgte denne gang at lukke øjnene – og så gik det helt forrygende. På en eller anden måde sansede hun langt bedre at følge bevægelserne og holde balancen, når hun ikke blev distraheret af synet. Der skal nok blive en habil rytter ud af hende!

Desuden fik vi visit af en slægtning af den tidligere ejer af Sambo. Han havde sin søn med, og sønnen havde to søde døtre på fire og seks år. Alle øjnede chancen for en legeaftale, så dagen efter tilbragte pigerne eftermiddagen i hinandens selskab. Carl nægtede at være med og cyklede i stedet en tur med faderen.

Den sidste aften gik vi forbi Klitmøllers eneste pizzeria og tog pizzaer med ned til havnen, hvor vi sad med den mest vidunderlige udsigt ud over et roligt hav med lysglimt på bølgerne og spiste. Pizzaerne var i øvrigt ganske udmærkede.

Dagene i Århus er som vanligt blevet tilbragt i godt selskab. Faster Dorte har haft besøg, hundene er blevet afleveret til deres rette ejerinder, og børn, moder og farmor har været en tur i Tivoli Friheden. Formiddagen var en enorm succes, hvor ungerne væltede sig i glæde over at måtte prøve alt, hvad de gerne ville, og hvor Alma vandt en bamse. Men så kom der regnvejr… meget af det. Så vi opgav efter frokosten at prøve flere forlystelser og kørte i stedet ned for at hente Vikki på skolen. Resten af dagen kørte alle smållingerne i højeste gear og var meget vilde og meget larmende og meget søde.

Next stop: Haderslev!