Det glade campingliv i billeder

Leg med leg på

Alma legede vældig godt med både Vega og Alfred. Der var medbragt legetøj i anselige mængder til leg i teltet, og når der skulle mere fysiske udfordringer til, var vejen til legepladsen kort – teltet var slået op lige nedenfor.

Legoland

Legoland for første gang er en magisk oplevelse. Det, der gjorde størst indtryk, var antallet af forlystelser med vand. Og selvfølgelig blev der spist is. Regel nr. 1 på campingtur er nemlig, at man skal spise en is hver dag. Regel nr. 2 er, at man altid skal sige, hvor man går hen. Og så er der ikke flere regler. Intet under, at børnene er så begejstrede.
Alma og Vega fik desuden hver sin skoletaske str. stor. Der er en blød kat på, og der er en taske til gymnastiktøj, som kan spændes fast, og der er madkasse og drikkedunk – slå den!

Tak for camping

Som bloggens trofaste læsere ved, tilbragte Alma sidste uge på en campingplads i Ry i godt selskab med Vega, Alfred, Eva og Fleming, og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige et stort TAK for at give det søde barn den vidunderlige oplevelse. Tak for gavmildhed og venlighed, rummelighed og omsorg og aktiviteter på børneniveau dagen lang. Eva og Fleming længe leve – hurraaa, hurraaaa, HURRAAAAAAAA!
Vi var på forhånd noget spændte på, hvordan det ville forløbe, men turen blev en gigantisk, overdådig perlerække af succesoplevelser. Legoland, Ferskvandscentret, skoletaske, vandleg, legepladser, krea-sysler, lego, søbade, cykelture – det var en meget glad Alma, der hver aften ved Evas mellemkomst ringede hjem og berettede om den forgangne dag. Den mest uventede melding var nok, at Alma ikke kan lide ristede skumfiduser. Den mest triste melding var nok, at… hm… næ, der var ingen triste meldinger.
Turen blev afsluttet i Haderslev, efter at Alfred og Vega var blevet hentet af og kørt videre i sommerhus med deres forældre. Alma kørte med hjem til Haderslev, hvor hun tilbragte natten hos mormor, som søndag bragte det savnede barn hjem. I Haderslev havde Alma dog lige nået at tiltuske sig et skumbad hos Fleming og Eva og nåede også at lege en del med kattene. Med sig hjem havde hun en cd med en masse – MASSE – fotos fra turen, og vi bringer straks et udvalg videre. Der er ingen tvivl om, at det var en god tur!

Huskespil

Alma har et memoryspil, hvor man skal åbne låger og kan skifte kortene med huskebilleder ud. Men den lille snydepels er umuligt at slå, fordi hun sidder og memorerer kortene på forhånd! I skrivende stund sidder hun og spiller med sin bamse.
“Hvem vinder, Alma?”
“Det gør jeg. Bamse er rigtig dårlig til det her.”

Update på campisten

Alma ringer hver aften hjem fra det frie campingliv, og hun er ikke præget af stor hjemlængsel. Hun sludrer løs om indretningen af legepladserne, vandforlystelser i Legoland og beskaffenheden af den daglige is, krydret med fnisende “hold mund, Fleming!” Hun vil gerne snakke med hundene i telefonen, men ikke med sin far, og hun har afvist at sende hjemmelavede postkort, hun ville hellere beholde dem selv. I går var de ved at lave papirfly, og hun har fået en skoletaske i Legoland. Hun er faldet en anelse i miskredit, fordi hun, hver gang Fleming dukker op, bryder ud i “Jeg gik mig over sø og land, der mødte jeg en gammel mand”, og hun leger fint med både Vega og Alfred. Alt i alt går det tilsyneladende fabelforrygende.

Pudsige sprogfænomener

Både Alma og Carl har et stort og varieret ordforråd, men det kan knibe for alle med at få alting helt korrekt. Således siger de begge to konsekvent Mutella og komfritter. Nintendo er i høj kurs. Alma kalder den Intendo, mens Carl åbenbart mener, at det har noget med Ben10 at gøre og derfor kalder den Ben10do. Carl går desuden Alma i bedene med hensyn til at erstatte r med h – hvem husker ikke Honja Høverdatter og Hita, den høde høverhæv.

Carl:
Jeg har beombestemt mig.
Jeg vil gerne have nogen par stykker jordbær.
Det er fordi dét (eller fordi så), at … (ordet derfor findes ikke i Carls ordbog)

Alma på camping

I denne uge er der kun et barn på slottet. Alma er nemlig taget på campingtur. Alene. Det vil sige, helt alene er hun naturligvis ikke, hun er i godt selskab med Fleming og Eva, den jævnaldrende Vega og Vegas storebror Alfred. Men hun er uden familiært selskab og skal være væk en hel uge.
Moderen sendte hende afsted fra Nørrebro lørdag formiddag, og humøret var højt hos både de voksne og børnene. Tre cykler monteret bag på bilen, tre børn med hver sin bamse monteret på bagsædet, og så afsted mod Ry.

Moderen var tæt på at fælde en lille tåre, men beherskede sig.
Siden har meldingerne dagligt tikket ind. De voksne sender SMS’er, og Alma låner Flemings telefon, når der skal ringes til mor. Angiveligt trives hele flokken på trods af broget vejrlig, og de har været i Legoland, som ifølge Alma var domineret af vand – “næsten alle forlystelserne var noget med vand”.
Lørdag bliver Alfred og Vega hentet af deres forældre og tager videre til Samsø, mens Fleming og Eva tager Alma med sig til Haderslev, hvor hun kan få en enkelt nat hos mormor, som søndag kommer over med hende.

Kvalmende sjovt

Dagens tur i Tivoli med Peter, Johanne, August og Cornelius blev rundet af med en tur i rutsjebanen ‘Orientexpressen’. Vi følte os alle ramte på indvoldene. Carl opsummerede bagefter turen ved at simulere en brækning. Først senere på aftenen satte han få og præcise ord på oplevelsen: “Det var kvalmende sjovt!”
Han var åbenbart i sproghjørnet i dag; da Peter på Fælledvej spurgte Carl om han var interesseret i en pølse fra grillen, svarede carl kort og klart: “Nej, jeg er kødinteresseret!” (Han havde allerede set den grillstegte culottesteg, som Peter havde trukket ud af weberen.)

Superhunden

Ting, der kan ske med en dengsehund på ferie:

Det rummer nogle egenartede udfordringer at komme hjem fra ferie, når alle andre er taget afsted. Det er svært at få noget arbejde fra hånden. Børnehaven er næsten tom. Der er ingen at lege med.
Heldigvis viste det sig, at Anton, Carls ven, og hans søster Josefine også kom hjem fra ferie nu, så hele eftermiddagen har de fire leget (i to hold). Alma og Josefine har luftet hunde i flere omgange og, som man kan se på billedet, også leget med dem indendøre…

Tivoli

På en kedelig, regnfuld søndag benyttede moderen og de søde små sig af at have wildcards til Tivoli. Kortet giver gratis adgang + turpas, og så kan man bare slå sig løs. Vi drog afsted i regntøj og trøjer, men så holdt det op med at regne, så moderen blev hurtigt degraderet til pakæsel. Vi prøvede nogle ting – forlystelser, kalder begge børn det meget korrekt – og så en balletudgave af Tommelise, mens vi spiste madpakker. Det gad børnene godt. Derefter Rasmus Klump-legepladsen, nogle flere forlystelser, og så var det tid til afgang. Det var en fin eftermiddag.

I dag stod hverdagen så for døren – og i morgen tager vi i Tivoli igen på foranledning af Johanne, Ries datter, gemalen Peter og drengene Cornelius og August. Det er godt at være tilbage i byen.

Klitmøller

Så røg de sidste to uger på feriekontoen. Efter en hastig mellemlanding på slottet gik turen ad Århus til, hvor det lykkedes at samle hele familien til samspisning og hundeovertagelse. Næste dag tog vi videre til Klitmøller og et glædeligt gensyn med “go’e, gamle Sambo”, som man ymtede på bagsædet.

Vestkysten brillerede ikke just med høj sol og dovne dage på stranden, men det var alligevel en hyggelig tur. Dengsehundene blev massivt motionerede, faderen og Alma var en tur på Limfjorden på en fin sejlbåd, og ellers blev dagene dovnet bort med et par udflugter hist og pist.

Det er vigtigt at vælge de rette pinde til en vandring gennem skoven

Alma mente, at det måtte have været en lille herregård, for der var ikke meget plads mellem træerne.

Markedsdag i Thisted; vi nåede at komme med på den allersidste hestevognstur, før hesten skulle hjem og holde fri.

Faderen slog sig i tøjret, konfronteret med serviceønsker fra datteren.
Alma: “Men far, du er jo SKABT til at lave mad til børn!”

På den skønne naturlegeplads mødte vi en familie med tvillinger på Almas alder og en lillesøster. Alma stornyder at være den, der har de hunde, de andre børn gerne vil snakke med, og der blev hurtigt lavet legealliance mellem hende og pigen Anna. Familien boede på en campingplads, hvor man kunne låne ponyer og ride en tur helt anarkistisk, såfremt man selv indfangede ponyerne og stod for det praktiske, så søndag morgen var pigerne klar til en ridetur på nogle ganske modvillige ponyer, der ikke lige havde tænkt sig at agere turistponyer. Men fanget blev de – til sidst – og pigerne fik en dejlig træktur ud over heden. Bagefter legede de i Sambo nogle timer.

To ting at bemærke som forklaring til det poliske smil: Carl har viklet hundesnoren om maven, og han har to forskellige sko på. Det sidste ville han kun gøre i Klitmøller. Han mente, at folk i byen nok ville blive misundelige, hvis de så det.

Åh, Amagerland …

Klemt inde mellem tre uger i Italien og to i hovedlandet kunne vi lige nå at nyde Amagerland. En tur til Fields endte i en spontanudflugt til Vestamagers legeplads med det store vikingeskib, der oven på weekendens store syndflod kunne minde om Noahs ark. Carl valgte rollen som rumvæsen, der beboede den store stenborg. Alma var en udadreagerende og meget lidt i-svime-faldende prinsesse, der blev forsøgt taget til fange af Minotauren (faderen), der boede i en hule i skibets agterstavn.