På sit tiende års sidste dag var Alma til skole-OL, hvor 4., 5. og 6. klasser fra hele landet konkurrerer mod hinanden. Det er med stor stolted, at vi hidbringer nyheden om, at 4.u hjembragte guldet for deres årgang! Og ikke nok med det – den endegyldige sejr kom vist i stand ved, at klassens hold vandt stafetløbet. Alma var sidste løber, og hun var halvanden meter bag den førende, men løb hende ind og kom først over målstregen! Den lille sprinter var glad og vi andre pavestolte. Ud over stafet løb hun to km løb og 60 meter løb (hvor hun blev nr. 4 samlet) og sprang længdespring.

Over aftensmaden erklærede Carl, at han glædede sig rigtig meget til i morgen. “For det første, fordi du bliver glad, Alma. For det andet, fordi så er du to år ældre end mig. For det tredje, fordi vi skal spise på Grillen. For det fjerde, fordi jeg får lillebrorgave.” Han er altså megasød, den lille rod.

For øvrigt havde han et par meget fine, turkis fløjlsshorts på i dag. Moderen elsker dem, men i morges var han ikke meget tilfreds, fordi de ikke er bløde (= elastiske). Her til aften sagde moderen: “Det kan godt være, du ikke ret godt kan lide de shorts, men de klæder dig altså godt.” Senere overhørte man en samtale mellem Carl og barnefaderen, hvor Carl sagde, at han godt kunne lide shortsene, men “mor siger bare, at de ikke klæder mig særlig godt”. Hov! Hovhov! Det var faktisk det stik modsatte! Barnet var dog overbevist om sit (som altid), så vi endte med at blive enige om, at moderen måtte have sagt forkert…