Kaos

Når Alma og Carl virkelig folder sig ud, bliver værelset hurtigt for lille. De ynder begge to at lave opstillinger, bl.a. ved at bygge tårne af stabelkasser og fylde dem med beboere. Carl har yderligere trumfet ved at lave en hær af Gormitier til at holde vagt. Rundt om tårnet står dragerne. Faderen gjorde opmærksom på, at tårnet var temmelig ubeskyttet på bagsiden, men med den mængde beskyttere var det intet problem. Dragerne blev bare vendt om, og så var det ordnet. “Din styrke giver dig sejr,” som han siger.

Alma har nogle lidt andre præferencer. Hun har bygget Fredens Dal. Der bor bl.a. kongen og dronningen, hvis datter er meldt savnet, Tarzan og Jane samt Herkules-pigen. For foden af slottet står en prins eller konge, som kom for at bede om prinsessens hånd. Han troede, at Herkules-pigen var prinsessen, men det var hun jo ikke, så han måtte ride hjem igen på sin elefant.

I got the power!

Carl hoppede ud af bilen ved hjemkomsten i går og råbte: “Jeg smutter over til Anton”, og så var han væk. I morges kom Anton så op for at spørge, om Carl ville være med til at se på et computerspil (hvad fornøjelsen er i det, overgår moderens begrænsede forstand, men det er ret populært…). Anton havde nemlig overnattet hos familien Underbo og var således lige ved hånden. Væk var Carl. Han tilbragte dagen med vennerne, kun afbrudt af på- og omklædningsseancer, når sokkerne var blevet trampolinvåde eller lign.

Alma tilbragte påskens sidste formiddag med at sukke over, at hun kedede sig, og den sidste eftermiddag i selskab med Mille og Emilie. Hos Mille havde hun set en eller anden Pet Facebook-app i funktion og kom derfor hjem med et inderligt ønske om også at få en Pet.
“Åhr, mor, må jeg ikke godt få en Pet?” [Store, bedende øjne, før hun sætter trumf på] “Carl, vil du ikke også gerne have en Pet?”
Carl, som legede med sine Gormitier, havde ikke hørt efter, men han var straks klar til at piske en stemning op og råbte solidarisk “Jeg vil også have en Pet.” I løbet af ingen tid kørte der et taktfast råbekor, skiftevis “Vi vil ha’ Pet” og “Børnemagt,børnemagt”. De to ville have klaret sig fortrinligt hos Kommunistisk Ungdom.

Generelt begynder man at få en fornemmelse af, at de er ude på egne vover og egentlig ikke underlagt forældrekontrol længere. Da faderen lagde sig ud med Carl under aftensmaden ved at afvise at mosle, hylede Carl først op med sit “Hvorfor er du så ond imod mig? Jeg synes, du er ondskabsfuld!”.
Da faderen derefter afviste at blive kaldt ondskabsfuld, kiggede Carl køligt på ham: “Jeg har lyst til at stikke denne her gulerod ind i dit øre.”

Jaså.

Skumskæg

Traditionen tro blev der badet i farmors badekar. Alma og Vikki nappede et fællesbad, mens Carl slog sig løs alene. Eller, alene og alene… moderen blev hidkaldt med meget få minutters mellemrum for at bivåne alt muligt, blandt andet skumskægget. Skumrelateret var også den hidkaldelse, hvor Carl fornøjet fremviste en nyindkøbt Pokemon med skum på. “Ser den ikke bare sjov ud, mor?” Tjo…

Den dag, solen skinnede

Torsdag var det solskin, så vi tog den obligatoriske runde til legepladsen og rundt om Dammen – Indre Dam, forstås. Børnene startede på løbehjul, men måtte sande, at Haderslev midtby er for brostensbelagt til rigtig at være løbehjulsegnet. Heldigvis er Gravene stor og meget plan, så der kunne hjules sammen med et par gutter, der uden synderligt talent øvede sig på skateboardtricks.

Godt selskab

Langfredag er traditionelt en sørgedag, og sågar har det silet ned hele dagen, men på Naffen 30 i Haderslev har der været festligt. Fra formiddagen ville de søde små gerne låne Lego hos Fleming og Eva. Eva var på arbejde, og Fleming var på vej på arbejde, men han hev beredvilligt en bredside Lego ned fra skabet og ryddede et rum, så børnene kunne lege der. Det var sandt at sige også lettere end at slæbe hele herligheden op til mormor.
Og så blev det eftermiddag, og vupti kom Riziki, Louise og Scoldoscals. De ville også gerne være med til at lege med både Lego og legekomfur. Det gik der nogle gode timer med, afbrudt af et lille kaffebord og påskeæg hos mormor sammen med Eva fra inde ved siden af, som ikke er den samme Eva som hende, der er gift med Fleming og tager børnene med på campingferie. Forvirret? Pyt med det, vi har selv styr på det, og det er det vigtigste.
Ungerne legede lykkeligt videre efter indtagelse af madder og påskeæg. Legoet blev ryddet op, men resten var i brug. Midt i det hele kom Fleming hjem og tog det mægtig pænt, at hans lejlighed stadig var legeområde, og at børnebestanden var blevet udvidet fra to til fem.
Egentlig skulle pigerne hjem før aftensmaden, men ingen følte stærkt for at følge den rutine, så vi konverterede til afsked efter Disneysjov i stedet.
Da Carl og Alma blev puttet, ytrede de stor skuffelse over, at pigerne ikke kommer igen i morgen.

Søde drømme

I kiosken på Molslinjen stillede Alma, ideophavspigen, og Carl sig op og fotograferede slik i uhyrlige mængder. Alma tog ikke færre end 37 billeder. Så er der noget at drømme om… Dog må det i sandhedens interesse siges, at denne påske ikke går over i historien som en slikfattig en af slagsen. De søde små har fået så alt rigeligt sødtex både hid og did og alle andre vegne.

Påskebio

Påskeferien indledtes i Århus, hvor der bl.a. var Burma-Bio hos Ole og Dorte. Lykkeligt gensyn mellem kusiner og fætter, som heflede huset rundt i løbet af et øjeblik. Fra tid til anden fik de, som det kan ses af billeder, inddraget nogle voksne i aktiviteterne.
Da først vi havde fortæret burgere, æblekage og for børnenes vedkommende også de fundne påskeæg og var klar til billedshow, var der dog ikke meget krudt tilbage på batterierne. Carl bad om at få lov at ligge på sengen i det tilstødende værelse, og Alma drattede i søvn på gulvet midt i fremvisningen. Heldigvis skulle de begge overnatte, så de kunne uden alt for meget besvær skovles op og flyttes ind på det rigtige værelse.

Glædeligt gensyn

Yussef har været på mange ugers ferie i Irak. Det skulle have været tre, men det blev til en del mere. Carl ventede tålmodigt de varslede tre uger, men da det trak ud, blev savnet mærkbart. Endelig kom Yussef tilbage og havde også savnet Carl, så i weekenden inden påskeferieafrejsen blev der leget igennem. Efter et par timer sluttede Anton sig til selskabet. Nøj, hvor de tumlede! Moderen gruer lidt for det kommende år i børnehaven, hvor både Anton og Yussef er begyndt i skole.

Serenade

Alma har ikke dyrket sin ukulele så voldsomt, men forleden kom den frem, mens hun ventede på Nikolaj, der skulle komme og lege. Alma besluttede nemlig at stille sig ud på altanen og tage imod ham med en sang. Moderen forsøgte sig som paparazzi, dog uden det store held. Alma viste sig uvillig til at medvirke i dokumentaren.
Bonusinfo: Det varede for længe, før Nikolaj dukkede op, så Almapigen endte med at droppe projektet.

Tryk på linket nedenfor for at se og høre det lidt, der blev optaget, før Alma opdagede det.

ALMAS SERENADEVIDEO

Frisører er onde, onde mennesker

Carl har været en tur hos frisøren. Håret var blevet langt, så langt, at det skulle redes, og det er ikke noget, Carl tager let på. Et frisørbesøg var således uomgængeligt, selv om det heller ikke huer den unge herre. Han lægger ud ved nogenlunde godt mod, men som det kan ses af billederne, bliver han mere og mere frustreret undervejs, og når det endelig er overstået, er han virkelig forurettet. Ikke engang den obligatoriske slikkepind kunne få ham tøet op.

Lykken er…

… når en af de store drenge vil være med til at lege. Her er det naboens Kasper, der stiller op til tummel med småfolket.
Anton skal for øvrigt begynde på frit den 1. maj, så om føje tid melder den barske virkelighed sig for de to søde drenge, der hænger sammen som ærtehalm i børnehaven.

Valby Vandkulturhus

Mens moderen tog til konfirmation (ja, hun er nået den alder), gjorde poderne sig klar til at afprøve et tip fra faderens madklubkumpan. Valby Vandkulturhus slog dørene op for ca. en uge siden, så det skulle vi prøve. Almas ven Nikolaj kom med. Alle fik lov at vælge en sang på bilens spillemaskine (Carl: »Rap jul«, Alma + Nikolaj: 2 x »Kylling og softice og pølser«. Andre favoritter: »Nanna med den røde mund«, »Stærk Tobak«, »Lulu Rocken Går«, »Nam-nam«, »Brutale løg«, »De Tre Små Grise«, »På Banen« og »Fed Rock«. Faderen spiller af princip ikke Shu-bi-dua fra efter »78’eren«, efter hvilken gruppens kreative kvalitetskurve gik i lodret frit fald uden siden at komme op igen.)

Badeforholdene er lækre og gennemtænkte, men lidt klemte i betragtning af besøgstallet. Vi var blevet lokket med en vandrutschebane, som skulle afprøves. Alma og Nikolaj kørte selv, Carl og faderen kørte sammen. Kort med fin tur i et enkelt 90 graders sving Men det blev kun til den ene tur, for en bademester fortalte, at børn under 8 ikke måtte køre alene.

Men så var der heldigvis et trappevandfald med flere bassin-niveauer. Her brugte vi en del tid både på at kravle op og ned. (Faderen blev blændet i et halv minut af en vandstråle, der blev sprøjtet ud med kolossal styrke og ramte lige midt i ansigtet.)

Billederne er lånt fra fra åbningen af vandkulturhuset.

Alma og Nikolaj dykkede som sande amfibiedyr, mens Carl gik mere forsigtigt til værks. Men med en skumorm under armene kunne han fint svømme, som han har lært det om fredagen.

Da Carl havde haft blå læber længe nok, trak vi os tilbage til saunaen.

Det var en vellykket indvielse af Valby Vandkulturhus (der tilmed kun koster 15 kr pr barn).

 

Bad med moderat fysisk pres

Carl har i forbindelse med sin svømning lært at vaske sig, og nu klarer han selv sine brusebade, komplet med vask og shampoo. Det går hurtigere, end når moderen hjælper, siger han. Som man kan se af billederne, går han seriøst til værks, når det handler om at få sæben fordelt ud over hele kropsarealet. Shampooen skal ud af håret, og så runder han af med noget frivillig water boarding.

Påsken er nær

Så er det snart påske, og en del af den skal tilbringes i Haderslev, hvor Fleming og Eva allerede for længe siden har varslet påskeæggejagt og andet godt. For at kvittere bare lidt for den store velvilje er moderen og Alma gået i gang med at producere tre sæt påskekyllinger. Det er en hyggelig eftermiddagssyssel. Carl bryder sig ikke så meget om den slags aktiviteter, i hvert fald ikke derhjemme, så han fordriver tiden med en af sine opgavebøger. Han elsker at lave opgaver, og han er god til det.

Trøst til den syge

Som bekendt var Carl en syg, lille stakkels sidste weekend. Alma forlagde residensen til Hannah J, hvor hun og et par andre piger riggede en loppemarkedsbod til. Det turde være overflødigt at sige, at salget midt på en søndagsøde villavej var stærkt begrænset. Men moderen kom forbi på vej hjem fra en gåtur ved stranden og blev straks shanghajet. Alma viftede med en strikket mus, som var et fund til prisen på 21 kr. Og smart er hun jo, den lille – købsargumentet var, at Carl sikkert ville blive glad for den, når han nu var syg… Det kunne moderen naturligvis ikke stå for, så hun hostede op med pengene og tog musen med hjem.
Alma havde ret i, at Carl blev glad for den. Muligvis skyldtes en stor del af glæden, at det var hans storesøster, som havde fundet og valgt den til ham. Den fik navnet Musi og blev knuget i favn resten af dagen. Og således var alle glade: Alma, fordi de havde tjent 21 kr. på loppemarkedet. Carl, fordi hans storesøster havde tænkt på, og fordi han havde fået Musi. Og moderen, fordi børnene var søde ved hinanden. Idel lykke.

Åh, disse minder…

Dagens Carl-citat, der afslører drengens højt udviklede evne til kreative omskrivning af de ord, han ikke lige kan huske:
Mor, kan du ikke huske, dengang jeg var tre år, da elskede jeg at sparke til sådan nogle små dyr, som kunne rulle sig sammen, og som er et insekt?
(Svaret er naturligvis en bænkebider – og vi kan berolige bloggens læsere med, at Carl ikke elsker det mere. I sandhedens interesse må også siges, at moderen ikke alene ikke kunne huske det, men også mener at have været uvidende om en sådan praksis. I modsat fald ville der nok være blevet grebet ind mod slige overgreb.)

Update

Carl kastede op ti gange i løbet af natten og udviklede undervejs en massiv feber. Han sov desuden uroligt imellem opkastningerne, fordi han havde ondt i maven og ikke kunne finde ro, så det var en heftig nat. Kl. 5.30 opgav han at falde i søvn og ville stå op. Op ad formiddagen faldt han heldigvis i søvn på sofaen og er nu vågnet efter et par timer, markant friskere. Han har stadig feber, men siger, at hans mave er helt fint, og han snakker som vanligt som et vandfald, så vi håber, bedringen holder.

Syge Carl

Stakkels, lille Carl er blevet syg. Han var ikke sulten og klagede over ondt i maven, og en times tid efter putning kastede han op første gang. Pude, dyne, lagen, nattøj, alles. Det gentog han tre gange. Den fjerde gang nåede han at kaste op i spanden. Ymtede med meget lille stemme: “Det er ikke let at være mig, når jeg er syg.” Det har han ret i. Vi ser natten an og håber på det bedste for det lille skind.

Flora og fauna

En yndet leg over middagsbordet er klassikeren Gæt et dyr. Den ene tænker på et dyr, de andre skal via spørgsmål pejle sig frem til, hvilket dyr det er.
I går havde Carl valgt et dyr. Vi nåede frem til, at det var stort, havde pels, ingen ben, levede under vandet og spiste planter. Svaret var – tadaaa – en søhest!

Den leg bliver stedse mere underholdende, efterhånden som vi løber tør for dyr, børnene rent faktisk ved noget om.