En spritfrisk beskrivelse af øjeblikket: Alma og Liva sidder på gulvet og arbejder på forskellige muligheder for at fremføre “I love you, I love you, I freaking fucking love you”
Zoologiske landvindinger
Yussef var på besøg, og vi legede under middagen den evigt populære Gæt et dyr. Det var moderen, der havde valgt dyret, og det var svært! Blandt andet havde spørgerne fundet ud af, at dyret levede i vand, ikke var en fisk, ikke havde ben og ikke var en hval.
Yussef: En barbapapa!
Carl: Neeej, de lever jo på land!
Guldkorn
Børnene er heftigt underholdende for tiden, helt ufrivilligt. Vi citerer i flæng.
Carl sad og filosoferede over piratfisk og deres fascinerende evner til at spise store ting meget hurtigt. “Hvis nogle piratfisk skulle spise en flodhest, skulle der være helt vildt mange. Tyve, måske. Eller 29. Hvis det var far, skulle der være 100.”
Alma har fået lovning på en Nintendo i fødselsdagsgave af Rie, og i morgen skal vidunderet købes. Alma glæder sig i vildskab. Sad i sofaen og kiggede på madpakkeproduktionen og udbrød spontant: “Jeg glæder mig til min Nintende og min madpakke”.
Alma syv år!
Selv den længste ventetid får en ende, og efter at have krydset dage af i fødselsdagskalenderen i to måneder blev det endelig Almas syv års fødselsdag.
Omkring kl. 3 var Alma klar til at stå op. Det blev der ikke noget af. I stedet stod vi op omkring kl. 6, initieret af Alma, som løb ind i seng igen og højlydt krævede at blive vækket. Carl havde egenhændigt udtænkt sin gave: En pakke “pige-Bakuganer” med en mor og en unge. Som det kan ses på billedet, faldt gaven i god jord.
Efter skole blev klassens piger hentet og hjembragt til slottet. Uheldigvis regnede det. Uheldigvis blev det ved med at regne. Det var, om man så må sige, en streg i regningen. Moderen havde planlagt en halvanden times ude-aktivitet med skattejagt. Den blev kortet ned til et kvarter, og dermed var der pludselig ganske mange børn på ganske lidt plads i ganske lang tid.
En times før afhentning spurgte Alma, om ikke festen snart var klar, og da gæsterne var gået, erklærede hun, at næste år vil hun kun holde fødselsdag for sine bedste venner.
Hjerteveninden Mille skulle overnatte, så hun blev. Sjovt nok var de enige om, at det var skønt, at alle gæsterne var gået. Mille tæller åbenbart ikke som gæst, men har fået en plads i familien. Pigerne sov på loftet, og Carl sov hos sin moar fra starten.
I weekenden var der loppemarked for hele kvarteret. Vi deltog lørdag og fik afhændet en del effekter. Carl viste en klar tendens til at omsætte alle indtægter i nye figurer og blev til sidst sat under administration for at få samlet penge nok til noget af sit elskede Lego Ninjago. Alma købte også flittigt ind, men er alligevel i en helt anden spareliga end Carl. Fx havde hun ikke taget nogle af sine lommepenge med hjemmefra, men brugte kun det, der kom ind.
Lørdag aften overnattede pigerne så hos Mille, og Alma dukkede først op herhjemme ud på eftermiddagen. Carl og Anton har tilbragt det meste af dagen sammen. Her til aften blev to meget trætte børn puttet!
Venuspassagen 2012
Så oprandt dagen, hvor Venus moslede sig ind imellem Jorden og Solen. Den såkaldte Venus-passage. Den var annonceret til at være synlig ved solopgang. Naboens var i god tid inviteret til at komme over med kaffe og stjernekikkert og mødte fuldtalligt frem. På værtssiden var det kun faderen og Alma, der var parat til at ofre nattesøvnen for dette sekel-fænomen. Alma valgte dog at kravle til køjs efter at ha set fænomenet gennem særlige briller og et lille glas juice.
For ikke at se direkte på solen havde Hans fremskaffet nogle 3D-lignende briller. At kigge direkte gennem kikkerten er endnu farligere, så vi projicerede solbilledet op på en hvid flade – som i et laterna magica. Resultatet var glimrende. En lille fin skønhedsplet bevægede sig fra venstre mod højre i toppen af solskiven. På projektionen bevægede solen sig dog spejlvendt fra højre mod venstre.
Hele operationen var computerunderstøttet: to gamle eMac’er stod stabilt på gulvet og sikrede, at projektionspladen ikke bevægede sig eller skred.
Gamle dage
Under weekendens ophold i Haderslev var vi så heldige at ramle ind i Hertug Hans Fest med middelaldermarked, gamle dages lege og ægte (ud)rustninger. Sådan en rustning er ret tung, også selv om man kun har hovedet på. Inden under skal man have en hætte, kaldet “babykyse”. Carl havde ikke noget imod at få den på, men flåede den af i hidsigt tempo, da han hørte den betegnelse. Han lod sig først formilde, da manden havde forklaret, at også de ægte riddere havde sådan en babykyse på under hjelmen.
Magisk musik
“De er ret seje”, lød Carls anmeldelse af børnekoncert med Singh & Goldschmidt og Aarhus Symfoniorkester.
Moderen og de søde små var taget til Haderslev på weekend. Da det kom for en dag, at den dynamiske duo spillede koncert i Århus om lørdagen, hvor også de afrikanske piger var inviteret på besøg, var løsningen indlysende: Vi tager ALLE sammen til Århus og nyder musikken!
Det krævede en vis indsats at få den plan omsat i praksis, eftersom den lille familie på Almas indtrængende opfordring var taget afsted med toget, og syv personer ikke kan moses ind i mormors lille bil. Heldigvis trådte en behjertet veninde til og fik organiseret en lånebil, og afsted kom vi.
I Århus skete det skønne, at Vikki sluttede sig til flokken. Vi fyldte det meste af en række i Symfonisk Sal.
Koncerten var skøn, og det største kick var Anders’ bedstefars magiske turban, som Anders ville tage på, for så kunne der ske fantastiske ting. Udfordringen bestod i, at magien var meget magtfuld, og ingen kunne vide, hvad det var, der ville ske. Carl var meget nervøs for, om vi ville blive tryllet om til frøer. Alma heppede på, at det ville regne med slik. I virkeligheden skete der kun det, at symfoniorkestret blev ødelagt. Heldigvis blev de fikset igen, så alt endte lykkeligt.
Mormor og de seks unger smuttede en tur i Aros under kyndig vejledning af Vikki, mens moderen jobsnakkede lidt, og så indtog vi madpakker i en stor bunke, før vi drog retur til Haderslev.
Det var en lang, men ret vellykket tur.
Carle-floss
Carl poserer med sin candyfloss, mens Yussef boxer med sin genstridige Ben10-slik-armbånds-dispenser. Efter at pigerne havde spist deres is, og Yussef havde bøvlet med sin dispenser et stykke tid, mens Carl stadig havde floss tilbage, opstod der vist almindelig konsensus om, at det var Carl, der havde trukket det lange strå i valg af slik. Og han endte da også med rundhåndet at dele nådegaver ud til folket.
Det er Grenå Blæserne som set på Bakkens friluftsscene i baggrunden. Og det er farmor på fagot, som ikke kan ses blandt de rødklædte underholdningsmusikere.
Alma copycat
Rock-attitude
[videofile width=”360″ height=”496″]https://alma.soholm.net/wp-content/pix/2012/05/Carle_Lulu_v2_320x480.mp4[/videofile]
Familiekaos på Klokkerbakken
Så blev det den weekend, hvor Klokkerbakken blev invaderet af fætre og kusiner i rå mængder, smukt suppleret med tre (ikke-sorte) enker. Lykkeligvis havde sommeren valgt at falde netop denne weekend, så solen skinnede og varmede fra morgen til aften. Familien fra slottet rykkede ind allerede fredag, kusine Maria stødte til lørdag aften, og søndag myldrede resten til fra nær og fjern.
Telte blev rejst – mange telte, mange parasoller, der blev kokkereret og bagt og spist og snakket og grinet og spist noget mere. Alle var blev inddelt i arbejdsgrupper (klart var de det, det var Dorte og Maria, der stod for planlægningen), så der var styr på detaljerne.
Børnene kastede mod dåser og havde gedigen vandkamp, hvor Siljes kæreste Frederik velvilligt bistod som den, hele flokken af unger skulle slås med. Vandslangen blev erobret og tilbageerobret mange gange – tak til Frederik for udholdenheden.
Carl fik en splint i foden, som først moder og derefter fader tilbragte temmelig meget tid med at prøve at få ud. Uden held. Til sidst valgte Carl at satse på, at den arbejder sig ud af sig selv. Den sidder der endnu i skrivende stund, så vi afventer i spænding, om den bortabsenterer sig eller forårsager en rask blodforgiftning.
Ud på eftermiddagen trængte både hunde og børn til luftforandring, så moderen omkalfatrede sig selv fra desserthold til børneunderholningshold og tog dem med på legepladsen, hvor vi havde et par gode timer.
Alle aftener var klokken mindst 22, før rollingerne sov. Man skulle tro, det ville få dem til at tørne tidligt ind i dag, men det var så ikke tilfældet. Alma gymnasticerede løs i sengen, mens Carl gjorde sig ærinder ud for at stille presserende spørgsmål som “Var det koldt at være udenfor?” I skrivende stund er der dog faldet ro over børneværelset.
Som noget nyt tog vi denne gang med færgen fra Kalundborg. Turen varer to timer og 40 minutter, men der er få mennesker, film i legerummet og ikke mindst en wii, som man kan spille på! Dét var populært – og moderen er nu den regerende Kattegatmest i bowling! Det var lidt en fejl, at vi kom med den langsomme færge, men det viste sig at være en ganske god løsning.
Vi iler til med et skønsomt udvalg af fotos – med fokus på egne smållinger.
Åens skrift
Hørt i bilen på vej til Kalundborg-færgen.
Faderen: »Murbilledet dér forestiller Århus Å set ovenfra.«
Alma: »Tænk hvis åen skrev ‘Alma elsker Århus’…«
(Måske er det på tide, at Alma læser Peter Laugesens fine digtsamling »Åens skrift«.)
Champanse, tak!
Alma gav os i sin tid de bevingede ord »Mere ’pagne!« Til fætter-kusine-festen samlede Carl tråden op, da han med klar røst spurgte: »Er der mere champanse?« (Det er nok alfa-hannen fra zoologisk have, der spøger. Siden faderen fortalte ham, at den gamle han på Valby Bakke også hedder Carl, har han jævnligt tænkte på sin chimpanse-navnebroder.)
Moderens værste fjender
Alma betroede Mille, at “min mors værste fjender er kulde og krig”. Det er meget præcist opsummeret.
Løbehjul holder hjulene i gang
Carl drager afsted til børnehave med løbehjul og en rygsæk fuld af legetøj.
Hans spritnye fødselsdagsgaveløbehjul blev jo stjålet efter et par dage, så han fik et nyt. På det tidspunkt var det ene hjul på Almas løbehjul blevet ødelagt, efter at nogle havde napset det med hjem; da moderen genfandt det, var det ikke længere funktionsdygtigt. Derfor fik Alma også et nyt. Desværre faldt en af de essentielle skruer af under brug… så det måtte byttes, og da de ikke længere havde lige den slags, måtte det byttes til et andet og dyrere. Moderen mener nu at have bidraget tilstrækkeligt til at holde hjulene i løbehjulsindustrien i gang!
Med Mille ud i byen
Alma og hjerteveninden Mille gæstede Fætter BR for at få deres gratis loyalitetsgave, udløst af klistermærker. Carl endte med at få en Lego Ninjago-figur, og Alma købte prutteslim for nogle lommepenge, og så spiste vi tidlig aftensmad på cafe. På vej hjem sagde Alma træt og tilfreds: Det er vel nok hyggeligt at have Mille med ud i byen. Det skulle vi gøre noget oftere.
Den opmærksomme læser vil bemærke, at Carl har et telefonnummer skrevet på armen. Det er rester fra dagens tur i zoo med Yussef og pædagogen Mette. Mette havde meget forudseende forsynet begge drenge med sit mobilnummer i tilfælde af, at de skulle blive væk. Det blev de nu ikke, men Carl synes godt om at have nummeret stående.
Grønne ben
Almas klasse har tilbragt den forgangne uge ved stranden, hvor de har skiftedes til at prøve at fange hornfisk under Kristian Klasselærers kyndige vejledning. Og faktisk fangede de en del. Alma fangede dog ikke selv nogen, men det gjorde vist ikke noget. Hun syntes (ikke uventet), at det var kedeligt at fiske. Langt sjovere var det at være dem, der måtte lege på stranden, mens de ikke fiskede. Direkte adspurgt svarede hun, at det sjoveste ved at fiske var, når Kristian slog fisken i hovedet med en saks. Javel så…
Meget mere heldig med vejret kan man vist ikke være, og fredag gik med at gøre fisk i stand og stege dem over bål på fritidshjemmets bålplads. Forældre var velkomne, så moderen lagde vejen forbi. Alma var henrykket over smagen af stegt hornfisk og spiste mange stykker, og hun har allerede erklæret, at på hendes næste maddag skal vi lave hornfisk.
Sverige 2012
Kristi Himmelfart blev traditionen tro tilbragt i en overbefolket hytte i de svenske skove. Faderen og smållingerne tog afsted onsdag aften, og moderen fulgte, ligeledes traditionen tro, efter om fredagen. Overbefolkningen var dog ikke lige så markant som sidste år, skønt de største af børnene ubemærket er gået hen og blevet voksne og i år medbragte kærester, eftersom andre havde fået forfald.
Vejret var ikke helt så godt, som man kunne have ønsket, men dog ikke så dårligt, at hverken kanotur eller bålaften måtte aflyses. Madlavning over bål, fællesspisning udendørs og fællesang i ildens skær er ikke at foragte. Børnene stortrives i Sverige, ikke mindst fordi der hersker en udstrakt grad af selvbestemmelse. Man bestemmer selv, hvornår man vil i seng, og der er en noget friere adgang til sødtex, end de er vant til. Der er heller ikke de samme restriktioner på skærmforbundne aktiviteter som derhjemme, så de var lykkelige og meget selvkørende.
Eneste skår i glæden, og det var til gengæld ret stort, var, at Alma forliste sin iPod under pakningen på den sidste dag. Hun havde den, og pludselig var den væk. Alt blev gennemsøgt, men forgæves. Den er heller ikke dukket op til overfladen, efterhånden som folk har fået pakket ud, så den mest sandsynlige forklaring er desværre, at den er blevet rodet sammen med noget udsmidningsegnet og er røget i skraldespanden. Dét var ærgerligt!
En dejlig dag
I går var Alma hos Emilie efter frit, og hjerteveninden Mille kom også derover, så det var idel lykke. Da moderen kom for at hente, faldt hun i snak med Emilies mor, og så gik der lige en time… Det er meget svært at holde tiden i de varme, lyse sommeraftener. Imens legede Carl med Anton og hjalp så med madlavningen – moderen har nemlig påtvunget de søde små hver sin ugentlige maddag, hvor de skal bestemme menu OG være med til at lave den.
Og i dag bliver det endnu en dejlig dag. Carl og Yussef er i zoo med pædagogen Mette på deres helt egen tur uden andre børn. Mille skal med Alma hjem. Alle børn hentes tidligt, og så skal vi i legetøjsbutikken for at hente en gratis Lego-gave, der kan indløses, når man har købt for tilstrækkeligt mange penge til at have det rette antal klistermærker. “Loyalitetsprogrammet”, kalder Lego det selv, hvilket får hårene til at rejse sig. Men Alma er vist ikke i farezonen. Hun er nemlig ikke særlig begejstret for Lego Friends-serien; manglende begejstring for legetøjet ødelægger bare ikke glæden ved at få en gratis gave…
Derefter er der fri leg og samspisning og så endnu en lang, lys aften – det der koncept “sommer” holder altså meget godt.
Maddag
Moderen har indført en ugentlig maddag for hvert af børnene, hvor den, der er den, skal bestemme menuen og være med til at lave maden. Efter de indledende øvelser med at fastsætte dogmereglerne (man må ikke vælge risengrød hver uge, man må ikke bestemme, at der skal være dessert, man må ikke vælge at spise på restaurant etc.) er konceptet ved at være på plads. Og i dag er det så Carls debut.
“Vi skal have kartofler og brun sovs og et eller andet kød. Og grøntsager… kolde (= rå) gulerødder og kolde agurker. Og til dig og far: Broccoli! Og løg, for dem elsker du.”
Udmærket valgt, min skat.



You must be logged in to post a comment.