Selv den længste ventetid får en ende, og efter at have krydset dage af i fødselsdagskalenderen i to måneder blev det endelig Almas syv års fødselsdag.
Omkring kl. 3 var Alma klar til at stå op. Det blev der ikke noget af. I stedet stod vi op omkring kl. 6, initieret af Alma, som løb ind i seng igen og højlydt krævede at blive vækket. Carl havde egenhændigt udtænkt sin gave: En pakke “pige-Bakuganer” med en mor og en unge. Som det kan ses på billedet, faldt gaven i god jord.
Efter skole blev klassens piger hentet og hjembragt til slottet. Uheldigvis regnede det. Uheldigvis blev det ved med at regne. Det var, om man så må sige, en streg i regningen. Moderen havde planlagt en halvanden times ude-aktivitet med skattejagt. Den blev kortet ned til et kvarter, og dermed var der pludselig ganske mange børn på ganske lidt plads i ganske lang tid.
En times før afhentning spurgte Alma, om ikke festen snart var klar, og da gæsterne var gået, erklærede hun, at næste år vil hun kun holde fødselsdag for sine bedste venner.
Hjerteveninden Mille skulle overnatte, så hun blev. Sjovt nok var de enige om, at det var skønt, at alle gæsterne var gået. Mille tæller åbenbart ikke som gæst, men har fået en plads i familien. Pigerne sov på loftet, og Carl sov hos sin moar fra starten.
I weekenden var der loppemarked for hele kvarteret. Vi deltog lørdag og fik afhændet en del effekter. Carl viste en klar tendens til at omsætte alle indtægter i nye figurer og blev til sidst sat under administration for at få samlet penge nok til noget af sit elskede Lego Ninjago. Alma købte også flittigt ind, men er alligevel i en helt anden spareliga end Carl. Fx havde hun ikke taget nogle af sine lommepenge med hjemmefra, men brugte kun det, der kom ind.
Lørdag aften overnattede pigerne så hos Mille, og Alma dukkede først op herhjemme ud på eftermiddagen. Carl og Anton har tilbragt det meste af dagen sammen. Her til aften blev to meget trætte børn puttet!
