Og faderens fødselsdag kom og gik. Alma hjalp med at pakke gaverne ind dagen i forvejen og fortalte glad, at “far pakke”, da han kom hjem fra arbejde. På selve dagen blev fødselaren “vækket” med sang og gaver. Alma gik enormt op i hele konceptet og var slet ikke ked af, at ingen af gaverne var til hende. Om eftermiddagen drog Carl, Alma og moderen ad bageren til for at købe lagkage. Desværre havde den nærmeste bager ingen lagkage, og da vi ikke havde tvillingevognen med, måtte vi returnere til Livornovej for at hente bilen, mens Alma for hver tredje meter stampede i jorden og sagde “lagkage lige NU!”. Heldigvis var Eriks Bageri leveringsdygtig i lagkage. Alma fortalte alle i forretningen, at vi skulle have lagkage, og at det var fars fødselsdag, og hun sang fødselsdagssang både hos bageren, i vuggestuen og derhjemme. Det var en stor dag for hende, og hun konstaterer stadig dagligt, at i dag er det ikke fars fødselsdag, og at først er det mors fødselsdag, så er det Carls fødselsdag, og SÅ bliver det Almas fødselsdag….
Hen på eftermiddagen havde den hostende Carl fået feber, så moderen rundede lægevagten, hvor lægen efter historiens korteste undersøgelse erklærede, at han havde astmatisk bronkitis, at han skulle have maske, og at vi skulle køre over på børneafdelingen. Moderen var grædefærdig. Ingen voksenhygge på fødselsdagen og meget muligt heller ikke nogen interviewtur til Århus dagen efter! På sygehuset blev Carl undersøgt i alle ende og kanter, og konklusionen var, at han ikke fejlede andet end en almindelig forkølelsesvirus. Ingen indlæggelse nødig! Vi skyndte os at trille hjem med klapvognen, før de kunne nå at ombestemme sig.
Alma var meget optaget af det med, at Carl var syg og på sygehuset, og at mor var med, og at Alma blev hjemme. I vuggestuen havde hun i forbifarten konstateret “mor sygehus” med det resultat, at moderen blev mødt med nogle bekymrede spørgsmål ved afhentning.