Når jeg ser et rødt flag…

1. maj tilbragte moderen og varanerne i godt selskab og strålende solskin i Fælledparken. Triumviratet fra Livornovej tog cyklerne med i metroen og hoppede af på Nørreport. Brugte en del tid på at finde op til gadeplan via adskillige elevatorer og nåede op præcis samtidig med, at et 1. maj-optog passerede. Mange mennesker. Mange, mange mennesker på gade, fortorv og cykelsti. Det var noget af en udfordring at bane sig vej gennem det mylder, men de små klarede det til i fin stil.
Vi mellemlandede på Fællesvej og mødtes med Rie, Johanne, Cornelius og August og cyklede videre til sluttet trop til Fælledparken. Carl havde taget sin lille cykel med og vakte en del begejstring, når han kom hjulende for fuld fart med ben, der gik som trommestikker.

I Fælledparken hørte vi Johanne Schmidt-Nielsen, fik en øko-hotter, hørte en meget dårlig singer-songwriter udfolde sin mangel på talenter og landede derefter på legepladsen. Den var nybygget med træ-kopier af bl.a. Rundetårn og Vor Frelser og behageligt fri for fulderikker, så der blev vi en rum tid.

Derefter retur til Fælledvej, hvor de fire børn fortsatte med at lege. De kørte fint sammen på trods af, at drengene er nogle år ældre. Vi var nødt til at blive hængende lidt, fordi man ikke må tage cykler med i metroen i myldretiden, og det var så svært hyggeligt, at vi endte med at samspise også og komme hjem stort set til sengetid. Det var en meget hyggelig dag – så hyggelig, at Alma i morges sagde: Bare det var i dag, det var 1. maj.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.