Intet SF-besøg uden en tur over Golden Gate Bridge. Da vi vågnede til sol fra en skyfri himmel, virkede det som en oplagt dag til den tur. Vi startede i Golden Gate Park, hvor børnene frekventerede byens første legeplads (som dog var blevet opdateret nogle gange siden indvielsen). Vi så solslikkende skildpadder i fri dressur og hoppede så på en bus til starten af broen. Hvor vi noget overraskede konstaterede, at den var ramt af noget meget lokal tågedannelse. Meget lokal, meget tæt. Udsigten var således ikke-eksisterende, til gengæld var trafikken tæt. Det er en pudsig oplevelse af gå til fods ved siden af en motorvej. Midt på broen skulle Carl tisse… så han fik fornøjelsen af at bidrage lidt til vandstanden i San Francisco Bay.
Vel ovre på den anden side skulle vi finde en færge, der sejlede tilbage. Alma, som elsker at sejle, var helt oppe på beatet ved udsigten. Imidlertid lavede moderen et klassisk turiststunt på bussen ned til færgen og kom til at proppe en 20 dollar-seddel i billetautomaten i stedet for en ener. Og da de automater ikke kan give penge tilbage, måtte vi investere i returbilletter i stedet, så Almapigen blev snydt for sin sejltur. Hun tog det pænt, dog.
