Kategoriarkiv: Topnuttet

Visse billeder er bare mere uimodståelige end andre.

Barnefaderens halvrunde dag

Alma, Carl, Sjovtime, Topnuttet

I går skulle Alma have været med på gaveshopping til faderen, der som bekendt fylder noget, der slutter på -5, i dag. Imidlertid startede vi med en tur i svømmehallen, og det slog hende sådan ud, at hun valgte at lade moderen køre alene. Helvedet (Fields) var stuvende fuldt af folk, så alt i alt var det en heldig beslutning. Den ret beskedne ekspedition tog så lang tid, at aftensmaden kom til at bestå af ærtesuppe, fordi frosne ærter var noget nær det eneste, moderen nåede at flå til sig i forbifarten, mens hun blev kostet mod udgangen fem minutter over lukketid af menneskene med pallevognene.

Den store dag oprandt. Faderen sov på loftet, så vi andre havde god tid til at forberede fødselsdagsbrunch og pynte gaver. Alma havde egenhændigt besluttet, at han skulle have en tandbørste og et par nye sutsko af hende og Carl. De to pakker blev efter alle kunstens regler forsynet med hhv. hjerter og piratmotiver, anbragt med kærlighed og dyb koncentration.

DSCF7341.JPG DSCF7342.JPG

Brunch-konceptet var ret populært, og efter en periode med fri leg, hvor Carl stille dimsede rundt og efterfølgende åbenbarede sig i ganske mange meter toiletpapir, pakkede vi os og tog i Tivoli. Stor succes! Der var mange mennesker, men nogenlunde overskuelige køer ved de ønskværdige forlystelser, og qua turpas kunne vi prøve tingene igen og igen i den udstrækning, de små mennesker ytrede ønske om det. Således kørte vi fx tre gange i dyrekarusselen og to gange i Den Flyvende Kuffert, som er en guidet tour gennem nogle af H.C. Andersens mest elskede historier.

DSCF7361.JPG DSCF7364.JPG DSCF7366.JPG

Alma var jublende lykkelig over al den herlighed, der timedes hende på faderens fødselsdag, og da hun fik en candyfloss, ønskede hun sig ikke ret meget mere af livet. Ja, bortset fra lagkagen, naturligvis, som endte med at komme på udskudt-listen, fordi vi til stor undren for os selv først var hjemme kl. ca. 19. Carl havde sine egne dagsordener. Fx stod moderen og beundrede en yndig, lille pige, som trillede omkring i sin flyverdragt, og kastede efterfølgende et blik på sit eget, lillebitte næsten-en-baby mindstebarn – som viste sig at slæbe rundt på en brosten for at finde et godt sted at lægge den… Senere lagde vi vejen forbi en musikalsk legeplads, hvor trommer og xylofoner i stor størrelse fristede til lydlig udfoldelse. Alma talte og talte, som hun plejer, og da moderen skulle tjekke Carl, viste et hurtigt blik, at han havde overladt instrumenterne til deres egen, triste skæbne og i stedet var gået i gang med at afmontere kablet til udendørsbelysningen…

DSCF7388.JPG DSCF7390.JPG

Vel hjemme og tæt på sengetid fik Carl og Alma en mad og et glas mælk, før de tørnede ind og sov som to små sten, før godnatsangen var forbi.

Muskelhunden

Carl, Topnuttet

Carl er internt blevet defineret som det menneskelige svar på en muskelhund. Han mosler og mosler og tonser rundt og tumler og hopper og så forfra igen. Han har også taget rollen på sig, således at man ofte oplever ham vuffe med knurrende stemme, mens han vifter faretruende i luften med hænderne, alternativt kravler afsted for at bide én i benet eller nikke skaller, så højt han kan nå.

Forleden lancerede Alma en leg med balloner aka babyer under blusen. Se, det var en koncept, som den lille tykke kunne forholde sig til! Vi fotodokumenterer den åbenbarede muskelhundenatur.

DSCF7311.JPG DSCF7318.JPG

Guldkorn

Sjovtime, Topnuttet

Alma med krum ryg og stok: “Jeg er ikke så rørig, som dengang jeg var 80.”

Desuden tramper hun gerne rundt og råber: “Hvad vil vi ha’? Frihed! Hvornår vil vi ha’ det? NU!” Alternativt marcherer hun rundt om køkkenøen med knyttet næve og råber: “Berlusconi er en nar.”

Gad vide, hvor hun får det fra?

Sproglig (u)formåen

Sprog, Topnuttet, Udviklingen

Carl opererer stadig med temmelig få ord og ufatteligt mange betydninger og betoninger af samme, suppleret med mimik og gestik. Således betyder “hut” både tog (fut), prut og slut. Til gengæld betyder det ikke sut, for den hedder “bu”. Imidlertid forhindrer de manglende sprogkundskaber ikke barnet i at finde på historier. De er temmelig simple, ganske vist, for det er alligevel svært at formidle et narrativt forløb med fire ord, men de er der. Og moderen gætter på, at handlingsforløbet hurtigt bliver adskilligt mere komplekst, når sproget på et tidspunkt rækker til det. Han fortæller med lyde, ord og gestus, og han går ikke videre, før man har afkodet og formuleret meningen korrekt. Carls første fulde historie lyder som følger:

Carl tager sin næse og kaster den ud af vinduet (tager sig til næsen, viser hånden, der holder om noget usynligt, kastebevægelse med gryntelyd, der betyder anstrengelse)

Den lander på jorden (“bup”)

Så kommer der en bi (“bi”)

Den tager Carls næse (“hap” og hapsebevægelse med hånden)

og flyver op i luften med den (“bi” – “summm” – “høj” og flyvebevægelse med hånden)

Den flyver hjem med næsen (“em”)

og så spiser de andre bier næsen (gnaskelyde og “mmmm”)

Carl får en ny næse (samler en fiktiv næse op fra gulvet og sætter den på plads)

DSCF7291.JPG DSCF7289.JPG

Tillykke, Christiania

Sjovtime, Topnuttet

Forleden fyldte Christinia 38 år, og naturligvis måtte den lille familie med til festen. Det meste af den, i hvert fald, idet faderen valgte at blive hjemme for at arbejde. Der var festligt pyntet og meget at kigge på, og Almas liv blev beriget med en fantastisk fe-kjole, komplet med vinger og blomsterkrans. Carl brugte en del tid på at blande bygge-bunker af hhv. sand, jord og cement. Det måtte han sikkert ikke, men herregud, det ER jo Christiania – I kan ikke slå os ihjæææææl….

DSCF7213.JPG DSCF7218.JPG DSCF7220.JPG DSCF7235.JPG DSCF7246.JPG DSCF7253.JPG

Askept med stemning

Topnuttet

Alma har store glæde af at få lov til at håndtere kameraet, og når hun er i spil, tager hun af og til nogle ret fine billeder. Dette stemningsfulde portræt af en Askepotfigur på det mormoderlige gulvtæppe viser da et imponerende potentiale hos den unge fotograf. Hvad mon titlen er? “Mørket falder på – en diskurs om det eventyrliges møde med virkeligheden”, måske.

DSCF7075.JPG

En dværg – en troldedværg

Alma, Topnuttet

Dværgen Alma, som brugte ganske meget tid på at synge dværgesang og dimse med hænderne i luften. Da vi forleden skulle holde vejfest med tilhørende rollespil for alle involverede personer, havde Carl og bedstevennen Anton fået rollen som dværge. Carl sad og så tænksom ud en stund, hvorefter han greb fat i nakken på sin trøje og prøvede at trække den hen over hovedet. Almas dværgekundskab har åbenbart gjort indtryk på ham, siden han kunne huske, at det var sådan, man skulle gøre.

DSCF6974.JPG DSCF6978.JPG

Hyggelig weekend

Topnuttet

I den forgangne weekend tilbragte Alma hovedsageligt lørdagen i selskab med moderen, idet vi først tog over til børnehaveveninden Freja sammen med Carl. Da det blev tid for en lille Carlelur, vendte vi snuderne hjemad, og strax efter putning tog moderen og Alma i Helvedet for at købe fødselsdagsgave til Leo, som blev seks år, og derefter videre til selve fødselsdagsfesten. Det var en meget social og meget hyggelig dag.

Søndag havde Alma så et stort ønske om at komme alene på tur med faderen, og det blev realiseret, mens Carl og moderen hyggede sig hos Anton og Josefine. Alma og faderen nåede vidt omkring og rundede både stranden med sommerunderholdning for poderne, Helgoland med kooooldt vand og til sidst Ingolfs Kaffebar med en meget træt Alma.

DSCF6747.JPG DSCF6752.JPG DSCF6761.JPG DSCF6766.JPG

Skøn søskendesamdrægtighed

Topnuttet, Udviklingen

Det volder af og til svare kvaler at sameksistere for de små mennesker. Især Carl har svært ved at greje sit eget irritationspotentiale og kan følge Alma rundt og rundt, når hun forsøger at slippe af med ham for at få lidt fred, mens han bliver mere og mere frustreret og til sidst baffer hende en, når hun ender med at råbe “NEJ, CARL! Jeg vil lege alene!” Så må FN aka moderen skride ind. Igen. Sig bare til, hvis vi lige skal sørge for fred i Mellemøsten, nu vi har den fremme.

Dog nyder de søde små også hinandens selskab. Vi iler til med dokumentation for rolige stunder med gensidig sympati. På det første foto er de levende optaget af en kat, der vanen tro var vandret ind i baghaven for at slappe lidt af og til sin forbløffelse fandt matriklen fuld af mennesker i alle størrelser, og som derfor søgte tilflugt under trappen. Alma gennemskuede dog hurtigt, hvad der skal til for at formilde en let bekymret villakat; børnebordets tallerkener blev plyndret for kyllingerester, og strax havde de søde børn fået sig en ny ven.

DSCF6730.JPG

DSCF6723.JPG DSCF6728.JPG DSCF6718.JPG DSCF6720.JPG

Nye ord

Sprog, Topnuttet

Carls seneste sproglige fremskridt: Bølger og dyr. Førstnævnte tog han til sig under en hoppetur på trampolinen, hvor vi legede stormvejr, og moderen kørte frem med “bølgerne ruller, bølgerne ruller”. Carl kiggede undrende og smed sig derpå ned og rulle frem og tilbage over trampolinen og råbte “bøøøjer, bøøøjer”. Det med dyret kom sig af, at verdens mindste tordenflue satte sig på hans fod. Carl gerådede i stor affekt og sansede som sædvanligt ikke at børste den af. “Hvad er der galt – nå, det er et lille dyr,” sagde den tililende fader og bortabsenterede den mikromale synder. Derefter brugte Carl nogle minutter på at rode rundt i sin sandal og i bunden af bilen for at lede efter fluen, mens han kaldte “dyer, dyer”.

Verdensfred

Topnuttet

Alma spillede fegudmoder og svingede tryllestaven efter folkets ønsker. Hun lavede store lagkager, hundekiks og godt vejr fra nu af og til jul. Til sidst ønskede moderen fred i verden. Alma sad lidt og så eftertænksom ud, hvorefter hun replicerede: “Nej, det kan jeg ikke trylle frem.”

Det er godt nok at kende sin begrænsning.

En dejlig dag

Topnuttet

I formiddags drog den lille familie til stranden for at nyde det vidunderlige sommervejr, der har gjort hjemkomsten fra skønne Italien lidt mere udholdelig. Lotte, Carls gudmor, Mette, Theodor og Felix gjorde os selskab, og senere kom også Rasmus og Anna. Børnene er de rene vandhunde – og når man bruger ordet vandhund, giver Carl sig straks til at kravle rundt i vandet og sige vov. Efter nogle timers tummel i sand og vand vendte vi snuden hjemad, hvorefter alle gik ned til tælling og først vågnede ved 17-tiden. Det er svært at vænne sig til dagligdags tilstande efter 14 dages ferie…

Så trods det sene tidspunkt er der ingen umiddelbar udsigt til sovende børn.

Under aftensmaden sad moderen og brokkede over menstruationsondt i maven. Carl brugte et par minutter på at få verificeret, at det gjorde ondt, og hvor det gjorde ondt, og så hoppede han resolut ned fra stolen, rakte hånden ud og sagde trøstende “kom, kom”. Derefter trak han moderen over til fryseren, tog et køleelement ud og lagde det på den stakkels mave. Han er en ualmindelig sød dreng! Og dagens Alma-historie, ordret gengivet:

Der var en prinsessekat, og så kom der en prins. Altså en katteprins. Prinsessekatten stillede en stige op i dagligstuen og kravlede op på den og satte noget, der lignede en slags tårn, foran. Katteprinsen tog sit skjold og sit sværd, og så reddede han prinsessen. Så blev de forelskede, fordi han syntes, at hun var smuk, og hun syntes, at han var smuk, og så blev de gift.

A Roma

Sjovtime, Topnuttet

De sidste par dage af ferien blev tilbragt i Rom, som er og bliver en vidunderlig by. Vi var afsted uden sikkerhedsnet i form af klapvogn, men kom alligevel en del omkring, Carl en del af tiden på forældreryg. Vi var på Piazza Navone, hvor der blev leget intenst med springvand og drikkepost. Det sidste vakte moro og kærlige smil i hele den ene ende af pladsen, og de søde børn blev fotograferet af turisterne und alles. Jo jo, danerne gør Rom med anstand. Vi nåede også Peterspladsen, men kom ikke ind i kirken. I stedet ankom vi lige i tide til at se paven køre rundt i pavemobilen og vinke til de jublende masser, hvorefter han entrerede den hellige stol og gav sig til at tale til folket. Børnene var ikke synderligt imponerede og absolut ikke til sinds at vente på den engelske version af den pavelige bulletin, så indholdet af talen må vi finde andetsteds. Men der blev spist is og leget i endnu et springvand, og dermed var alt såre godt.

For øvrigt gik både ud- og hjemtur uden problemer af nogen art. Det er nemt nok at rejse med børn, når de er så hårde til det som Carl og Alma.

DSCF6600.JPG DSCF6616.JPG DSCF6627.JPG DSCF6639.JPG

Carrefour

Sjovtime, Special Guest Stars, Topnuttet

To besøg i det lokale storcenter blev det til: Først for at købe en telefon til moderen, siden for at returnere den defekte nyerhvervelse. Under sidstnævnte visit mistede moderen kameraet, troede vi. Det var ærgerligt; to bortabsenterede kameraer på lige så mange år er en ret dårlig statistik. Heldigvis dukkede det mirakuløst frem af disen på bunden af en taske.

Lige inden for indgangen har centerfolkene viseligt placeret en lang række put-penge-i-mig-og-jeg-bevæger-mig-i-30-sekunder-maskiner. Der var flyvemaskiner, biler, motorcykler, heste… ikke overraskende et meget populært sted hos den yngre generation. Alma og Vittoria delte et par ture, mens Carl tog sig en lur i bilen med faderen som selskab. I bilen forbereder de sig helt klart på en dag at skulle færdes i den italienske trafik, hvor det kræver mindst to mands opmærksomhed at holde sig orienteret om de andre fartpsykopaters gøren og laden. Vi kørte med et kongeeksemplar af slagsen, da vi skulle til lufthavnen fra Rom, og vi er inderligt taknemmelige for at slippe fra ham med liv og lemmer i behold.

DSCF6591.JPG DSCF6596.JPG

Mååål!

Sjovtime, Topnuttet

Carl er fuldstændig faldet for bordfodboldens glæder og jubler med dybtfølt begejstring ved ethvert mål, også selvmål. Det vigtigste er helt klart at være med. Alma er noget mindre fascineret af at lade små, farvede plastikmænd bøffe en bold frem og tilbage på et bord, så hun gav sig til at lege Esmeralda i stedet for, og man må da lade hende, at hun har fat på noget af det rigtige. (Esmeralda er den smukke, dansende sigøjner fra Klokkeren fra Notre Dame, red.)

DSCF6562.JPG DSCF6571.JPG DSCF6572.JPG DSCF6573.JPG

Hullet og hullets forælder

Sjovtime, Topnuttet

Carl har en svaghed for at parre hvad som helst i lille (biddibiddi, sagt med pivestemme) og moar. Da han så et lille hul i en vandinstallation, biddibiddi’ede han, hvorefter han spottede et stort hul i muren og straks udnævnte det til moar. For en gangs skyld valgte Alma at blande sig i familierelationerne, idet hun mente, at så stort et hul måtte være en far. Det diskuterede de en del resten af ferien. Vi lader bedømmelsen af, hvem der har ret, være op til læserne.

DSCF6550.JPG