Kategoriarkiv: Personer

Julens glæder

De søde små glæder sig enormt til jul. De glæder sig også til julemånedens start. På slottet er vi nu i besiddelse af ikke mindre end fire julekalendere. De to havde Alma med hjem fra efterårsferien i Haderslev. Hun havde fået lov at få TV2’s kalender, men da den skulle indkøbes, var Eva med, og hun syntes, at Shanes selvbyggerkalender var et must. Der blev således indkøbt to allerede i oktober.

Siden fik faderen en let defekt Bakugan-kalender op under neglene under et forretningsmøde, hvilket naturligvis afstedkom, at Alma også måtte have en kalender med legetøj i… Børnene er dog storsindede nok til at dele ud af deres rigdom, så moderen har fået TV2-kalenderen, mens det er blevet betroet faderen at åbne lågerne hos Shane.

Børnene sidder ofte med deres julekalender på skødet og ryster dem lidt og beundrer dem og spekulerer på, hvad der mon er i, og aer dem kærligt over plastikken.

Halloween

Halloween – en fremmed tradition, der på rekordtid har fået et fast tag i danskernes liv og tanker. Ikke mindst via børnene, der naturligvis finder det festligt med græskarlygter, kunstigt spindelvæv og bugnende slikposer efter rasletur hos naboerne.

Forældrene på slottet er ikke særlig begejstrede for Halloween, men børnene er til gengæld begejstrede nok for os alle fire, så selvfølgelig får de også lov at blive klædt ud og gå afsted for at tigge slik. Alma var klædt ud som spøgelse, hvilket hun havde glædet sig meget til. I praksis fungerede det ikke så godt, fordi lagnet gled, så øjenhullerne sad andre steder end for øjnene. Carl var Dracula med kappe.

På vejen var der stor og langvarig diskussion om, hvorvidt man skulle gå søndag eller mandag. Søndag var god, fordi det var fridag. Mandag var god, fordi det faktisk var den dag, hvor det var Halloween. Børnene plejer at følges, så det ville være skønt at være enige om hvornår. Enighed kunne dog ikke opnås, så vi indgik et salomonisk kompromis: Vi starter søndag, og har nogen lyst til at doble op og gå tiggergang igen mandag, gør de bare det. Alma gik faktisk igen mandag, men det skyldtes, at hun var på legebesøg hos Mille efter skole, og Mille skulle først gå mandag, så… Mandag havde hun dog droppet spøgelset og nøjedes med heksekjolen.

Familien Underbo havde pyntet vindfanget og forsynet det med en skål dragepis med mider, som børnene skulle drikke af for at få slik (dragepis = vand+appelsinjuice med pinjekerner og frø). Carl og Anton turde godt, og Carl snakkede løs om det der dragepis. På et tidspunkt kom det imidlertid for en dag, at barnet faktisk ikke vidste, hvad pis er. Da han fik at vide, at det er tis, kunne han næsten ikke være i sig selv for begejstret afsky.

Sproglige pudsigheder

Carl siger stadig komfritter og viveau. Han siger også stadig nevel og gymlastik, og han har sin helt egen “håbenvis”, som både betyder åbenbart og forhåbentlig. “Usværlig” betyder besværlig. Til gengæld er han holdt op med at sige mimimælk. Desuden er der kommet en sproglig trend til, som han og Anton vist har søsat sammen: I stedet for at sige “virkelig?” eller “er det sandt?” siger de “ægte?”, når de skal tjekke, om noget virkelig kan passe.

Alma siger seriøst til alting. Hun siger det så meget, at selv de andre unger spørger, hvorfor hun siger det hele tiden. Ak ja, man husker det jo fra sig selv med ord, der æder sig ind på sproget og tilraner sig en del mere plads, end de egentlig kan tilkomme.

Disko galore

Alma stod her til morgen frem og bekendte sig til disko. Herefter offentligtgjorde hun:

Almas diskoønsker:
diskolys
Diskokugle
Diskotøj
Diskotøj til Kaninus
Diskomikrofon
Diskoudklædningstøj
Diskomusik
Diskoguitar til Kaninus
Diskoguitar til Alma
Diskohårelastikker
Diskohårspænder
Diskohalskæder

Nogen vil mene, at Alma er gået ind i sin diskoperiode. Vi skal nok forberede os på, at listen inden jul vil blive blive udvidet med et par effekter, der ikke begynder med “disko”.

Uden dyne

Da Carl skulle puttes i går, varslede han konflikt og smed både dyne og pude på gulvet. Det er hans faste kampstrategi at afvise et eller flere tegn på omsorg. Desværre var han for træt til at føre sit forsæt ud i livet, og mens moderen sang godnatsang, faldt han i søvn. Selvfølgelig blev han dækket behørigt til flere gange, men eftersom han altid sparker dynen af, vågnede han i morges med dynen på gulvet og kom noget oprørt ud og forkyndte, at han faktisk havde sovet uden dyne hele natten!
Det tog lige toppen af den dramatiske entre, da moderen måtte gøre opmærksom på, at han faktisk var blevet dækket til i løbet af natten, men det er alligevel imponerende at vågne med den samme konflikt for øje, som da man faldt i søvn.
Det minder om Alma, da hun var baby. Hvis hun blev tvangsputtet, vågnede hun også skrigende af raseri op af sin lur og havde slet ikke opdaget, at hun havde sovet.

Den salomoniske Carl

Carl og Alma legede sørøvere. Alma ville bruge et af Carls skjold, men Carl hævdede på det mest hårdnakkede, at det var et ridderskjold. Alma hævdede lige så hårdnakket, at når hun brugte det, måtte hun selv bestemme, hvad hun legede, at det var.

Forhandlingerne gik i stå. Parterne stod stejlt over for hinanden. Carl tænkte sig grundigt om og fandt løsningen:
“Alma, vi kan jo bare lege, at du var en sørøver, som havde kæmpet med en ridder, og så havde du vundet og taget hans skjold.”

Moderen lyttede smågrinende og en kende imponeret fra køkkenet. Det var ret godt tænkt.

Ikke at Alma købte den, naturligvis. Skal der pisses territorie af, skal der pisses territorie af, så Alma gik videre med at presse Carl: “Men jeg malede sørøverting på skjoldet!”.
Den kunne Carl godt leve med, så hun fortsatte: “Og jeg skar i det, så det blev helt anderledes, så det var slet ikke det samme skjold, det var ikke et ridderskjold mere!”
Og så startede de forfra…

A, B, C…

I skolen øver de sig på at finde ud af, hvilket bogstav ordene starter med. Det kan Alma godt lide. Forleden havde hun veninden Selma på besøg. De kørte en gætteleg med de voksne, hvor vi blandt andet skulle gætte, hvad Selmas farfar hedder.

Voksne: Hvilket bogstav starter det med?
Pigerne [hviskende konference]: Det starter med V
Voksne: Viktor, Viggo, Vagn, Verner, Voldemort, Valdemar, Villads?
Pigerne: Neeeeej! Giver I op?
Voksne: Ja, vi giver op. Hvad hedder han?
Pigerne: Frank!

Skidefuld (af selvtillid) og på rulleskøjter

Det var mandag i sidste uge, og moderen var taget til Bornholm med Rie. Vi ventede på farmors ankomst med tog, der var forsinket pga en udramatisk afsporing tidligere på dagen et sted på Sjælland. Carl og Alma mente, at tiden var moden til en tur på rulleskøjter. Det var Carls første tur. Her er den:

Alma begyndte også sin rullekarriere med at stavre. Nu ruller hun med stor overbevisning og i flot stil.

Tand-towers

Da Alma var kommet i seng søndag aften, opdagede hun begejstret, at hun havde fået en rokketand. Det er den højre fortand i overmunden, der nu er på vej ud. “Det er dejligt at ha’ en rokketand”, bemærker hun her til morgen. “Så føler man sig ikke så alene.”
Hun har sågar tilbudt Carl, at han må prøve at rokke med den. I skrivende stund meddeles det, at også den venstre er løs. Måske er der tale om en sympati-tilkendegivelse på tiårsdagen for tvillingetårnenes fald?!

Halløj fra Bornholm

Sødeste børnlinger, en lille hilsen til jer fra Bornholm, hvor der er stuvende fuldt af klatreklipper og gode is-butikker. I skal med herover engang, I vil elske det! Rie og jeg arbejder og arbejder, og engang imellem holder vi en lille pause og går en tur. Vi er dygtige og når en masse.
Jeg har taget nogle billeder, så I kan se, hvor jeg er henne. Jeg elsker jer og glæder mig til at se jer på fredag!

Alma, 0.u!

De barske realiteter har ramt os. Alma er begyndt at gå i skole, så de lange morgener er reduceret til effektiv morgenrutine og tidlig afgang. Det kommer nok til at tage lidt tid at vænne sig til det.

Men barnet er henrykt over skolen! “Det er sjovt at gå i skole, og man føler sig så stor,” siger hun med jubel i stemmen. Den allerførste dag var både faderen og moderen naturligvis med og måtte til moderens store fortørnelse ikke komme med ind i klassen. Man var lige fristet til ombestemme sig og køre med hjemmeundervisning i et svagt øjeblik…

Ved ankomsten stod nogle femteklasser flagvagt og gjorde alle de små nye så generte, at de dårligt kunne sætte den ene fod foran den anden. Femteklasserne er venskabsklasser for 0. klasserne og bliver sat sammen, så hver af de store får en af de små at tage sig lidt af.

Da ungerne havde fået en times tid alene i klasserne, blev dørene åbnet for de spændte voksne. “I må gerne tage billeder,” sagde 0. klasse-leder Christian, og så skal jeg ellers love for, at der blev blitzet igennem! De voksne fik nogle informationer, derefter var der fællesfoto, og så var den dag forbi. Moderen havde prøvet at forberede Alma på, at det ikke blev en rigtig skoledag, men hun var alligevel lidt skuffet over, at de ikke havde lavet noget skolenoget, og at de ikke skulle spise madpakker i klassen.

Nu venter vi bare spændt på, hvornår det bliver Almas tur til at have aben Bølle med hjem og finde på sjove ting, som Bølle kan opleve…

Du store SFO-verden

Hverdagen er sat ind igen, og det bekommer vist alle vel, omend Carl stort set dagligt brokker sig over, at det er børnehavedag. Brokkeriet bundet mest i, at han har svært ved at løsrive sig fra den aktuelle aktivitet, når han skal have tøj på. De fleste dage er der mindst tre børn med hjem.

De skiftes til at blive afleveret og hentet først, og der er meget at lave, når Carl kommer med på fritidshjemmet. I går kørte de på ethjulet cykel med støttehjul, fik gyngetur i hængekøjet og klatrede på det klatremursstativ, som i børnemunde kaldes Mickey Mouse-hovedet. For første gang lykkedes det Carl at komme op på det ene af ørerne. Han kunne godt nok ikke komme ned igen ved egen hjælp, men det ødelagde ikke triumfen.

Huskespil

Alma har et memoryspil, hvor man skal åbne låger og kan skifte kortene med huskebilleder ud. Men den lille snydepels er umuligt at slå, fordi hun sidder og memorerer kortene på forhånd! I skrivende stund sidder hun og spiller med sin bamse.
“Hvem vinder, Alma?”
“Det gør jeg. Bamse er rigtig dårlig til det her.”

Update på campisten

Alma ringer hver aften hjem fra det frie campingliv, og hun er ikke præget af stor hjemlængsel. Hun sludrer løs om indretningen af legepladserne, vandforlystelser i Legoland og beskaffenheden af den daglige is, krydret med fnisende “hold mund, Fleming!” Hun vil gerne snakke med hundene i telefonen, men ikke med sin far, og hun har afvist at sende hjemmelavede postkort, hun ville hellere beholde dem selv. I går var de ved at lave papirfly, og hun har fået en skoletaske i Legoland. Hun er faldet en anelse i miskredit, fordi hun, hver gang Fleming dukker op, bryder ud i “Jeg gik mig over sø og land, der mødte jeg en gammel mand”, og hun leger fint med både Vega og Alfred. Alt i alt går det tilsyneladende fabelforrygende.

Kvalmende sjovt

Dagens tur i Tivoli med Peter, Johanne, August og Cornelius blev rundet af med en tur i rutsjebanen ‘Orientexpressen’. Vi følte os alle ramte på indvoldene. Carl opsummerede bagefter turen ved at simulere en brækning. Først senere på aftenen satte han få og præcise ord på oplevelsen: “Det var kvalmende sjovt!”
Han var åbenbart i sproghjørnet i dag; da Peter på Fælledvej spurgte Carl om han var interesseret i en pølse fra grillen, svarede carl kort og klart: “Nej, jeg er kødinteresseret!” (Han havde allerede set den grillstegte culottesteg, som Peter havde trukket ud af weberen.)