Kategoriarkiv: Personer

Flora og fauna

En yndet leg over middagsbordet er klassikeren Gæt et dyr. Den ene tænker på et dyr, de andre skal via spørgsmål pejle sig frem til, hvilket dyr det er.
I går havde Carl valgt et dyr. Vi nåede frem til, at det var stort, havde pels, ingen ben, levede under vandet og spiste planter. Svaret var – tadaaa – en søhest!

Den leg bliver stedse mere underholdende, efterhånden som vi løber tør for dyr, børnene rent faktisk ved noget om.

Slut med at bide negle

Alma og moderen har i dag været på pigetur for at købe Alma en gave som belønning for ikke at have bidt negle længe nok til, at de er blevet klippet ubidte tre gange i træk. Øjensynligt er hun kommet vanen kvit, og det er nok en gave værd!

Alma måtte selv vælge, og puha, det var svært! Vi kiggede længe i legebutikken. Derefter ordnede vi et par ærinder, mens Alma tænkte, og så kiggede vi noget mere. Dernæst skulle Alma på toilettet, og på vej tilbage til legetøjsbutikken for at kigge endnu mere foreslog moderen en passant, at hun jo også kunne vælge den cd med MGP2012, som hun ønskede sig.

Barnet standsede brat op og stirrede, hun troede ikke sine egne øren. “Kan man købe den her??? Virkelig? Kan vi købe den herinde, hvor vi er? Dét vil jeg gerne!!” Hun var ude af sig selv af begejstring og gik med sin Fona-pose i hånden og det bredeste smil klistret fast på hele vejen igennem Irma. Og således løste det i sidste ende sig selv, hvad gaven skulle være. Vi har allerede hørt den en del gange…

Af børn og fulde folk…

Alma havde modtaget et brev fra Sundkirken om børnegudstjeneste og fastelavnsfest. Fastelavn ville de begge to gerne med til, og følgelig måtte de også deltage i gudstjenesten først. Det var de ikke så meget for, det lød kedeligt, syntes de, men “det er altså prisen, I må betale for at komme til fastelavnsfest,” forklarede moderen.

I kirken var de mønsterbørn. På et tidspunkt kedede Carl sig og ytrede det meget stille, hvortil Alma svarede med at gengive moderens forklaring, desværre knap så stille… Så fik vi slået det fast… Men de ville gerne til alters, når de andre gjorde det, og det fik de selvfølgelig lov til. Carl nægtede, ikke overraskende, at indtage oblaten. Præsten forsøgte at lokke ham ud over helligbrøden, men uden held. Til gengæld udstødte han et højt “aaahhh” efter den lille slurk saftevand, der erstattede altervinen, og spurgte, om han godt måtte få mere at drikke.

Resten var nu meget fornøjeligt med tøndeslagning i tre aldersklasser, slikposer, slampølser og alt til fadet hørende. Konklusionen blev også alt i alt, at det havde været sjovt, det var bare det der med Gud, der havde været kedeligt.

Vinterferie

Så er det vist på tide med en beretning fra vinterferien. De første dage var ikke noget at skrive om, de lignede alle de andre. Men torsdag! Torsdag ankom mor og “de afrikanske piger”, dvs. Scoldoscals, Louise og Riziki, og så var der fest.


Faderen lå fladt udstrakt på sin diskusprolaps og var ikke til meget sjov, men vi andre spiste frokost og drog omgående til byen. Destination: Rosenborg. Uheldigvis slog moderens stifinderspassergen til for fuld kraft, så vi vandrede et godt stykke ud af den forkerte gade. Heldigvis vendte vi om tids nok til at kunne nå at se både kongekroner og flotte sale. Moderens veninde Birgit, der styrer Amalienborgmuseet med hård hånd, havde forsynet os med en alternativ fribillet til begge museer i form af en håndskreven note på et visitkort. Det afstedkom kontrolopringning og hønserøvsmund i billetsalget, men ind kom vi. Det er en moderat nervepirrende oplevelse at have fem børn med på museum et sted, hvor alt glimter og glitrer og skal peges på og samtidig er bag glas, som af hensyn til alarmen ikke må berøres.

Efter Rosenborg traskede vi gennem regnen op ad Strøget med et pitstop på Joe & The Juice og endnu et i Legobutikken, hvor Alma forså sig på et monumentalt byggeprojekt til en værdi af 3.000 kr. Stor var barnets skuffelse over at blive mødt med en ubønhørligt nej. Ofte lader moderen sig besnakke, men det der lå uden for mulighedernes rækkevidde. Carl erhvervede sig en Lego Ninjago-dims til samlingen. Fra Legobutikken gik vi videre til PH Cafeen, hvor Rie spiller, og hvor moderen skulle jobbe som suffløse om aftenen. Carl travede tappert på sine små ben næsten hele vejen, indtil moderen forbarmede sig og tog ham på ryggen det sidste stykke.

Vi beså den flot pyntede sal og scenen og det diminutive omklædningsrum, der i andre sammenhænge ville blive betegnet toilettet, hilste på Rie og spiste derpå aftensmad på cafeen. Mormor og hele flokken af unger kørte hjem i taxa, mens moderen blev.

Fredag havde vi egentlig planlagt en tur i zoo, men dels var vejret ikke SÅ fejende festligt, dels ville vi gerne se dronningens kjoler på Amalienborgmuseet, og dels havde Rie givet moderen penge med til en gave til hver af pigerne, og de skulle realiseres. Derfor blev zoo droppet til fordel for endnu en bytur. Amagercentret, dronningekjoler, frokost på et pizzeria i en sidegade til Nyhavn, og så skiltes vore veje.

Riziki var blevet den lykkelige ejer af en prinsessekjole til fastelavn, men de to store ville gerne købe sko. Sjovt nok var ingen af de små rigtig klar på en masse skobutikker, så moderen tog hjem med de legetøjsinteresserede, mens mormor og de to store fortsatte.

Lørdag blev der slappet af! Film og leg og spil, og pigerne var på det tidspunkt blevet akklimatiserede nok til at blive siddende i sofaen og se filmen, mens moderen ryddede op og vaskede op – opvaskeren valgte nemlig med vanlig dårlig sans for timing denne weekend til at hælde vand ud over gulvet. Resten af tiden kørte de tre med benrå disciplin og mente, at de skulle arbejde først og have det sjovt bagefter. Moderen forsøgte at gøre dem klart, at de var på ferie, men den åd de ikke. Lige så snart man vendte ryggen til dem, gav de sig til at rydde op og støvsuge.

Alle var enige om, at det havde været et par dejlige dage, og vi var også enige om, at vi gør det igen til sommer – og så skal vi i Tivoli!

Ekslusiv zoo-tur med madklubben (11. feb.)

Lidt forsinket bringer vi en flot fotograferet billedserie fra madklubbens korte besøg i zoo. Det er Junges lækre Panasonic-kamera, der har taget billederne.

Mens drengene så på aber, var Alma og moderen til svømning.

Bamseskovtur

Bamseskovtur

Alma havde Liva på besøg i dag. Der blev spillet fodbold i stuen op mod den skælvende dobbelte skydedør – med Alma og Liva som Ronaldo og Messi og Carl som »Danmark«. Senere efter kylling i karry og Livas afhentning følte Alma sig inspireret og tegnede først en bamse på skovtur med ternet dug og rød pølse. Så kom fåret med de lådne ben, der nød en sodavand og endelig kaninen med de meget store extremiteter og en vaffelis som attribut. Yderst t.h. ses en bamse med duelighedstegn.

(Billedet er foreløbigt digitaliseret på tarveligste vis med kameraet i faderens bærbare og lemfældigt renset i Photoshop.)

Rygskade og sengeleje

Moderen har haft nogle travle dage op til, under og efter premieren på Ries nye show, så faderen har været på børnetjansen. En dag skulle Carl have lukket sin jakke. Faderen bøjede sig ned og KNÆK – invaliderende rygskade opstod.
Med børnenes hjælp var det lykkedes at få dem puttet og forinden at blive klædt af. Dagen efter gik turen til kiropraktoren, som desværre kunne konstatere, at det ikke bare var et hold i ryggen, men en diskusprolaps. Gys i gryden! Heldigvis hjælper den kyndige rygdoktors magiske hænder, så det er allerede meget bedre. Men vinterferieudflugterne med de afrikanske piger, dem gik han glip af.
Her en fotodemonstration af, hvordan man godt kan hygge sig sammen uden bevægelse.

Klassefest

Forleden var der klassefest i Almas klasse. Festen blev holdt i lærerværelset, hvilket var smart, fordi de hærgende horder af dværge i divergerende størrelser så kunne slå sig løs i aulaen. Alle skolebørnene var meget optagede af, at man måtte LØBE i aulaen – normalt er det strengt forbudt.
Der var planlagt nogle fællesaktiviteter, som gik op i hat og briller, og moderen fik en grundstød i den fordomsfri selvopfattelse, da det viste sig, at nogen havde laves pølsehorn med røde pølser til den fælles buffet.
Alt i alt et ret vellykket arrangement.

Søde Alma

Moderen har været noget fraværende nogle dage pga. snarlig premiere på Ries nye show. En sen aften fik hun ved hjemkomsten via faderen besked fra Alma om at sove på loftet, så der næste morgen kunne blive serveret morgenmad på sengen. Den planlagte menu var en rugbrødsmad med pålægschokolade og et glas vand, eftersom Alma ikke kunne finde ud af at lave kaffe. Og ganske rigtigt, næste morgen kom Alma myldrende med en tallerken morgenmad, som blev indtaget i skøn samdrægtighed i sengen.

Carl fem år!

Endelig kom den store dag, hvor Carl blev fem år. Han havde ført en fødselsdagsnedtællingskalender på et stykke pænt over en måned. Han vågnede tidligt, men blev standhaftigt liggende, til han blev sunget op.
På bordet tronede traditionen tro et bjerg af gaver, heraf en enkelt storesøstergave til Alma. Carl åbnede og jublede over alle gaverne og havde et saligt udtryk i ansigtet, da han satte sig til at spise morgenmad bagefter.

Der var blevet afgivet ordre på en hr. Nielsson-kage til festen i børnehaven. Det var en større udfordring, end det mødrene ophav kunne klare, så det blev kun til en abekage. Alma blev afhentet efter skole og var med til børnehavefesten.

Carl havde pyntet bordet helt selv og havde dekorativt anbragt en Gormiti på hver tallerken. Rundt om hans egen plads var der en hel flok Gormitier, og en enkelt var blevet hejst op i flagstangen. Der er en masse traditioner for fødselsdag i børnehaven, men især to falder i Carls smag. Den ene er et marsvin, som Happy Birthday på en melodisk meget udfordret måde, hvilket ikke forhindrer hele flokken i at skråle med. Den anden er at blive løftet på stolen. To voksne tager fat og løfter højere og højere i takt med antallet af år: Først var Carl et år. Så blev Carl to år. Og så fremdeles.

Det var meningen, at den lille familie skulle i biografen om eftermiddagen, men fødselaren var ikke oplagt til udflugter. I stedet blev der spillet wii hos familien Underbo, som meget passende er på skiferie i indeværende uge, samt set bestillingsfilm i fjernsynet. Til aftensmad havde Carl bestilt risengrød, men efter kage i børnehaven og indtag af det overskydende slik til filmen meldte han, at han trængte til noget aftensmad, der ikke var usundt, så det blev til rugbrødsmadder med tun i tomat. Efter maden blev der leget massivt med gaver. Alma har taget tjansen som stylist på sig.

Det var en træt, glad fem-årig, der blev puttet.

Venskab

Alma har fået så mange nye venner, som hun af og til glad siger. De fleste er piger, men der er den undtagelse, som hedder Nicolaj. Han er en rigtig damernes ven, som har ganske mange kærester. Alma er dog ikke en af dem, siger hun, de er venner. Hvilket ikke forhindrer ham i at kysse hende.
Forleden havde de været i gang med at bygge et rekordlangt legohus og ville gerne foreviges sammen med bygningsværket. Alma stille sig an og ville have taget mange billeder, overbevist om, at hun tog sig bedårende ud med sine grimasser. Det kom som en fæl overraskelse for hende, da hun så billederne bagefter. Det var helt åbenbart, at hun havde set en del anderledes ud inde i sit eget hoved.

For-fødselsdag

Carl besluttede allerede for længe siden, at Anton og Yussef, de to bedstevenner, skulle med til hans fødselsdag. Naturligvis skulle de det.
Imidlertid viste det sig, at begge de to ærede gæster er bortrejst i næste uge, hvor Carl jo fylder FEM år. Derfor fraveg moderen princippet om at fejre fødselsdag på dagen og lod barnet få en for-fødselsdag i fredags. Om morgenen kom han ud og sagde lykkeligt: Jubii, i dag er det ikke min rigtige fødselsdag.

Anton og Yussef blev derfor afhentet sammen med Carl fra børnehaven. Alma havde scoret sig en lege-aftensmads-Disney-aftale hos Zainab; hun følte ingen trang til at deltage i drengefesten. Første punkt på dagsordenen var gaveudpakning. En Ninjago-figur, en ninja-film og noget slik. Stor tilfredshed! Næste punkt på dagsordenen var skattejagt. Moderen havde håndtegnet forskellige genstande i huset, som hver ledte hen til næste ledetrådsgemmested, og troede, det måske ville være for svært. Det var det så ikke. Slet, slet ikke… Drengene var pænt tilfredse med sig selv og deres formåen, og de administrerede sågar at tage en ledetråd, eftersom betingelsen for at finde skatten var, at de skulle hjælpes ad. Sidste programsatte punkt var pandekager med is, syltetøj og sukker, bestilt af Carl.

De legede med Lego, så ninja-filmen og legede fint sammen, om end det handler meget om at kæmpe og slås, hvilket løbende åbner muligheden for småskader og konlikter. Festen skulle slutte kl. 17. Kl. 18 blev Anton afleveret derhjemme, og kl. 19.30 blev Yussef hentet… Moderen var på det tidspunkt noget syrlig, men det viste sig, at forsinkelsen skyldtes uforskammet lang visum-ventetid på den tyrkiske ambassade, før hele familien rejser til Irak på tirdag. Der blev undskyldt og tilgivet, og alt endte lykkeligt.

Lørdag blev en nattøjsdag for Carl. Efter frokost ville han gerne lege med Yussef igen, så moderen kørte ud og hentede ham, og så havde de endnu en god dag sammen, Carl stadig i nattøj. Alma nåede lige at blive klædt på til at køre til svømning kl. 16.30.

Søndag havde de begge nattøj på hele dagen. Familien Underbo er på skiferie, så vi passer katte. Det er jo i sig selv attraktivt, og dertil kommer, at der er nye film og en wii til afbenyttelse i stueetagen, så varanerne har haft en storslået dag, Carl dog med et par triste timer, hvor han havde hovedpine og nappede en lur på sofaen og i det hele taget ikke havde meget at sige. Han kvikkede noget op efter luren, men hævdede dog stadig at have ondt i hovedet ved sengetid, så vi afventer spændt, hvad morgendagen bringer.

Lort!

Børnene, især Alma, er begyndt at bruge forskønnende omskrivninger for det at lave lort. “Jeg skal lave puha”, for eksempel, eller “jeg skal lave pølser”. Suk. Så meget for at aftabuisere nogle naturlige processer.
Til gengæld er især Carl ret begejstret for at bruge ordet lort i mange sammenhænge og fx synge prutte-lortesange. Imidlertid blev konsekvensen meget hurtigt den, at man ikke må snakke lorte-snak, når moderen er til stede. Hun finder det nemlig hverken underholdende eller sejt. Den slags kan man snakke med sine venner om. Carl accepterer det, dog under milde protester. “Arj, mor, hvorfor må jeg ikke snakke om lort?? Så må du også gerne snakke (anlægger sin allermest positive og opmuntrende stemme) Prøv bare – det er sjovt.”

Udsalg!

Kort før jul solgte Alma (med moderens hjælp) alt sit Bratz via Den Blå Avis. Aftalen, når de sælger noget legetøj, er, at de selv må bestemme, hvad de køber for pengene. Det gør det lidt mere attraktivt at få ryddet ud i det af og til.

Carl blev inspireret og sorterede en masse af sit legetøj fra, som han godt ville give til de fattige børn. Moderen var meget stolt og proppede nogle penge i hans sparegris. eller rettere, sparemus. Den hedder Jerry og blev købt på et meget folkeligt marked i en meget lille flække under sidste års ophold i Klitmøller.

Aftalen var, at de skulle med på udsalg og købe legetøj for deres penge. Moderen havde forestillet sig noget med engang i januar, men d. 29. december kunne de ikke vente længere, så vi kørte i legetøjsbutikken. Det var en stor oplevelse for dem at have deres egne penge med. Carl udvalgte sig først en del hamsterudstyr, men tilbageleverede omgående den nødvendige mængde, da han fandt et Scooby-Doo-spil. Det er siden blev spillet mange gange, ligesom vi med fryd har kastet os over Den travle by-spillet.

Alma var i syv sind, men da hun så en Hexbug Nano-bane med to insekter, var hun ikke i tvivl: Dén skulle det være. Hun brugte hele sin rørlige formue på den, men det var helt i orden. (Til orientering er Hexbug Nano sådan en bille, som Carl fik af Vikki i julegave). Det var to glade og stolte børn, der kom hjem med deres nyindkøbte, selvvalgte varer.

Social aktiviteter

Alles hat ein Ende, nur die Wurst hat zwei, og således kom også den dag, hvor juleferieopholdet i det jyske var forbi, og den grå eminence-bil vendte snuden mod øst. Dagen efter var en stor dag, for det var Carls debut som overnattende gæst hos en ven! Vennen var Anton, og anledningen var forældrenes fravær pga. uomgængelig housewarming-invitation.

Moderen var noget spændt på, om Carl ville stå distancen. Han havde været noget utilfreds på forhånd og gentagne gange sagt, at han turde ikke sove hos Anton. Der blev arrangeret tilkaldevagtordning med Antons mor. Da først det blev alvor, var der dog ikke det fjerneste i vejen. De havde leget og hygget og sovet og leget igen. Eneste skår i glæden var, at de vågnede kl. 5 og troppede op i soveværelset hver kvarter derefter for at spørge, om de måtte stå op.

Kl. 10 i formiddags kom Carl hjem. Anton skulle noget. Kl. 11 kom Anton tilbage og var på slottet 30 sekunder efter hjemkomst. Han blev resten af dagen, indtil trætheden var for massiv hen under spisetid.

Alma skulle sove hos Hannah. Begge pigerne havde glæder sig vildt, og der var som forventet ikke skyggen af problemer der. De legede videre, da de vågnede, og fik i løbet af formiddagen selskab af den anden Hannah, i det følgende kaldet Hannah C. Da Alma efter aftale skulle hentes kl. 14, blev moderen mødt af en massiv mur af protest og et forslag, der mindede om et folkekrav, om, at de tre skulle fortsætte legen hjemme hos Hannah C. Hannah C’s mor sagde ja, og så driblede de derover.

Ved spisetid havde de udbygget konceptet til, at de gerne ville overnatte hos Hannah C alle tre. Mod højtideligt løfte om at lægge sig til at sove tidligt fik de lov. Serviceleverancen kom over med Almas sengetøj og en bamse, og det var det. Gad vide, hvornår hun flytter hjemmefra? Det er en stor fornøjelse at se pigerne have så meget glæde af hinanden og løbe fra den enes hjem til den andens. Man ser uvægerligt lidt frem til, at Carl også starter i skole og får et større udvalg af legekammerater. Han snakker selv meget om, at han gerne vil gå på frit i stedet for i børnehave, men der er bred enighed om, at han ikke er oplagt skoleklar, så det bliver til et år mere i børnehaven.

Carls bordkort

Alma var til svømning for første gang i dag, og hun var fuldkommen salig. Da hun kom hjem, blev hun dog noget stram i betrækket. Det viste sig nemlig, at Carl ånder hende en del mere i nakken, end hun havde regnet med: Han havde efter faderens forlæg skrevet bordkort til Alma, Carl, far, mor, farmor og mormor. (Han laver for øvrigt de sødeste r’er: En cirkel med to ben.)

Den havde Alma ikke set komme. Hun troede, hun havde et bekvemt forspring, men hun kommer nok til at lægge sig i selen, hvis hun vil være sikker på at bevare det.

Det, en gris er lavet af

Carl er en stor kødspiser, og han erklærer med stor følelse, når han spiser skinke eller bacon, at han elsker det, en gris er lavet af. Forleden gik han dog lidt galt i byen – men der er også så mange facts i verden, at det kan være svært at holde styr på dem alle sammen.

Carl: Jeg elsker bare det, en gris af lavet af!
Mor: Det her er altså kylling.
Carl: Men er det ikke rigtigt, at kylling er lavet af en gris?

Nisserier

Alma og Carl nyder decembers nisse- og juleaktiviteter i fulde drag. Hjemmet er ganske vist ikke synderligt julepræget, idet kasserne med julepynt har bortabsenteret sig, men et par enkelte nisser har vi dog gravet frem – og så har vi jo to stk. sprællevende af slagsen. Carl har sågar et sæt nissenattøj. Skulle nogen spekulere på, hvad det er, nisserne har i munden, kan vi fortælle, at det er citroner. Dem spiser nisser mange af, det ved alle.

Der har været den traditionelle juleklippedag i børnehaven. I år var dog lidt anderledes end vanligt, idet lucia-optoget, som plejer at være forbeholdt institutionen selv, blev afholdt for forældrenes tårevædede øjne. Carl havde dog nægtet at være med. Det var for piger, syntes han.

Der har også været glöggdag på fritten. Her blev der produceret juledekorationer, spist æbleskiver og drukket glögg, og så var der et nissepigekor, som klinet op ad væggen sang “Julebal i nisseland” (og lagde sig i en bunke på scenen til slut), “Træskoklamper”, “På loftet sidder nissen” og “Nu er det jul igen”. Der blev kaldt på ekstranummer, så de sluttede af med “Søren Banjomus” – til Almas store fortrydelse. Hun ville afgjort have foretrukket “Højt fra træets grønne top”.