Kategoriarkiv: Carl

Fastelavn er mit navn

I modsætning til de foregående år havde grundejerforeningen i år ikke arrangeret fastelavnsfest på skolen. Men så lavede vi da bare vores egen, nå! Katten blev slået af tønden i naboens have, frokosten blev tilberedt og indtaget hos næstnaboen, og efter en længerevarende rasletur vendte store og små tilbage til kakao og fastelavnsboller, suppleret med voksensnak og fri leg. Inden i fastelavnstønden var der en lille slikpose til hvert af børnene. “Neeeeeej, waaauw,” jublede Carl og slog omgående måsen i sædet (= plantede sin flyverdragteklædte rumpe på den snedækkede græsplæne) og meldte sig ud af det videre forløb.

DSCF8108.JPG DSCF8111.JPG

Moderen og Alma pjækkede dog et par timer fra festlighederne, eftersom vi havde en teateraftale om at se Grethe Mogensens Cirkus Mikkelikski. Det var et sjovt stykke, og Alma hyggede sig under seancen. Vi fulgtes med April, som bagefter skulle spise frokost med fru skuespillerinden og fru regissøren. Det ville Alma gerne være med til, sagde hun, så i stedet for at vende hjem til fastelavnsfesten driblede vi med ud for at spise frokost på en bistro på Kultorvet. Alma var som en fisk i vandet. Hun på sin plads og talte og konverserede og fortalte og charmede samtlige tilstedeværende. Da vi gik, blev der uddelt krammere hele vejen rundt. Hun er altså så ualmindeligt sød! DSCF8118.JPG

Legetid

Netkurvene til bamser er meget populære til alskens andre formål end det førnævnte… Her demonstrerer Carl og bedstevennen Anton, hvordan man kan lege tumling. Det går ud på at løbe rundt og ind i hinanden med kurvene på hovedet og fastlåste arme. Der er et ret stort potentiale for gråd og skrammer, men så længe ingen slår sig, har de det fantastisk sjovt.

DSCF8092.JPG

Carl tre år!

Den 8. februar var det præcis tre år siden, at lille Carlemand så dagens lys for første gang. Det skulle fejres, og det blev det! Fra morgenstunden lå der et pakkebjerg ved hans plads, og bordet var pyntet festligt. Da Carl stod op, følte han imidlertid en så presserende trang til at se Rasmus Klump, at pakkerne fik lov at vente et kvarters tid til Almas enorme frustration. Hun havde pr. omgående flået sine storesøstergaver fra forældrene, faster D og farmor op, og det var hende totalt ubegribeligt, at Carl ikke kunne lokkes til at interessere sig for gaverne. Hun vimsede rundt og foreslog alternative løsningsforslag i én uophørlig strøm, indtil alle gaver var pakket ud, så sjælen havde fred.

Efter behørig beundring af nye ejendele spiste vi nybagte boller og drak juice til, og jublen ville ingen ende tage. Smålingerne kom i børnehave, mens moderen fabrikerede et nyt hold boller og lavede lagkage. Efter middagsluren blev Carl så fejret i børnehaven, og Alma var naturligvis med. Med stor alvor delte Carl omhyggeligt boller ud til alle børn og voksne, efterfulgt af små frugtspyd på fødselsdagsflag.

Da der ikke kunne vrides mere fornøjelse ud af den fest, gik vi hjem. Anton og Adrian skulle med til festen – som de eneste, havde Carl bestemt. Adrian havde egenhændigt valgt en politibetjent på motorcykel som gave og glædede sig så meget til at give den til Carl, at de i skøn samdrægtighed havde fået pakken hevet op af Adrians rygsæk og var i fuld gang med at flå papiret af, da moderen vendte ryggen til i ca. tyve sekunder.

Der blev leget igennem derhjemme, og alle hyggede sig gevaldigt, ikke mindst fødselsdagsbarnet. Da gæsterne var gået, gik vi også – ned i bilen for at køre på La Rocca og spise fabelagtig pastamad. La Rocca har både lækker mad og et godt legerum, så det sted hitter hos både børn og voksne. Da vi kørte hjem, kunne Carl dårligt holde øjnene åbne. Han sov, nærmest før han ramte puden…

DSCF8063.JPG DSCF8074.JPG DSCF8079.JPG

Sidste dag i vuggestuen

Let forsinket kommer her dokumentation for Carls sidste dag i vuggestuen. Vi havde boller med, Carl drak saftevand af guldkoppen, der normalt kun er i spil på fødselsdage, og han fik lov til at vælge tre sange fra sangkufferten. Favoritten er På en grøn bakketop. Alma var naturligvis med til festen. Moderen havde forinden svært ved at affinde sig med tanken om ikke længere at have barn i vuggestuen, men efter at de barske børnehaverealiteter har ramt os, må man sande, at ingen af os vist savner vuggestuen noget særligt.

DSCF8037.JPG DSCF8040.JPG DSCF8044.JPG

Mange, mange ord

Sproget vælter frem hos det lille Carlebarn, efter at det gik op for ham, at han selv (til dels) kan styre sine mundbevægelser. Forståelsesmæssigt er der hidtil ikke SÅ meget vundet ved de sproglige fremskridt, eftersom ganske mange af ordene ligner hinanden. Eksempelvis er det en gedigen udfordring at udskille hat, kat, glat og skat fra hinanden. Det er spøjst at følge udviklingen. Ko hedder ko, og kat hedder hat. Mi-mi betyder mus, mæm betyder mælk, og his betyder tisse. En anden pudsighed er, at mens hele den latinske sprogstamme finder det umuligt at sige h, har både Alma og Carl enorm glæde af h som erstatningskonsonant.

Alt i alt må man dog sige, at der er store ting i vente på det kommunikationsmæssige område.

Børnehave-Carl

Carl havde sidste dag i vuggestuen i tirsdags. Det blev behørigt fejret med boller og saftevand, Carl fik lov til at vælge tre sange fra sangkufferten til sin egen store henrykkelse, og Alma var med til festen. Dagen efter stod den så på de barske realiteter: Fra nu af hører Carl til på Månestuen. Dag 1 var moderen med ham hele vejen, og han klamrede sig vanen tro fast til sin voksne. Dag 2 var Alma med på stuen fra morgenen, moderen blev hængende en tid og overlod derpå pasningen af barnet/børnene til de relevante pædagoger. Det gik uden problemer. Dag 3 blev børnene afleveret og hentet som normalt, og Car havde haft en fin-fin dag. Så måske er det alligevel ikke så svært at gå i børnehave….

DSCF7983.JPG

Carl i rivende udvikling

Januar 2010 har været en sløj måned for bloggen. Til gengæld har den været præget af stor travlhed og udvikling på andre områder. Således kan berettes, at Carl på eget initiativ kun bruger sutten, når han er ked eller skal sove, og så såre han er klar, smider han den fra sig igen. Han har besluttet sig for at lære at tale og arbejder løbende på nye ord i mængder. Desuden har han smidt bleen, og på onsdag skal han starte i børnehave…

Julefrokost-dag

Men så blev det dagen efter dagen, dvs. den 25. december, hvor den tradtionelle familiejulefrokost blev afholdt. Dorte og Ole lagde hus til, og mormor blev stik mod sædvane hængende en dag ekstra, så hun også kunne være med. Carl nappede sig en utidig lur, så han og moderen ankom en times tid for sent. Heldigvis var maden stadig på bordet, og der var alle tænkelige variationer af svin, så Carl var lykkelig og protesterede kun, når der blev rejst krav om at indtage svineriet i selskab med brød. Hvorfor ødelægge den gode smagsoplevelse ved at blande den med kedeligt rugbrød?

Carl har generelt brilleret med en uhørt selvstændighedstrang og et stærkt ønske om selv at bestemme i denne jul. Desværre mangler han stadig at få styr på, på hvilke områder man kan gøre sin indflydelse gældende, når man er to år, så for nærværende er nedsmeltningerne, protesterne og de afledte “nå, men hvis jeg ikke kan få y, vil jeg have x”-manøvrer legio. Noget anstrengende i det lange løb, men det går som regel, når man indvendigt messer “han kan ikke gøre for det, hans hjerne er ikke udviklet, han kan ikke gøre for det, hans hjerne er ikke udviklet….” eller “det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase….”

Ingen julefrokost uden pakkeleg, og således indfandt man sig atter ved bordet og skulle spille terning om en masse interessante pakker til både børn og voksne. Carl forelskede sig naturligvis straks i en af pakkerne og nægtede at give den fra sig, om end han accepterede, at han skulle vente med at pakke den op. Alma gik i sørgerand over at slå for få seksere. Dog, alt endte lykkeligt, Carl fik et yndigt porcelæns-dukke-testel med lyserøde blomster, som han tog til sig med åbent sind og do. hjerte, mens Alma bl.a. scorede en heftig nytårshat.

DSCF7841.JPG

Carle-lingo

Om føje tid tager faderen og de søde små vestover, mens moderen bliver i hovedstaden et par dage ekstra. Det lægger pres på farmor, som har indvilliget i at tage vare på afkommet, mens faderen arbejder. Til støtte for et vellykket projekt bringer vi her en liste over den næsten umælende Carls vigtigste ytringer.

A-ad: Jeg har lavet lort

Mæm: Mælk

Bu: Sut

Håk: Frugt

Huk-hak: Selv tak, som på Carlsk betyder tak for mad

Ø-øj: Stor eller meget

Da-da: Den der

Dy: Juice

Nøn: Køre

I-i: Høne

I-iiiii: Hane

Dig mæ’: Du skal være med

Har: Far

Dan: Hvordan

Hom: Tom (Tom&Jerry)

Mimip: Hjulben (fra tegnefilmen)

U’: Ud

U-uu: Ugle

Uuuuuuu: Ulv

Na-nat: Nat eller mørke

Mi-mig: Jeg vil også gerne

Hat: Hat eller kat

Husalfer

Både Carl og Alma vil gerne hjælpe til. Ganske vist i passende små doser og helst i forbindelse med aktiviteter, der indebærer enten 1) vandpjaskeri eller 2) omrøring i skål/stegepande/andet. Vi håber, interessen holder, indtil de bliver store nok til faktisk at gøre lidt gavn.
DSCF7636.JPG
DSCF7631.JPG

På stranden

De søde børn har udviklet en stor hang til at hænge ud derhjemme i weekenderne, og de siger høfligt, men bestemt nej tak til ethvert forslag om at skulle ud. Imidlertid ønsker de sig massiv forældredækning i hjemmet, så fra tid til anden bliver de alligevel tvunget til at foretage sig noget aktivt. Forleden weekend tog vi således på stranden. Efter indledende brok var projektet faktisk præget af stor entusiasme. Vel ankommet pr. cykel til stranden, løb Alma rundt og hujede og kastede sten i vandet, fast besluttet på at more sig. Efter lidt tid kom hun hen og sagde fortroligt til moderen, at “det er altså ikke så sjovt, som jeg havde troet, det ville være”. Hun er altså det sødeste og mildeste barn, verden har set.

DSCF7623.JPG DSCF7626.JPG

Fagre, nye tider

Carl har netop ringet til sin far på legetøjstelefonen for at fortælle, at han gerne ville have skiftet ble. Bagefter ringede han til sin far på legetøjstelefonen for at fortælle, at en af hans popcorn var brændt og ikke smagte godt.

Og Alma er nu blevet så stor, at hun for første gang skal prøve at overnatte hos en ven. Den udvalgte er Leo. De har begge to snakket om flere gange, at de gerne ville sove sammen. Almas største bekymring i så henseende har været udsigten til, at hun skulle sove på en madras på gulvet, så stankelbenene (edderkopperne) kunne kravle op på hende. Nu har hun fået lovning på at blive løftet op over gulvhøjde, så nu er hun perlende pep og glæder sig enormt. Så på tirsdag medbringer hun en lille weekendtaske i børnehaven, og om eftermiddagen henter Leos mor dem begge to og afleverer dem sammesteds igen onsdag morgen. Der bliver taget nogle sociale syvmileskridt her!

Undercover lømmel

Carl stirrer altid interesseret på graffitien rundt omkring, og nu afslører han så, at det er ham, der laver den! Han går ud om natten, når vi sover, og tegner, og så går han hjem igen og går i seng, og så er der ingen, der ved det! Han må hellere tage sig i agt i dagens politiske klima med lømmelpakker og alting.