Kristi Himmelfart = Sverigestur. Således også i år, hvor faderen og smållingerne drog ad Sverige til med Anja bag rattet. Det var nemlig lykkedes faderen at forpurre noget vigtigt på en vigtig hjemmeside aftenen inden afrejsedagen, hvorfor han havde arbejdet i stedet for at sove. I 13. time lykkedes det at få fejlen rettet, og afsted kom de. 2011 blev året, hvor vejret artede sig på sit allersmukkeste. Det var heldigt, for vi var seriøst mange afsted, og den ene af bygningerne var lukket pga. renovering, så flere end normalt måtte ligge i telt.
Børnene havde en fest, fra de kom, til vi kørte igen. Der blev bygget svævebane og karrusel, og der blev badet og sejlet i kano og ristet skumfiduser og spiste en masse mad, og om morgenen var der “Mutella” på bordet. Carl henrykkede folket ved at synge en lille hyldest til Nutella, bestående af variationer over temaet “Jeg elsker Mutella”. Han digtede også en myggesmædesang, foranlediget af de ufatteligt mange myggestik, han havde fået, især i ansigtet. Lørdag morgen var han fuldstændig skæv i hovedet, men hen ad vejen kom han heldigvis til at ligne sig selv igen. “Jeg hader myg, myg. Jeg hader myg, myg. De tager alle blomster, og drikke al saften, så alle de andre insekter, kan ikke få noget af den. Jeg hader myg, myg.”
