Besjæling hitter

DSCF3601.JPG
Alma er stor på at lægge diverse døde genstande ord i munden. Moderen bærer givetvis en del af ansvaret, men Almas modus operandi er helt hendes egen. Således var vi i eftermiddags på vej til biblioteket og underholdt os på vejen med følgende ordveksling:
Alma: “Nu kommer vi, ´tek. Kører I hjem, spør ´teket?”
Mor: “Neeeeej, bibliotek, vi kører ikke hjem, vi kører ud til dig.”
Alma: “Er I vej ud til bilerne, spør ´teket?”
Mor: “Neeej, vi er ikke på vej ud til bilerne, vi er på vej ud til dig, bibliotek.”
Alma: “Er I vej ud til hundene, spør ´teket?”
Mor: “Neeej, vi er da på vej ud til dig, bibliotek.”
Alma: “Er I vej over til vuggeduen, spør ´teket?”
Mor: “Neeeej, det er helt forkert, vi er på vej ud til dig.”
Alma: “Hurraaa, siger ´teket.”

Og på hjemvejen:
Alma: “Kører I ud til mig, spør ´teket?”
Mor: “Nej, bibliotek, nu er vi på vej hjem, men vi kommer igen en anden dag.”
Alma: “Nu græder ´teket.”

OBS! Billedet viser Alma, når hun ser farlig ud.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.