Carl er foruden at pege også begyndte at sige “se”. Han er et meget kommunikativt barn med en stor trang til at meddele sig.
Han har lært at klappe, og han er begyndt at gå over til hylden med film, hvor han kigger grundigt og derefter udvælger en, som han forventningsfuldt overrækker én. Han har jo set Alma gøre det samme hele sit liv, han har bare ikke luret, hvad det er meningen, der skal ske med sådan en film. Han vil bare gerne kigge på coveret og udpege spøjse detaljer med universalfingeren.
Desuden har han udviklet en forkærlighed for at made forældrene. Dels med rigtig mad, dels med alle mulige andre ting. Når det går lidt for langsomt med at fatte, hvad han har gang i, rækker han en genstand frem, siger MA, peger på én og laver smaskelyde. Meningen er helt klar: Du skal spise den her!
Advarsel: Sarte sjæle skal standse her! Forleden morgen var Carl en sur kost og kom med sin moder ud på badeværelset. Han fandt lidt badelegetøj og begyndte at dimse rundt. Moderen stod med ryggen til og kunne høre ham sige små, glade lyde og nød bare, at han ikke hylede. Så lød et insisterende MA, og da moderen vendte sig, blev hun mødt af Carl, der ville made med et brugt tamponhylster, som han havde fisket op af skraldespanden uden at klapre med låget, den lille lort.
Alcogel, Alcogel!!!!