I går var Alma for første gang i biografen. Desværre havde moderen glemt kameraet, så den store begivenhed er kun dokumenteret med nogle pænt dårlige telefonpics. Hun har et nært forhold til Jungledyret Hugo, og derfor faldt valget på Hugo 3. Faderen, som gerne ville have været med hende, begik den fejl at spørge Alma selv, hvem der skulle med, formentlig i den sikre overbevisning, at Alma ville svare “fa-ar”. Men Alma ville altså helst afsted sammen med sin moder, og det kom hun så. Det var en stor oplevelse for den søde pige. Billetkøen, popcornkøen, reklamerne – alt blev taget ind som en del af det at gå i biografen og nydt derefter. Moderen bad om et lille bæger popcorn. Et lille bæger viste sig at indeholde ca. 2,5 liter, så ingen kom til at sulte under filmen.
Alma foretrak at sidde hos moderen i stedet for på sit eget sæde, det var fabelagtigt hyggeligt. Hun kommenterede vanen tro hele filmen, men der var ikke ret mange mennesker, og de fleste var små børn, der heller ikke kunne klappe kaje, så det gjorde ikke spor.
I bilen (gen)fandt Alma Hr. Nilsson – en gibbonabe, som Carl egentlig fik i fødselsdagsgave af Shaba, men som han ikke har knyttet bånd til. Det har Alma til gengæld. Hr. Nilsson var angiveligt lidt ked af, at han ikke havde fået popcorn. Men det var der råd for:
“Jeg har popcor til Hr. Nilsson i mi lomme. Og vand. Slurp-slurp-slurp, siger Hr. Nilsson. Jeg har popcor og vand i mi lomme til Hr. Nilsson. Og én pillebollermad (peanutbuttermad, red.) og én honnemad (honningmad, red.) har jeg smurt til ham. Nu er han dejlig mæt.”