Det er fuldbragt. Almas knæ er fikset. Det tog det meste af en dag, men nu er det overstået.
Som nævnt ankom vi 7.30, blot for at få at vide, at hun først skulle under kniven som nr. 3 kl. 10.30. Vi enedes om at være småbitre over at være stået op kl. 5.30 for det og satte os ind for at fordrive ventetiden med Netflix og bøger. Efter en times tid fik Alma en seng, hvilket var skønt, for så kunne vi trække os ind på stuen og dyrke lidt privatliv. Kl. 10.20 skiftede vi til fikst operationstøj og var mentalt klar. Klokken blev 10.30, og den blev 10.45. Kl. 11 kom en sygeplejerske og sagde, at vi ville blive hentet om en halv time. Den halve time blev til tre kvarter, og vi nåede at lege en del med hæve/sænke-funktionerne i sengen, men endelig kom portøren.
Ved indgangen til operationsafsnittet måtte vi vente videre, mens vi spejdede efter kendte ansigter og fnisede over folks åndssvage operationshatte. Til sidst kom vores kirurg og derefter en ny portør og kørte os ind bag den forjættede dør. Og så fik vi udleveret åndssvage operationshatte… Så var vi (næsten) færdige med at grine.
På operationsstuen stod Thea og ventede på briksen. Thea er en isbjørnebamse, og alle børn, der skal i narkose på Hvidovre får en Thea (eller Theo, hvis det er en dreng). Det er Trygfonden, der står bag, og det er ret godt tænkt, for der går ry af de bamser blandt børnene i hovedstaden, og Alma havde glædet sig til at få en. Det er selvfølgelig meningen, at børnene skal føle sig tryggere i selskab med Thea, og ifølge Alma virker det efter hensigten – “man føler sig meget mere tryg sammen med Thea end sammen med en almindelig bamse,” mener hun.
Lille Alma kom på briksen med Thea i favnen og fik drop i hånden. Hun var lidt nervøs, men ikke meget. Grundlæggende var hun tryg og tillidsfuld gennem hele forløbet og fik ros fra samtlige implicerede parter. Da hun sov, blev moderen sendt ud under selve operationen. Eftersom der havde været tale om sympatifaste fra moderens side, blev ventetiden delvist udfyldt med en sandwich i cafeteriet. Efter en god times tid ringede sygeplejersken og sagde, at nu blev Alma kørt til opvågningen. Forudsigeligt nok befandt moderen sig lige uden for døren til opvågningen og nåede således derind før Alma… Sygeplejerskerne derinde var ikke til sinds at huse ventende pårørende og forsøgte at genne det mødrene ophav ud igen, men inden de fik held med foretagendet, kom Alma ind, og så klappede de kaje.
Der havde været to mulige udfald: Enten skulle menisken bare skæres til, eller også skulle den også hæftes fast, hvis den var skredet. Desværre var det sidste tilfældet. Desværre, fordi det betyder, at Alma ikke må bøjet benet mere end 90 grader og derfor de næste seks uger skal gå med en fikseringsskinne, der er låst, så benet ikke kan bøjes mere end det tilladte.
I går var hun godt smertedækket fra sygehuset, så da var hun kæk og fuldstændig mobil. Mormor var kommet fra Spanien og skulle overnatte, og ved sengetide skulle hun læse godnathistorie for de søde små, som lå i den store seng og hyggede sammen med moderen, mens faderen lyttede med fra sofaen. Halvvejs igennem første kapitel sov hele familien… Så der blev intet socialt samvær og heller ingen sengeplads som planlagt, eftersom sofaen var optaget af faderen og hans computer.
Kl. 4 vågnede Alma og havde ondt, og så var der ikke meget søvn tilbage i den nat. Efter et par timer døsede vi hen igen, men det blev urolig søvn, så alle er lidt underdrejede i dag. Alma er blevet immobil og har fornøjelsen af at ligge og bede om det, hun gerne vil have bragt. Det havde hun set frem til. Dog havde hun, når det kommer til stykket, gerne byttet smerten i knæet ud med selvhentertjans. Den står på Panodiler weekenden over, og så ser vi, hvor hurtigt de små byggemænd i kroppen kan få lappet sammen på knæets indre dele, så Alma-pigen bliver mobil igen.
Starten på de fire timers ventetid
Så fik vi en stue at vente på
Patient, nu iklædt fikst hospitalsoutfit
Klar til afgang…
På opvågningen. Første ord: Hvad er det på mit ben? Det er heldigt, den er rød.
Alma havde taget en build-a-bear-kjole med til Thea
Ingen mad på opvågningen, men der var en is
Skinnen. Den er låst, så benet ikke kan bøjes mere end på billedet.
Sådan tilbringes dagen derpå
You must be logged in to post a comment.