Stjernebarn og peberkager

I dag var dagen for Carls første skole-hjem-samtale. Afsted drog vi i forventning om at høre lutter rosende ord, og vi blev ikke skuffede. Der var ikke andet end godt at sige om den søde dreng. Han er godt med fagligt – scorede højest i sprogtesten med 98,3%, alt over 15% er godt nok – er social, vellidt, med i timerne, samarbejdsvillig, koncentreret om opgaverne… kort sagt helt i orden. Ja. Det vidste vi faktisk godt, at han er.

Efter samtalen blev børnene skovlet op, og så drog vi hjem for at bage peberkager. Dels for vores fornøjelses skyld, dels som et eksperiment for at se, om vi kunne finde ud af, så vi kan holde en juletema-legegruppe for Alma med bagning og dekoration af oversize peberkagemænd og -damer. Det kunne vi godt – finde ud af det. Børnene stak kager ud, hvoraf nogle blev lettere handicappede, og skar desuden i frihånd med vekslende held. Til sidst blev kagerne klædt på med glasur og rosiner, og så blev de spist, de fleste af dem, nogle før, nogle efter aftensmaden.

De smagte okay, men manglede et eller andet for at smage som rigtige peberkager. Alma ville ikke høre tale om det. “De smager godt alligevel, så det er ligemeget,” skar hun brutalt igennem. Ingen kritiserer ustraffet kager!

Lillebitte hund

Dagmar er blevet korthåret. Igen. Krøllet uld og vådt vejr matcher meget dårligt, når man samtidig ikke finder behag i børstning og pelspleje. Så vi tog konsekvensen og barberede hunden. Eller rettere, Milles mor Charlotte gjorde det. Nu er Dagmar fin og ret lille.

Halloween

Vi tilføjer lige et par ekstra billeder af Halloween-kostumerne. Skønt vi på matriklen af princip ikke billiger importerede, amerikanske, udgiftsgenererende traditioner er det svært at modstå noget, som børnene har så meget glæde af, og som byder på så mange skønne udklædningsmuligheder!
carl

vampyralma

Alene hjemme – med gæster

1. fredag efter Halloween havde moderen overskudsagtigt inviteret Carls legegruppe med påhængende familier til at lege og spise med. Det udviklede sig hyggeligt og afslappet og blev også halvsent.

Lørdag bød på en drengefødselsdag på fortet om formiddagen og en pige-ditto om eftermiddagen, mens moderen tog et fortjent sommerhusrefugium med damerne. Det ku Alma ikke vente på, så Alma 10K blev indkaldt. Og sådan begyndte en dobbelt-marathon-legeaftale med Alma 10K og Pelle, der strakte sig frem til søndag eftermiddag.

Og således kom faderens storindkøb til tarteletter med kylling og asparges til deres ret – bogstaveligt talt. Der blev produceret og spist 18 tarteletter (kun levnet 2) og alle var glade. Drengene havde denne lørdag nået at svine sig til på legepladsen, smadre papkasser under oprydning i faderens lager-garage, besøge genbrugsstation, hoppe nøgne på våd og kold trampolin, genvinde varmen i brusebad, lave senator-optog i badehåndklæder, lege med gormitier mm.

Det blev sent. Næsten elleve inden pigerne som de sidste krøb til køjs på loftet. Faderen blev mindet om judostævne kl. 9 søndag morgen og fortrød den lemfældige omgang med sengetider.

Vi troede, at gæsterne skulle afleveres hos deres forældre inden judoarrangementet, men det blev der lavet om på, så kvartetten fulgte ad til Carls judo-turnering. Efter fem brave kampe mod overmagten, trak vi hjemad og legen fortsatte – drengen hos Carl og pigerne hos Alma 10K, indtil gæsterne skulle på familiebesøg.

En vild og lang improviseret weekend.

Halloween mm

Torsdag den 31. oktober var H-dag. Mens Alma gik tiggergang med Mille og Alma i Milles hood, så skulle Carl følges med Storm under faderens auspecier. De to kammersjukker kom ret vidt omkring på de lokale børnemættede veje, da drengene foretrak at banke på hos kendte mennesker. Alligevel blev høsten betragtelig. Mellem 20 og 30 stykker. Halvdelen af fangsten blev indtaget hjemme foran Hotel Transylvania. Carl udstod uhyggen alene, da Alma skulle hentes og Storm følges hjem ved halv-otte-tiden.

Alma havde også fået så hatten passede, så hun dejsede om og så Transylvania med brormand, da hun vendte hjem til fødegården igen.

Efterårsferie 2013

Det har været en heftig efterårsferie på social-siden. Først kom mormor. Derefter en flyvende udskiftning med farmor. Og da hun tog hjem, kom de afrikanske piger. Det har været overdrevet hyggeligt alt sammen.
Mormor har beriget vores tilværelse med det til dato mest fantastiske fuglefoderbræt. Det er hamret ned i plænen ved siden af skuret, fiffigt placeret, så ingen katte kan nå det pga. udhæng på taget.
IMG_7101
Farmor tog os med på “verdens bedste restaurant”, Den kinesiske mur, hvis verdensklassestatus primært er begrundet i et running sushi-bånd. Der er bare ikke noget, der kan konkurrere med at tage små tallerkener med hapsere, når de futter forbi på rullebåndet, fuldstændig som man har lyst. Farmor havde i øvrigt bestilt et spil til levering hos os, og planen var selvfølgelig at spille det, mens hun var der. Uheldigvis nåede det ikke at komme i tide. Til gengæld har børnene har stor glæde af det efterfølgende, især en bogstavleg-del, hvor man trækker et bogstav og så skal finde så mange ord som muligt, der starter med det bogstav, inden for bestemte kategorier. Det er imponerende, hvor meget de børn faktisk kan.

Og så kom pigerne, og det var som altid en stor fornøjelse. De var selv taget med toget denne gang, og bortset fra lidt besvær med at finde dem, da de ankom, er alt gået glat. Vi har været i biografen og måtte køre i to hold, fordi der endte med at være i alt seks børn (Carls ven Gustav var også med), og så mange kan der ikke på forsvarlig vis proppes i bilen. Vi var på Nationalmuseet og se vikingeudstilling og et smut på Tøjhusmuseet, hvor der var ridderdage, og hvor Carl havde tilbragt dagen sammen med førnævnte Gustav.

Vi nåede også at få Scoldoscals’ telefon repareret og indkøbt en oplader og et taletidskort, så hun kan komme i forbindelse med omverdenen. Indkøb blev foretaget i Field’s kl. 20 fredag aften. Scoldoscals var bjergtaget – “sikke et dejligt sted”, blev hun ved med at sige, mens hun stirrede sig henrevet omkring. Mjo… Moderen er som bekendt knap så begejstret for Fields, men ikke desto mindre sætter vi det på som et programpunkt ved næste besøg. Vi har også allerede aftalt, at vi skal på Nationalmuseet igen for at kigge nærmere på de faste udstillinger, som vi kun nåede at se i forbifarten.

Desuden blev der produceret eksorbitante lagkager, scones og boller i anledning af faderens fødselsdag, og de blev nydt i så stor grad, at fredagsslik måtte konverteres til lørdagsslik.

I dag tog pigerne hjem, katten blev syg og måtte på et urimeligt dyrt dyrlægebesøg, og Alma har debuteret i Wordfeud. Hendes første chat-kommentar til faderen var “Va så bieber svækling”. I morgen står den på udmugning og rengøring, og så er det hverdag igen.

Skolemælk, nej tak

Carl kom ophidset hjem og brokkede sig over, at han ikke ville have skolemælk. Moderens reaktion: ???? Der er nemlig ikke blevet bestilt skolemælk til Carl, så hvis han får, er der en anden, der ikke får. Ergo henvendte moderen sig til læreren i dag for at forklare, at Carl altså ikke skal have skolemælk. Det viste sig, at Carl i sin uendelige harme havde glemt at fortælle, at det kun var sket én gang, at der var blevet udleveret en mælk til ham i stedet for til Carl Christian, og at det i øvrigt var blevet opklaret på stedet og ikke havde gentaget sig.
Somme tider er virkeligheden svær, når den bliver gengivet af en seks-årig.

Clairvoyance

Fredag. Disneysjov. Carl er overbevist om, at han kan forudse fremtiden. Han VIDSTE nemlig bare, at der kom Phineas&Ferb. Og han havde ret med skræmmende nøjagtighed. (Serviceinfo til ikke-Disneykiggende medlæsere: Der kommer P&F hver fredag.)

Wap

Børnene har overnattet hos Alma og Pelle, mens forældrene var til Lottes 30 års fødselsdag. Det var første gang for Carls vedkommende, men alt var gået fint.
Ole og Dorte overnattede på slottet og fik brunch med de hjembragte børn. Resten af dagen har stået i afslapningens tegn med film og spil. Filmens slutsang fik Carl til at udbryde: De wapper!! Efterfølgende brokkede han sig over, at Alma kun ville lege krop. Det er, hvor man er sig selv i modsætning til en figur.

20130915-172840.jpg

Her går det godt

Det går mægtig godt med Almas knæ. Den første dag var slem, især om aftenen, hvilket onkel Morten kan bevidne. End ikke Paradis-is havde nogen effekt. To opkald til lægevagten skaffede mere effektiv smertedækning end panodiler til huse, og så faldt der ro på. Men siden har der ikke været større udfald, og hun fik kun smertestillende de første dage. Den første uges tid sov Alma på sofaen. Den allerførste nat sov vi begge siddende op, men efterfølgende kunne hun nogenlunde ligge ned, og moderen lå ved siden af på en madras. Det var så smadderhyggeligt, at da Alma konstaterede, at hun godt kunne kravle op i sin seng igen, nappede vi lige en ekstra nat i stuen. Og så liiiiige en til, før vi gik tilbage til normalen. Der er ingen smerter længere, men fordi skinnen er tung, bliver hun træt, når hun har gået meget. En særlig bitter pille er den aflyste svømmeundervisning; Alma havde glædet sig i vildskab til at vise, hvor dygtig hun er blevet til at svømme, så det huer hende meget lidt at skulle vente flere uger, før hun kan komme i vandet.

Carl er en glad skoledreng, som synes, at det sjoveste ved skolen er at lave opgaver, og som desuden elsker fritten. Dagmar og katten trives sammen, og vi skal snart have nye vinduer. Alt i alt går det meget godt på slottet.

På Hvidovre, update

Det er fuldbragt. Almas knæ er fikset. Det tog det meste af en dag, men nu er det overstået.

Som nævnt ankom vi 7.30, blot for at få at vide, at hun først skulle under kniven som nr. 3 kl. 10.30. Vi enedes om at være småbitre over at være stået op kl. 5.30 for det og satte os ind for at fordrive ventetiden med Netflix og bøger. Efter en times tid fik Alma en seng, hvilket var skønt, for så kunne vi trække os ind på stuen og dyrke lidt privatliv. Kl. 10.20 skiftede vi til fikst operationstøj og var mentalt klar. Klokken blev 10.30, og den blev 10.45. Kl. 11 kom en sygeplejerske og sagde, at vi ville blive hentet om en halv time. Den halve time blev til tre kvarter, og vi nåede at lege en del med hæve/sænke-funktionerne i sengen, men endelig kom portøren.

Ved indgangen til operationsafsnittet måtte vi vente videre, mens vi spejdede efter kendte ansigter og fnisede over folks åndssvage operationshatte. Til sidst kom vores kirurg og derefter en ny portør og kørte os ind bag den forjættede dør. Og så fik vi udleveret åndssvage operationshatte… Så var vi (næsten) færdige med at grine.

På operationsstuen stod Thea og ventede på briksen. Thea er en isbjørnebamse, og alle børn, der skal i narkose på Hvidovre får en Thea (eller Theo, hvis det er en dreng). Det er Trygfonden, der står bag, og det er ret godt tænkt, for der går ry af de bamser blandt børnene i hovedstaden, og Alma havde glædet sig til at få en. Det er selvfølgelig meningen, at børnene skal føle sig tryggere i selskab med Thea, og ifølge Alma virker det efter hensigten – “man føler sig meget mere tryg sammen med Thea end sammen med en almindelig bamse,” mener hun.

Lille Alma kom på briksen med Thea i favnen og fik drop i hånden. Hun var lidt nervøs, men ikke meget. Grundlæggende var hun tryg og tillidsfuld gennem hele forløbet og fik ros fra samtlige implicerede parter. Da hun sov, blev moderen sendt ud under selve operationen. Eftersom der havde været tale om sympatifaste fra moderens side, blev ventetiden delvist udfyldt med en sandwich i cafeteriet. Efter en god times tid ringede sygeplejersken og sagde, at nu blev Alma kørt til opvågningen. Forudsigeligt nok befandt moderen sig lige uden for døren til opvågningen og nåede således derind før Alma… Sygeplejerskerne derinde var ikke til sinds at huse ventende pårørende og forsøgte at genne det mødrene ophav ud igen, men inden de fik held med foretagendet, kom Alma ind, og så klappede de kaje.

Der havde været to mulige udfald: Enten skulle menisken bare skæres til, eller også skulle den også hæftes fast, hvis den var skredet. Desværre var det sidste tilfældet. Desværre, fordi det betyder, at Alma ikke må bøjet benet mere end 90 grader og derfor de næste seks uger skal gå med en fikseringsskinne, der er låst, så benet ikke kan bøjes mere end det tilladte.

I går var hun godt smertedækket fra sygehuset, så da var hun kæk og fuldstændig mobil. Mormor var kommet fra Spanien og skulle overnatte, og ved sengetide skulle hun læse godnathistorie for de søde små, som lå i den store seng og hyggede sammen med moderen, mens faderen lyttede med fra sofaen. Halvvejs igennem første kapitel sov hele familien… Så der blev intet socialt samvær og heller ingen sengeplads som planlagt, eftersom sofaen var optaget af faderen og hans computer.

Kl. 4 vågnede Alma og havde ondt, og så var der ikke meget søvn tilbage i den nat. Efter et par timer døsede vi hen igen, men det blev urolig søvn, så alle er lidt underdrejede i dag. Alma er blevet immobil og har fornøjelsen af at ligge og bede om det, hun gerne vil have bragt. Det havde hun set frem til. Dog havde hun, når det kommer til stykket, gerne byttet smerten i knæet ud med selvhentertjans. Den står på Panodiler weekenden over, og så ser vi, hvor hurtigt de små byggemænd i kroppen kan få lappet sammen på knæets indre dele, så Alma-pigen bliver mobil igen.

Oscar på besøg

Mens Alma bliver knæopereret på Hvidovre, og vi venter på mormorens ankomst fra Kastrup, viser Carl sit værelse frem for første gang for Oscar: »Når du ser mit værelse, er du bare I himlen!«, præparerede han allerede uden for huset sin nye ven.
Gæsten blev ført ind med lukkede øjne og stillet over for legetøjsreolen: »Bare tag dig af retterne!«, proklamerede den lille materialist.

På Hvidovre

I dag skal Alma have opereret sit knæ. Hvor stor en omgang det bliver, ved vi først bagefter – vi satser benråt på den hurtige version, hvor hendes menisk bare skal skæres til og ikke sys fast.
Vi var blevet tilsagt klokken 7.30, men ved ankomsten til Hvidovre viste det sig, at hun først kommer til 10.30, så hun kan lige nå lidt mere saftevand, før vi rammer to timersreglen.

Lånekusiner på feriebesøg

Mormor tilbragte et par dage på slottet sammen med Riziki, Louise og Scoldoscals. Det var ualmindeligt vellykket! Vi tog det roligt med masser af tid til at hænge ud. Vi brugte nogle timer på Den Blå Planet sammen med 100.000 andre, men derudover stod den meget på leg og samvær og isspisning og strandtur. Et mysterium, der aldrig blev løst, var, hvorfor Scoldoscals går i vandet med nederdelen på, men sådan er verden jo så forunderlig.

Vejret var guddommeligt, og børnene sov i haven i to nætter. Nogle i telt, andre på trampolin. Skal man være hudløst ærlig, havde man nok regnet med, at i hvert fald et par stykker var kommet retur til huset, da først det blev mørkt, men det var der ikke noget med. Carl var sågar vågnet og skulle tisse og var kravlet ned fra trampolinen og havde tisset og var kravlet op igen. Nat to sov han dog indenfor, der var noget med, at det var for besværligt at være ude, når han vågnede, men de andre nappede en nat mere.

Vi nåede også et besøg hos den anden Alma, som havde lavet en aftale med mormor om en bytter, hvor Alma skulle have en Thorkild (en hæklet abe) og til gengæld skulle give et eller andet af egen fabrikation. Det blev et glas syltetøj og en tegning. Vi – det vil sige børnene – lavede kager, som vi havde med, og så tilbragte vi et par hyggelige timer i Almas have. Alma, Alma og Riziki legede så godt, at vi efterlod de to, da vi gik hjem, og først samlede dem op, da vi skulle ud at spise.

Det var et enormt hyggeligt besøg, og vi har allerede lagt billet ind på at få dem tilbage i efterårsferien.