Amager fra en barnevogn

Alma er ude at bese verden i efterårssolen, klædt i festlige farver bortset fra hatten og godt stoppet op med dyner både for og bag. Det bekom hende vel at se på omgivelserne fra sikker havn, efter at familien underbos babyfascinerede tvillinger, Rebecca og Zacharias, havde været lige nærgående nok efter Almas lidt sippede smag. Hun ynder ikke at have fedtede barnefingre i ansigtet, med mindre det er hendes egne.
Om aftenen var Alma med sin fader på besøg hos Anders og Hannah og Ida og Selma sammen med Marianne, der havde tvillingerne med. Èn på opleveren, Alma, tag den! Alma var dog i perlende pephumør og fandt sig sågar i at sidde i sofaen, lænet op ad Selma, som er vant til være siddestøtte for sin fætter og kusine på Almas alder. Desværre havde Almas fader ikke fået kamera med, så begivenheden forbliver udokumenteret.

Lille bogorm

Det forpligter at nedstamme fra stolte bogtraditioner, som Alma gør på begge sider. Foreløbig nøjes hun med hænge ud med bøgerne. Senere påregner hun at amputere nogle forord og fordele bøgerne over et lidt større areal end reolerne, hvorefter hun til sidst har tænkt sig at læse de af værkerne, der har overlevet.

Mål og vægt

I dag har Alma haft besøg af sundhedsplejersken, som målte hende til at være 67 cm lang og 7.300 gram tung. Lillepigen er slet ikke så lille mere. Sundhedsplejersken talte varmt for, at Alma skal gøre sit arbejde på gulvet færdigt, så hun kan trille og sidde, før hun skal i gang med at stå og gå. “Vissevasse, det kan da lige passe, man kan jo ikke ligge der og blæse balloner op hele tiden,” udtaler Alma og bliver stående, uberørt af de officielle anbefalinger fra Babydanmark.

Småsyg sofahygge


Alma har rodet sig ind i sit livs første forkølelse, formentlig resultatet af, at hun vælter rundt i sengen og ender med at ligge på dynen, selvom den omvendte rækkefølge er mere hensigtsmæssig. Denne blæsende regnvejrsdag er derfor mestendels tilbragt på sofaen med en mor under sig og en dyne over sig. Hun hoster og snøfter og er meget lidt tolerant overfor bamser og andet godtfolk i aktivitetscentret og på tæppet, så der har ikke været meget med selvstændigt gulvarbejde. Moderen synes, at det er forfærdelig synd for den lille baby, at hun er så hjamsk, så Alma bliver nusset og kysset alt det, hun orker.

Hva’ så dér?

Som det kan ses i modlyset på billedet, er Alma så småt begyndt at få hår på hovedet. Det glæder moderen, som mener, at det på længere sigt tjener pigebarnets interesser bedst ikke at gå sin faders hårløse fodspor.
Derudover kan berettes, at Alma pt. er en usædvanligt muggen baby, som hviner sin utilfredshed ud i tide og utide på en frekvens, der garanteret ville smadre krystalglassene, hvis vi havde nogle. Vi holder fast i, at det bare er en fase, og at surheden er forårsaget af tænder, erhvervelse af nye kompetencer, ændret kost, ændret søvnmønster, omslag i vejret eller … Måske har hun set en nisse. Under alle omstændigheder: Det er bare en fase.

Ha ha, en gang til!

Ting, man ikke skal sige til sin sundhedsplejerske:
Styrker det mit barns balance at køre et par gange rundt i tørretumbleren? Hun har ikke noget imod det.

Må hun sove i hoppegyngen?

Kan jeg bruge barnevognsselen i badekarret, så hun ikke rejser sig, når hun sidder der alene?

(Send endelig en mail, hvis I har forslag til listen, vi får besøg af sundhedsplejersken på tirsdag.)

Onkel Troels på visit

Alma har haft besøg af “onkel” Troels, der kom hele vejen fra Århus af for at indlogere sig et par dage på den røde sofa. Mandag var Almas forældre i Operaen med Troels for at se Macbeth. Det var en stor fornøjelse, selvom det kostede adskillige timer på ståpladser. Efter pausen fik Almas fader dog tiltusket sig et ikke-okkuperet sæde til stor irritation for den lille mandsling med meget små sko, der sad ved siden af og gjorde sit bedste for at blokere for det ledige sæde – har man ikke betalt, skal man sandelig heller ikke sidde! Under forældrenes fravær blev Alma passet af Berit. Det forløb uproblematisk, for Alma var faldet i søvn, inden hendes forældre bortabsenterede sig. Hun udviser nu klar tilbøjelighed til at græde, så såre hun kommer i fremmed favn, så fremover bliver pasning lidt mere besværlig. (Og bedstemødre må vise sig ofte for at blive indprentet i guldfiskehukommelsen.)
Efter planen skulle Troels være rejst hjem til Århus torsdag morgen, men han blev ramt af et usædvanligt ondartet tilfælde af roskildesyge og måtte tilbringe yderligere et par dage med at vonde sig på sofaen, mens Alma og hendes moder forsøgte at holde sig borte; dels for at Alma-hvin ikke skulle forstyrre stakkels Troels, dels for at roskildebaciller ikke skulle angribe babyen. Heldigvis fik Troels jordet bacillerne, så lørdag kunne han omsider vende hjem til Provstebakken og sin længselsfuldt ventende familie.

Alma sidder!

I dag har Alma siddet op uden hjælp for første gang. Hun har i mange dage kæmpet en brav kamp for at komme op fra skråstolen, og i dag lykkedes det! Dyyygtig pige, sagde moderen stolt.
I dag har hun også vist beklagelige tegn på begyndende separationsangst. Et besøg hos Berit udviklede sig til at sand tragedie, da Berit formastede sig til at løfte prinsessen. Skrig og skrål og gummers gnidsel. Tilbage i moderens favn faldt hun til ro. Vi gentog processen, bare for eksperimentets skyld, og fik samme resultat. Kedelig udvikling, for i morgen skal Berit være babysitter, mens Almas moder og fader tager i Operaen til Macbeth sammen med Troels. Uha, det bliver en ren gyser at se, om moderen må forlade operaen i Operaen i pausen.

Yej, grød

Alma er i det små begyndt at spise grød. Risgrød med banan falder bestemt i damens smag. Moderen gør sit bedste for at holde Almas små, fedtede naller væk fra skeen, mens Alma på sin side gør sit yderste for at tage fat i den, så snart den nærmer sig ansigtet – og enhver kan vel forestille sig følgerne, når to parter trækker hver sin vej i en ske med risgrød, og den ene pludselig giver slip … Men hun er sød, når hun gør det, så moderen gider godt tørre op og af efter hende.