Vandhvalp

Alma nyder sin ugentlige svømmetur. Hun har siddet over et par gange på grund af sin forkølelse, men derudover er hun troppet troligt op hver eneste gang, iført en kæk badeble og klar til at hoppe i bølgen den blå. Hver svømmetime afsluttes med et par dyk. Alma dukker prustende op til overfladen med vand i øjnene og et lidt desorienteret udtryk i ansigtet. Hun har ikke noget særligt imod at komme under vandet, men kan tilsyneladende heller ikke rigtig se pointen.

Er det jul snart?

Søndag var Alma med sine forældre til julehelvede på Westend. Michael havde sammensat et ambitiøst program, startende med luciaboller og Jul i Nøddebo Præstegård. Alma havde haft en hektisk morgen, idet hun var blevet slæbt afsted i den årle morgenstund for at bese en potientiel ny bil til moderen, men juletamtam og Nøddebo Præstegård satte hende så godt humør, at hun dansede en julevals med værten hamselv, før pastor Blicher lullede hende i søvn.
(Vi har fotodokumentation fra besøget, men faderen har forseglet det i sin mac og vil ikke ud med det, så foreløbig må Alma nøjes med at flashe sin nye nissehue, som faster Dorte har beriget hendes liv med.)

Det første ord

Alma har bevisligt sagt sit første ord: Gi. (Der som bekendt er betegnelsen for en karatedragt.) Dele af familien hævder ganske vist, at hun allerede for længe siden beviste sine sønderjyske aner ved at starte kommunikationen på tysk – neeee, en forkortelse af nein. Andre dele af familien foretrækker imidlertid at fortrænge tilhørsforholdet til Sønderjylland og benægter derfor pure, at neeee skal tælles med. Det officielle første ord er og bliver således: Gi.

Lysregn

Lille baby med store øjne; Alma anede ikke, at der fandtes så mange lys i hele verden. Hun er fascineret af stearinlysene derhjemme, men de kan slet ikke konkurrere med Tivolis forjættede juleland.
Der var også mange mennesker. De trængtes og masede og råbte og kørte i karrusel, men Alma var ikke det fjerneste bekymret. Hun stirrede med stoisk ro på lys, springvand, rutschebaner og alskens repræsentanter og -onkler for Folkedybet. Det var en stor dag for Alma.

Mums

Oh, hun er da alt for nuttet … mors helt egen lille marcipangris.

Alma har nu i et par uger døjet med forkølelse, som heldigvis ser ud til så småt at være drevet over. Det har været en prøvelsens tid, hvor snot har forladt babynæse i imponerende mængder. Desværre har Alma et stærkt antipatisk forhold til at få tørret næse, så hun vrider sig og hviner og græder og virrer med hovedet og fægter indædt med armene for at holde hånd-med-klud væk fra ansigtet. Ret anstrengende, når det skal gentages mange, mange gange dagligt.

Overgreb, tror jeg nok

Er det her en potte eller hvad?? For så vil jeg altså gerne klage til BUBL. Det finder jeg mig ikke i, overgreb mod sagesløs baby! Til kamp! Til kamp! På barrikaderne for retten til at bære ble, så længe vi det lyster! BUBL har udstedt en fatwah: Fra i morgen vil alle babyer skide i bukserne mindst fire gange i døgnet, fortrinsvis om natten eller umiddelbart før familien skal ud af døren. Så kan I lære det, kan I!

Tivoli – gaaab

Alma skulle denne første søndag i advent til julemarked i Tivoli for at se, hvor mange lys der findes i verden.

Før hun kom så langt, kom Zacharias og Rebecca fra nedenunder på besøg og demonstrerede for en meget interesseret Alma, hvordan man kan lege med alt hendes legetøj på én gang. Bagefter var Alma på besøg hos Zacharias og Rebecca. Der var fuld knald på både lydniveauet og aktivitetsdo. Der blev hoppet fra skamler, plaget om musik, grædt over afslag på plagen om musik, slået kolbøtter og klappet på baby. Alma var meget oprømt over alt det, som de store børn kunne, så hun ville også tumle. Hun løb tre gange rundt om bordet (med en smule hjælp) og slog med faderens mellemkomst og til sin egen forbløffede begejstring tre saltomortaler i luften. Det kunne nok konkurrere med et par kolbøtter, mente Alma. Al denne ståhej bevirkede imidlertid, at Alma ved ankomsten til Tivoli begyndte at græde bitterligt, da hun skulle ud af bilen, hvorpå hun omgående faldt i søvn.

Besøget blev derfor udskudt til en dag, hvor lillepigen er lidt mere oppe på mærkaterne. I stedet kørte forældrene hjem til Amager og gik på cafe. På det tidspunkt var Alma naturligvis vågen igen – når der skal være fest etc. etc. Hun var ikke tilfreds med at være passiv tilskuer til maden og fik for ikke at genere de øvrige gæster med øresønderrivende hvinen lov til at spise lidt creme fraiche og drikke vand af et glas. I går smagte hun på cafebesøg med sin faster Dorte på cacao og flødeskum, hun er ved at udvikle sig til en rigtig lille livsnyder med sans for de fuldfede fornøjelser her i tilværelsen.

Sleeping beauty

Udviklingsstatus pr. 5 1/2 måned:
Alma er begyndt at sige kommenterende lyde, når hun er på barnevognstur. Kvidrende fugle og brægende geder får hende til at smile og klukke lidt. Titte-bøh er den fedeste leg, og det får hende til at grine sig fordærvet, når det er moderen eller faderen eller Bent, der gemmer sig. Hun griner også, når man sætter hende på sin mave og møffer rundt i sofaen, så hun ryger frem og tilbage. Hun synes, det er sjovt at stå på et par voksne, gående fødder. Hun elsker legetøj, der spiller musik, og hun er ikke kræsen med kvaliteten. [Men det er forældrene, skulle vi hilse og sige, hvis nogen skulle få fixe juleideer… /BigDaddy ] Hun spiser tre skemåltider om dagen, grød/mos morgen og aften og frugt til frokost. Favoritten er hjemmekogt majsgrød med frugt og en smørklat. Hun spiser stadig om natten og vågner kl. tankstation om morgenen. Faktisk så tidligt og så regelmæssigt, at udtrykket “kl. tankstation” fremover vil blive ændret til “kl. Alma”. Hun virrer med hovedet fra side til side og vrider samtidig kroppen som en lille, buttet orm. Hun har smagt flødeskum og kakao. (Det var altså lørdag.) Hun kunne godt lide det.

Der er egentlig ikke noget at sige til, at hun fra tid til anden trænger til en lille lur.

Den røde baronesse i luften

Hver morgen, når Alma har været vågen et par timer, går hun ind for at vække sin murmelslumrende fader. Hun starter med at gribe om de tæer, der stikker uden for dynen. Dernæst hopper hun op i sengen og vandrer målbevidst afsted i bakke og dal, indtil flyvelederen dukker frem af dynedybet. Alma, i luften bedre kendt under dæknavnet Den røde baronesse, arbejder nemlig ihærdigt og disciplineret på at få sit flyvercertifikat, og hun springer ikke over træningen en eneste dag.

Home alone

Almas fader har været fraværende i adskillige dage på grund af sin lidenskab for det ædle bobspils finere nuancer i form af de årligt tilbagevendende Molsmesterskaber. Alma og hendes moder benyttede lejligheden til at dyrke en masse pigehygge med venindebesøg og py-parties. Berit trådte igen til som barnepige, mens moderen drog ad stalden til og nussede hesten. Det var med stor spænding, at en lysvågen og sent-på-eftermiddagen-gnaven Alma blev overdraget til Berit torsdag, men ork, intet drama overhovedet. Det samme var tilfældet fredag og lørdag. Berit overvejer, om hun måske alligevel skulle få sin egen baby en dag.
Berit er hermed certificeret med Almas Blå Bånd; en sjælden ære, der bevidner, at indehaversken behersker den vanskelige kunst at danse med forkælet baby.
Note til evt. interesserede: Berit bliver aflønnet i hø. Hun har også hest …

Alma ordner vasketøjet

Alma føler sig udmærket hjemme i vasketøjskurven, hvor hun kan sidde så glimrende og øve sig på at synge en lille sang. Hun producerer uanede mængder af vasketøj, så det er ikke mere end rimeligt, at hun selv hjælper lidt til – eller i det mindste holder moderen med selskab i vaskekælderen. Af og til sidder hun i bæreselen, men oftest ligger eller sidder hun (afhængigt af mængden af vasketøj) i kurven. Her er kurven for en gangs skyld tom.