Alma bruger p.t. det meste af sin vågne tid på at forsøge at sikre sig moderens (fulde) opmærksomhed. En af metoderne er et skingrende skrål, når Carl kommer i nærheden af det, hun leger med. “Moar, han vil tage den,” og så går sirenen i gang. Det er pænt anstrengende, især fordi hun ville få så meget mere opmærksomhed og hyggetid, hvis hun holdt op med at prøve at skubbe Carl ud i periferien hele tiden; men det kan man ikke forstå, når man er så lille. Carl prøver da også at få opmærksomhed, om end han ikke har det samme behov for konstant at blive set (og helst set som den eneste), og efterhånden som han kræver mere, og moderen af og til leger noget abrupt, fordi hun hele tiden skal redde Carl ud af potentielle katastrofer, er det indlysende og forståeligt, at Alma gør, hvad hun kan, for at skaffe sig opmærksomhed. Det er bare frustrerende, fordi det udløser evindelige, små interessekonflikter, der gør det hele meget lidt hyggeligt.