I dag holdt to af børnene på vejen fælles fødselsdagsfest, og samtidig kom mormor på besøg. Det var en fest! Alma meldte sig som forventet ud af alle fællesaktiviteter, men da det efter kagen kom til vandpjadren, var hun frisk. Hun scorede sig en lille balje, hvor der kun var plads til en, og så sad hun der og fulgte sporadisk med i de stores vandkamp, sendte onde øjne til dem, der ramte hende, og kørte i øvrigt sit helt eget ræs. Det barn kan sidde dybt koncentreret og gennemspille et stort drama med sine kopper og spande, mens ti unger larmer og holder vandkamp hen over hovedet på hende. Det er skrevet før, og nu bliver det det igen: Alma har et endog meget rigt indre liv!
Bagefter jublede hun rundt uden ble, tilsyneladende uden uheld. Da hun kom ind og ville se fjernsyn, mindede moderen om, at hun skulle huske at gå på toilettet, hvis hun skulle tisse. Straks satte Alma kursen mod badeværelset for kort efter at dukke op igen med en stor klump toiletpapir. Hun tænkte, at hun kunne sidde på det, så hun ikke tissede i sofaen.
Mens vi spiste, hostede hun så fornøjet og uopfordret op med den interessante oplysning, at “jeg lavede lort i sandkassen, helt uden at du opdagede det. Uden at nogen opdagede det”. Mjavel så!
Nu har moderen gennemrodet både naboens sandkasse (hvor festen blev holdt) og vores egen uden at finde noget; men Alma var fuld af sand i måsen, og historien lyder bare ikke opdigtet, så nu spekulerer moderen som en tosset på, hvor hun så har gjort det…