Alma og hendes moder var sammen med Tine og Joakim på besøg hos Christel og Ida i Holmegård (junimor-træf, netmødregrupper er fede). Eller rettere: I et helårsbeboet, naturskønt og temmelig isoleret beliggende sommerhus udenfor Holmegård. Skøn udsigt, men vi måtte parkere hos naboen og blev så hentet af Christel i firehjulstrækkeren!
Ida er den lykkelige indehaverske af en forbudt gåstol. Hun demonsterede glad, hvor let og gesvindt man kommer omkring i sådan en tingest. Bagefter fik Alma lov at prøve. Det var sjow! Det tog hende ikke mange øjeblikke at lure teknikken, og så mosede hun stuen rundt og prøvede at hive alt muligt ned. Sådan en gåstol bliver moderen nok nødt til at forsyne det immobile babybarn med.
