Kirsebærskud

Inden Carl lørdag flyttede hjemmefra til Gustav for weekenden, advarede han om, at faderen skulle stå standby med en stige søndag. Han havde spottet en guldgrube af kirsebær på frittens kirsebærtræ. Så søndag eftermiddag, da han vendte tilbage, moslede vi en stige op på cyklen og sneg os ind på skolens område. To rumænere var ved at tømme en affaldscontainer for skraldefund uden for skolen. Men vi ignorerede dem. Vi havde vores eget lyssky projekt. Høsten var på ca. 1,5 kilo fuldgode, modne kirsebær.

New item by Jesper S / Google Photos

Så her mens Tyskland og Mexico spiller deres første kamp ved VM i Rusland denne søndag, sidder Carl og puster kirsebærsten ud i en stor margretheskål i en jævn og vedholdende rytme. Det blev til ca. et kilo kirsebær til Carl. 

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.