Et eftermiddags-stemningsbillede: Hjemmet er præget af liv, tummel og glade dage. Alma øver sig på nye artisterier, mens Carl flux benytter muligheden, når hun har hovedet nedad og dermed ikke kan tage flugten, til at kysse og klappe (lidt for hårdt…).
Forleden var vi til tjek hos ørelægen. Carls ører er tiptop i orden, og det er jo skønt. Til gengæld kan Alma ikke høre, og det er knap så skønt. Man havde det jo nok på fornemmeren. Det forklarer muligvis også, hvorfor hendes udtale ikke har ændret sig stort de sidste måneder, selvom ordforrådet vokser og vokser. Fx sagde hun, da hun havde været med ude og møde Carls passerdame m. familie: “Det var dejligt at møde dem.”
Hun fik en tid til nye dræn d. 2. februar. Moderen ser frem til at få det overstået!