Alma er krøbet i ly under farbjerget for at undgå et truende bleskift. Hun er begyndt at sige “ja” (aa) og “nej” (aii – samme udtale som “hej”, men med særegen betoning). Dog er hun ikke aldeles troværdig. Spørger man, om hun har en beskidt ble, siger hun tit aii og stikker af, skønt hun ubetvivleligt faktisk trænger til en ren ble. Ofte tager hun dog flugten ud på badeværelset og venter neden for puslebordet.

Hun elsker det, når hun gerne vil have et stykke legetøj fra bunden af kassen og ikke kan nå – og moderen så kommer over og tager tingene op en ad gangen. “Er det denne her, du vil have?” “Aii”, siger Alma og ryster på hovedet, indtil man får fat i den eftertragtede genstand.

Hun siger også til og fra i forhold til mad og drikke. Alma har simpelthen opdaget, at hun kan få ting til at ske i sin omverden, og det, synes hun, er rigtig, rigtig fedt!