Alma har scoret højt på nuttethedsskalaen i dag. På vej hjem fra biblioteket stoppede hun på vej ind i bilen og erklærede: “Du er sød, mor. Jeg er glad for, at jeg har sådan en sød mor.” Senere sad hun og Carl på faders skød med en af Carls store sangbøger, og Carl brokkede sig som sædvanligt over, at en af trækkeflapperne var revet af. “Men søde Carl, det er jo din bog, så du skulle da ikke ødelægge den,” sagde Alma kærligt forstående og aede ham på håret. Efter aftensmaden erklærede hun, at mænd ikke læser ret mange bøger, og så rundede hun af med at remse mor, far og Carl op som sine yndlingsmennesker.