Kategoriarkiv: Alma

Angreb er det bedste forsvar

Alma og barnefaderen forsøger at etablere en eventyrrolleleg, hvor faderen i yndlingsrollen som bjørnehest bærer de små gennem skoven, hvor de møder alskens udfordringer. Carl håndterer enhver potentiel fare ret monomant ved at dunke dem i hovedet med Buzz Lightyear. Alma er middelsvært irriteret…

På billedet ses en eskalerende ridder-kungfu-leg, hvor Carl er Mester Sifu, som tænksomt og alvorligt går for at stirre i vandet og tænke over tingene.

IMG_0330.JPG

Kultur i mængder

Alma har tilbragt en uge hos først mormor og siden farmor. Lykkelig har hun været, alt har været så helt fantastisk, at hun næsten ikke kunne være i sin lille krop. Hun har overnattet hos kusine Vikki, som bidrog til glæden med fire sække tøj og legetøj, og hos Ole og Dorte. Fredag ramte moderen og Rie Århus i et hæsblæsende Kulturnatsraid. Alma og farmor stødte til den dynamiske duo på Hovedbiblioteket, hvor Rie skulle læse gyserhistorier for børnene. Alma havde glædet sig sådan til at se sin reservemormor og fulgte med til Pustervig Torv, hvor byens første parade for, af og med homosensuelle skulle have en åbningstale med på vejen, og videre til Cafe Hack, hvor Rie havde dagens tre sidste shows. På Cafe Hack blev Alma budt på både sodavand og chokolader og troede dårligt sin lykke. Imidlertid var hun så rystende træt, at hun ikke engang spiste chokoladerne, men bad om at komme hjem i seng.

Rie overnattede på Klokkerbakken sammen med os andre, så Alma havde kronede dage lørdag morgen, hvor hun havde både sin mor, sin farmor og sin reservemormor om sig og tilmed havde fri adgang til Oskar og Tessie, som er i familiepleje weekenden over. Kl. 11 hoppede Rie på toget, og kl. 11.11 ankom d’herrer Singh og Goldschmidt, som skulle spille børnekoncert i Grenå. Alle mand i bilen, og så afsted. Alma havde fået sine nye, af Vikki arvede Bratz-dukker med og underholdt sig med dem, til koncerten startede. Ikke overraskende var hun meget begejstret for både Henrik, Anders og musikken og har siden nynnet en af klezmer-ørehængerne. Arrangøren havde sørget for sandwich, men da vi var underlagt et vist tidspres, måtte maden tages med og nydes i bilen. Hos de høflige musikuser herskede der en vis tvivl om, hvorvidt det var i orden at spise i bilen, men den manede Alma med kyndighed i jorden: “Selvfølgelig må I det, min mors bil er alligevel så beskidt”…

I morgen er der igen børneverdensmusik på programmet, denne gang i Ebeltoft på fregatten Jylland. Og samtidig er der Ebel-festival, så morgendagen bliver endnu et spændende kulturmøde, før turen går hjem til Djævleøen.

foto.JPG

IMG_0303.JPG

Almas credo

Alma har som bekendt døjet en del med mavepine. Det har hjulpet meget at droppe mælken, men det har ikke været helt nok. Efter en samtale med den søde lægedame er den sandsynligste problemskaber kernebrød, så nu skal Alma have brød uden kerner. På vej over i børnehaven, medbringende noget særligt Alma-brød, fordi børnehaven kun serverer brød med kerner, sagde hun eftertænksomt: “Jeg tror, Gud synes, jeg har været uartig. Derfor har han gjort sådan, at jeg ikke kan tåle kerner.”

Moderen røg helt op i det røde felt ved dette vidnesbyrd om syndsbevidsthed og egne fejltrin fra en fem-årig, men Alma selv viste sig at tage det meget roligt. Hun syntes, at det var en fin historie, og morede sig åbenbart over at skyde Gud skumle motiver i skoene.

“Og ved du, hvad jeg tror på, mor? Jeg tror på julemanden og nisser og feer og Gud.” Okay så. Det står hen i det uvisse, hvor hun overhovedet har fået begrebet om en straffende, gnaven Gud fra, men i hvert fald står han ikke uden konkurrence…

På vej

Alma skal tilbringe den følgende uge solo hos først mormor, derefter farmor. Hun glæder sig vildt og har brugt megen tid på at pakke med stor seriøsitet og nøje optalte underbukser. Den kommende fredag ankommer moderen og fru Helger så til Århus, hvor Alma kan være med til at høre Rie læse gys- og gruhistorier på biblioteket (med moderen som vikar, hvis stemmen bliver for træt) og derefter skyde Århus’ første bøsse-pride i gang. Alma har fået lovning på at måtte være vågen lige så længe, som hun kan holde øjnene oppe, så med lidt held når hun også at være med på Cafe Hack, hvilket hun har et udtalt ønske om. Og som om det ikke kunne være nok alt sammen, skal Rie sove på Klokkerbakken, så Alma får lejlighed til at hænge lidt ud med sin reservemormor.

Guldkorn…

Faderen gjorde sig lystig over de “slapsvanseboller”, som Alma havde valgt i supermarkedet, og fremhævede rugbrødets gode egenskaber. Alma replicerede omgående: “Nej, nu må jeg le!”

Under aftensmaden slog Alma en gigantisk prut. “Alma,” sagde faderen med let bebrejdende stemmeføring. “Hvad??” svarede Alma. “Jeg skal jo bare have brændt noget krudt af.”

Overnattende gæster

De søde små har været alene hjemme med faderen hele ugen. Moderens fravær skyldtes en lille turne med den altid omkringfarende fru Helger. Alt forløb glat, lyder meldingerne. Ved moderens hjemkomst var der koblet et ekstra barn på flokken, nemlig Almas veninde Freja, som for første gang skulle overnatte på slottet. Der blev indkøbt lidt sødtex, børnene plukkede blomster, og alle var uovertruffent søde og medgørlige. Her til morgen skulle Freja jo så afhentes, men det var ingen af pigerne egentlig indstillet på. De ville gerne have, at Freja blev boende i hvert fald dagen ud og helst til på mandag. Det var Frejas far dog ikke helt indstillet på, så de fik kun et par timers udsættelse.

IMG_0268.JPG

Tivoli i 11. time

Fredag var der lukkedag i børnehaven. Moderen og smålingerne satte kursen mod zoo, men sadlede om og tog en spontan tur i Tivoli i stedet. Moderen var spændt på, om børnene ville trække i hver sin retning i forhold til at ville, hhv. ikke ville prøve diverse forlystelser, men de opførte sig på alle måder upåklageligt, de søde, søde børn. Vi prøvede et par ting, herunder dyrekarussellen, der altid er et hit, Den Flyvende Kuffert og nogle biler på skinner, hvor de selv skulle stå i køen, give damen billetterne og køre turen, mens moderen stolt og bifaldende så til. Desuden er Tivoli blevet beriget med en Rasmus Klump-legeplads, og lykken tilsmilede os virkelig; mens vi var der, kom Rasmus Klump hamselv på besøg! Alma hilste og krammede. Carl skulle overhovedet ikke have noget klinket. De var meget søde og meget glade og fuldstændig ikke-plagende.

IMG_0194.JPG IMG_0199.JPG IMG_0201.JPG IMG_0206.JPG

Svampejagt

Sidste weekend bød ikke kun på vejfest og havherskere. Søndag gik turen til Gribskov i selskab med Rasmus, Christina og de søde små, Anna og Bertil. Målet var svampepluk. Svampe var der masser af, spiselige var desværre de færreste. Heldigvis er der så meget andet sjov i en skov. Carl fandt en udsigt og var helt oppe at ringe. Alma samlede skoveffekter til fremvisning i børnehaven. Vi så en helt ægte fluesvamp og tre myretuer. Der var mange sorte biller. Alma forsøgte at slutte venskab med en af dem. Signe, hed den, og Alma ville gerne have den med hjem. Til sidst blev den så frustreret over fangenskabet, at den bed hende i hånden. Stor forargelse og måbende vantro! Signe fik lov at blive i skoven.

Midt i det hele fik Bertil et seriøst udslæt. Han er allergisk over for mangt og meget, men kilden til det voldsomme udslæt kunne ikke spores, så de kørte hjem for at få fat i nogle antihistaminer. Den lille familie fra Amager fortsatte skovturen lidt længere. Alma og Carl fandt en væltet træstamme med mange grene på og kæmpede sig begejstret vej hen ad stammen. Uundgåeligt var det næsten, at Carl røg ned. Han landede nogenlunde blødt i de mange grene, der lå ved siden af stammen, så han ramte slet ikke jorden. Til gengæld hang hans bukser fast i en kvist på stammen, så han ikke kunne komme op, men lå som en skildpadde på ryggen og råbte fortørnet, så det gjaldede over mark og vang. Bukserne gik i stykker, Carl holdt. Det var heldigt.

Da alle havde fået nok, kørte vi tilbage til civilisationen. Bertil var tilbage i fin form efter antihistaminer, Rasmus lavede svampesauce, så vi kørte til Frederiksberg i stedet for til Amager. Maden var forrygende og selskabet godt. Børnene trivedes fint sammen trods træthed, så vi kom hjem lige til nattøjstid.

Det var en god weekend!

IMG_0151.JPG IMG_0176.JPG IMG_0155.JPG IMG_0157.JPG

Fint hår

Alma fik glimmerhårspray i håret til vejfesten, mens moderen sprayede håret passende grønt til rollen som Havdronning. Desværre holder sådan noget sprayfarve ikke særlig godt, så efter nogle timers stiv kuling fra nordvest eller der omkring var det falmet en hel del. Det var ellers flot, mens det varede. Alma var fælt misundelig og fik lovning på grønt hår til fastelavn. Moderen overvejer at farve hår for alvor.

IMG_0107.JPG IMG_0120.JPG

Kampen mod havherskeren, fortsat

Livornias børn blev udsat for en række prøvelser for at redde stranden. De skulle fylde flasker med vand via dåser, samle strandting med symbolværdi, arbejde sammen, finde vej gennem en labyrint, undgå at træde på sandet, smide vand på en tør vandmand og grave sig under en pæl i sandet, før de endelig kunne modtage den velfortjente hyldest og erklære stranden for tilbagevundet og ikke-kviksandsplaget.

Alma deltog i løjerne med liv og sjæl, stiv i blikket af koncentration, mens Carl hurtigt droppede de honette ambitioner og kørte soloræs. Moderen og et par andre flot udklædte havfolk blev gemt af vejen på toilettet for at bevare overraskelsesmomentet, indtil de skulle i spil. Det kostede en del mistroiske blikke fra et par forbipasserende hundeluftere, der ikke var helt sikre på det uskyldige i tre udklædte damer på et offentligt toilet.

Vi dokumenterer lige Havdronningens grønne hår og børnenes festmåltid.

IMG_0118.JPG IMG_0126.JPG IMG_0147.JPG

Kampen mod havherskeren

Så oprandt endelig den weekend, hvor den årlige vejfest løb af stablen. Den kvikke læser vil formentlig huske, at sidste års vejfest bød på et meget vellykket rollespil, hvor børnene skulle redde Livornia fra mørkets kræfter. I år var der atter bud efter de små. Denne gang var det Havherskeren, som havde forset sig på stranden og allerede gjort sandet til kviksand. Dog var han villig til at afgive stranden igen, såfremt Livornias børn kunne klare de udfordringer, havfolket stillede dem overfor.

Der var store forberedelser til rollespillet med havtema. Alma og moderen, som havde fået tildelt rollen som Havdronning, tilbragte skønne timer med at pynte kostumer. Alma gik op i det med liv og sjæl og fik kreeret en imponerende kappe, hvor hun med egne hænder bl.a. syede en masse små bjælder fast. Som det kan anes på billedet, blev kappen også dekoreret med glimmerlim i rigelige mængder. Så rigelige, at den blev limet fast til gulvet og efterlod glimmerspor, da den blev trukket fri – men hvad pokker, det pynter alt sammen.

IMG_0083.JPG IMG_0084.JPG

Øjesten…

Overhørt samtale mellem smålingerne, som begge er hævede omkring øjnene pga. onde myg:

Alma (via bamse): Carl, jeg er din øjesten

Carl: Jeg er ikke en øglesten!

Alma: Det er bamsen, der siger, at den er DIN øjesten, Carl

Carl: JEG ER IKKE EN ØGLESTEN!!

Alma: Nej, Carl, ØJENsten. Det er bare sådan en af de sten, som du har inde i dit øje.

Carl: Nej, Alma, du tager fejl. Jeg har ikke en sten i mit øje. Det er bare et myggestik, jeg har i mit øje.

Pallemusen

Alma tager armene på ryggen, lægger hovedet på skrå, smiler indladende og drejer lidt frem og tilbage med kroppen. “Mor, er det ikke rigtigt, at børn ser søde ud, når de gør sådan her?” Let bekymrende tendens… men jo, de ser meget søde ud. Også når de ikke gør sådan der.

Og lige et Halfdan-inspireret guldkorn, tænksomt fremsat af Alma under morgenmaden: Hvis jeg var doven, ville jeg ikke bare sidde og glo på heksens vorte.

IMG_0081.JPG IMG_0079.JPG

Heksetanker

Hørt over havregrynene denne lørdag morgen: “Far, selv om jeg var doven, ville jeg altså løbe fra en heks … (tænkepause) … i stedet for at glo pÅ hendes vorte.”
Faderen kunne ikke andet end bakke denne kloge disposition op (må det aldrig blive aktuelt).

Tværkontinentale venskaber

Faderens gode, gamle ven Asbjørn og hans australske kone Karen besøgte slottet med deres lille datter Ina… og så gik der fem år. I den forgangne uge kom de endelig igen. I mellemtiden havde de fået endnu et barn, en søn på tre, som bærer det stolte vikingenavn Thorbjørn. Moderen havde takket være en ualmindeligt godt timet forkølelse undgået en mandeloperation dagen før invasionen, så alle var klar til at tage imod. Børnene kom fantastisk ud af det med hinanden, og det tog ikke ret lang tid, før de australske smållinger havde aktiveret en hel del af deres store, men passive danske ordforråd. “Det ser godt ud,” skrålede Ina fra altanen, mens faderen og Asbjørn byggede trampolin i haven.

Især Ina og Alma blev perleveninder, gav hinanden spontane smågaver, sludrede løs på en kombinade af dansk og engelsk og krammede i ét væk. Drengene var en anelse for små til at kunne se helt bort fra de sproglige forhindringer, men legede dog også udmærket. Vi var på den lokale byggelegeplads, hvor Alma og Ina tog teten og var totalt selvkørende fra første øjeblik. Vi var også på en lille sightseeing-tur i Kongens København, hvor vi kørte med den førerløse metro og gik ad Strøget via Rundetårn til Kongens Have, som både har legeplads og kunstudstilling at byde på.

IMG_0034.JPG IMG_0037.JPG IMG_0043.JPG IMG_0045.JPG

Housewarming

Alma og Carl var med moderen til housewarming i Aprils nye hus. Selve arrangementet var ikke så børneorienteret, men der er ganske mange dyr i huset, så besøg falder altid heldigt ud.

Punkt nummer et var at få leguanerne ud og på skødet.

Punkt nummer to var at se husstandens to kongepythoner, en lillebitte babyslange (som børnene holdt) og en større på noget over en meter (som kun moderen holdt).

Punkt nummer tre var at nusse meget små og søde kattekillinger.

Punkt nummer fire var at fodre hunden Max.

Punkt nummer fem var at fodre sig selv. (Alma sad ved siden af en mand, som i mangel af social børneintelligens ikke kunne finde på andet end at joke med, at hun skulle give ham noget af sin mad. Alma betroede bagefter moderen, at han havde været irriterende, men hun ville ikke sige det for ikke at gøre ham ked det…)

Punkt nummer seks var at indtage en specialfremstillet børnedessert, eftersom fødselsdagskagen først skulle på bordet til midnat.

Punkt nummer syv var for Alma at få lov at synge Alibali i højtalerne, men da bandet var i gang med lydprøven, lykkedes det projekt ikke.

Og så tog vi hjem.

IMG_0009.JPG