Onsdag var Alma med sin moder hos ørelægen. Almas faste, søde lægedame havde konstateret væske i mellemøret til et kontroltjek, så afsted til specialisten det gik.
Alma havde det fortrinligt. Hun stoltserede rundt i venteværelset og hilste glad på alle tilstedeværende. Moderen var faktisk lidt pinligt berørt over at møde op med så åbenlyst rask et barn, men nu var vi jo kørt derud midt i myldretiden, og så skulle hun saftsuseme også kigges i ørerne.
Ørelægen kiggede Alma i ørerne i ca. tre sekunder og konstaterede, at han ikke kunne se noget for al betændelsen. Moderen måbede. Den rare læge forklarede, at hvis en mellemørebetændelse bygges langsomt op, giver den ikke altid smerter og feber. Nej, åbenbart ikke. Alma fik en ballon for sin samarbejdsvillighed. Den var og er hun meget glad for. Moderen lever i evig angst for, hvornår den eksploderer i ansigtet på bidende barn og traumatiserer hende for livet.
Alma er nu igen på penicillin og skal til tjek, når kuren er færdig. Hun er dog stadig glad og fornøjet og lader sig ikke mærke med noget. Noget kunne tyde på, at hun har nogle generelle øreproblemer, så det er godt, at hun er kommet i venlige specialisthænder.