Carl er ikke bleg for at piske en stemning op og larme helt uhyrligt. Til gengæld er han heller ikke bleg for at gå i spåner over os andre, hvis han selv pludselig trænger til fred og ro. Så er det heldigt, man kan bygge en pudehule og søge derind med et spilleaggregat for at søge lidt ensomhed.
Alle indlæg af Big Mama
Juleferie
En enkelt dag igen, og så er ferien uigenkaldeligt slut. Det er en skam, for den har godt nok været god. Børnene har taget sent op-sent i seng-konceptet til sig, og alle har stortrivedes med at holde fri. Børnene har leget med diverse legekammerater efter helligdagene, vi har været på et par småture, og ellers har alting bare kørt i meget lavt tempo; noget, der vist bekommer os alle temmelig godt. Alma, den søde skat, ymter, at det har været en af de bedste juleferier i hendes liv. Carl slår øjnene op om morgenen og spørger, om ikke der er nogen, der vil med ind i sofaen og hygge. Livet er godt.
Fra nisen
Vær velkommen, 2013
Et år er gået, et nyt er begyndt. Overgangen mellem de to blev fejret sammen med Nikolaj og hans familie.
Alma var helt oppe at ringe over 1) at skulle holde nytår med en af sine venner 2) at vi skulle starte på ET HELT NYT ÅR!
Carl havde en lille krise på vej op ad havegangen, hvor han tårevædet bedyrede, at han helst ville være derhjemme, fordi han ikke kunne lide, at tingene var anderledes, og hos Nikolaj var alting anderledes – legetøjet, huset, reglerne. Det holdt dog ikke mere end to minutter efter ankomst, for så var han i fuld gang med noget af det anderledes legetøj, og således endte alt lykkeligt.
Det var en superhyggelig aften med lækker mad (heriblandt en hjemmelavet tomatsuppe af den slags, som det tager to døgn at lave) og god stemning. Børnene legede og holdt tappert ud uden. Nikolajs lillesøster Selma måtte dog give fortabt hen på aftenen, men de andre var stadig vågne kl. 01.15, da vi trillede hjem. Henrik, faderen, havde indkøbt en pakke assorterede skyde-af-dimser og lod børnene skiftes til at vælge en ting, der skulle fyres af. Konceptet var udmærket og intentionerne de bedste, men pakken viste sig at være mere omfangsrig end først beregnet, så efter halvanden time var den slet, slet ikke tom endnu… Vi kan afsløre, at de sidste brag først blev affyret 1. januar.
Dagmar var ikke meget glad for bulder og brag, men bar sin vanskæbne med nogenlunde oprejst pande, i hvert fald så længe hun var indendørs.
Glade, dejlige jul




For Vittoria og Annika var det første gang, de skulle opleve en dansk jul. Det var med en vis spænding, vi imødeså samværet med mange mennesker og hund, men det gik noget så overordentligt udmærket alt sammen. Pigerne lagde ud med at være bange for Dagmar, men det varede ikke længe, før de opgav konceptet og i stedet sluttede venskab med den brogede livsnyder.
Børnene fandt fluks hinanden og legede eksemplarisk juledagene igennem. Juleaften blev man ganske varm om hjertet, da vi gik rundt om træet og sang julesange på livets løs, mens Annika gik med og kiggede på lysene og den syngende familie med et saligt smil. Alma og Carl havde gensidigt sådan ønsket at give hinanden hhv. en fjernstyret helikopter og en fjernstyret helikopterbil, og det kunne moderen naturligvis ikke stå for, så det blev enden af det. Der indtraf et øjebliks potentiel krise, da papiret kom af, fordi de elektroniske dimser var mindre i virkeligheden, end de havde forekommet englebørnene på billederne, men de blev modtaget med glæde, og især Alma har øvet sig meget.
Mormor blev en dag ekstra, og efter en langsom formiddag tog vi en tur i Tivoli, hvor børnene nåede at afprøve en massiv mængde forlystelser på meget effektiv vis. Hyggeligt, julesmukt og pyntet med lys og temmelig koldt. Siden er der blevet leget igennem med diverse legekammerater, og vi ser nu frem til nytåret, som skal fejres med Nikolaj og familie.
Julegaveshopping
Alma havde veninden Hannah med ud for at shoppe julegaver. Det er seriøst tidskrævende at være afsted med to syv-årige, men også overdådigt hyggeligt! Vi trampede byen tynd efter julepynt (uden held), besøgte Søstrene Grene (som pigerne meget konsekvent kalder Søstrene Grete) og satte så kursen mod La Glace. Nitte. Køen gik 20 meter ned ad gaden. Vi sadlede om og nappede en tur på Baresso i stedet. La Glace (“mig og min mor synes, at det er verdens bedste bager”) er udskudt til et mindre besøgt tidspunkt.
Julefritidshygge
I december er der nisser, og nogle af dem har lavet et kor på fritten. Alma havde rollen som Rudolf. Besætninger var langt hen ad vejen den samme som sidste år, og man må sige, at der er sket betragtelige fremskridt med både sang og performance, efter at de er blevet et år ældre og sikrere. De var gode!
Alma og Mille var begge med i koret. De to er stadig hjerteveninder i en grad, så moderen til skole-hjem-samtalen blev spurgt, om Alma nogle gange leger med andre end Mille… Åbenbart ser lærerne dem aldrig sammen med andre end hinanden. Forleden valgte Alma at spendere 35 af sine surt sammensparede kroner på et Pet-magasin med vedlagt 2013-kalender med billeder af nuttede dyr, og hun glæder sig i vildskab, til de to skal lege sammen i mellemdagene, så hun kan vise bladet til Mille.
På vej til fest på fritten stødte moderen og Carl på en seriøst stor snebold. Den måtte dokumenteres.
Gaver!!
Farmor var ikke den eneste, der fik gaver på fødselsdagsweekenden. Det gjorde vi allesammen. Foruden fødselsdagsfejring rummede weekenden også en vist element af jul som kompensation for, at visse dele af klanen totalt usolidarisk har valgt at tilbringe højtiden i de varme lande i selskab med sorte mennesker. Pakkeleg og uddeling af julegaver fra Silje og Vikki. Carl var den glade modtager af en uforglemmelige sugerørsbrille, hvor mørk væske på det mest besynderlige cirkulerer omkring øjnene på vej fra glas til mund. Det ser godt nok sjovt ud. Alma formår naturligvis at give brillen det lille, ekstra pift…
Farmor 75 år
Så kom det så vidt. Farmor blev 75 år, og det betød, at vi til kiddenes store tilfredsstillelse besøgte farmor på hendes fødselsdag – det plejer vi jo ikke, og det har medført en vis utilfredshed i baglandet. Men i år var vi der sammen med resten af familien. Børnene brugte en bornholmsk sommerferieeftermiddag på at dekorere og sandblæse udvalgte glas, som flere måneder efter endelig kunne afleveres til fødselaren.
Carl i verden
Dagmar vil så frygtelig gerne have noget andet at spise end den kedelige tørkost. Imidlertid bliver der holdt streng justits ved aftenbordet; tiggeri er ikke tilladt. Carl mener at have fundet de vises sten: Man skal bare lade være med at kigge på hende. Dog er det ikke altid nok, så hunden bliver med jævne mellemrum kostet væk og bruger derefter en del mentale ressourcer på at afprøve, hvor tæt man kan komme, før man er for tæt på. På billedet set man et forsøg fra Dagmars side på at kombinere tætheds-eksperimenterne med en udnyttelse af Carls princip: Hvis man sidder BAG den spisende og derfor ikke kan ses, må det være ok at meget tæt på?
Carl udnytter lamelbunden i overkøjen til at sikre sig overvågning i løbet af natten. Denne gang er det den grønne abe, som våger over det søde barn.
Alsidighed
Carl: I taler aldrig om kager! I tænker kun på pebernødder.
Den var ny. Det er en ting, som i hvert fald moderen aldrig er blevet bebrejdet før.
Så er der hul
Alt for meget hårdt arbejde
Alma fortalte ved aftenbordet, at hun havde fundet på, at de skulle starte Hotel W ovre på fritten. Det har kørt et par dage, og i dag var der sågar kommet nogle af de store fra klubben for at blive indlogeret. Imidlertid viste det sig, at Alma ikke længere er beskæftiget på hotellet. Der var nemlig alt for meget arbejde. Hun og Mille ville ikke nøjes med at have fri to dage om ugen og arbejde alle de andre. Det var Nikolaj blevet sur over, og så havde Alma sagt, at så kunne han jo bare fyre hende.
Så nu er hun vikar – af den slags, som kun tager arbejde, når hun har lyst. Man spår hende allerede nu en fremtid som selvstændig konsulent af en eller anden art. Man sporer også slægtskabet med faster Dorte.
Nutteværdierne står på max
Moderen spurgte Carl, hvad han havde lyst til at give Alma i julegave. Han var ikke i tvivl: Han ville gerne give hende den fjernstyrede helikopter, hun ønsker sig så meget. Senere spurgte moderen Alma, hvad hun havde lyst til at give Carl. Hun var heller ikke i tvivl. Hun ville gerne give ham den fjernstyrede bil/helikopter, han ønsker sig så meget.
Begge var de helt glade ved tanken om, hvor meget den gave ville glæde den anden. Det er mere, end man som forældre kan stå for!
NB! Bloggens læsere bedes venligst holde tand for tunge!
Nattevagt
Hygge
CA
Syg i paradis
Alma har været forkølet i en grad, så hun måtte blive hjemme fra skole i hele to dage. Den sidste dag var Carl også hjemme, fordi han hostede så frygteligt om natten, at vi måtte stå op og sætte os til at se film kl. 01 efter halvanden times forgæves søvnforsøg og tilbragte resten af natten i siddende stilling i sofaen – og derfor var meget trætte næste dag. Barnefaderen har tegnet et prøveabonnement på Netflix, en film on demand-service, og de søde, syge små fik lavet adgang fra deres iPods. Og så så man ellers ikke mere til dem. Den ene film afløste den anden, og da moderen forsigtigt luftede et forslag om alternativ beskæftigelse, udbrød Alma uforstående: Jamen mor, det her er jo paradis! Dagmar havde kronede dage og holdt fornøjet de sengeliggende børn med selskab.
Nu er de raske igen og har været i børnehave og skole, men dog ikke til svømning. Moderen håber på en hostefri nat.



















You must be logged in to post a comment.