
Alma har lavet natur morte med blomster: “Det er mor, og det er Alma”
Alle indlæg af Daddy
Almas ønsker
Her er en begyndelse til en ønskeseddel fra Alma:
- Shrek-figurer (nærmere bestemt: Shrek og Fiona, men sikkert også æslet)
- »Klokkeblomst 3« som DVD – [vidste ikke, der var en 3’er?!]
- Hvid Bilderberg*)-hund
- Bilderberg-tøj
… fortsættes (i det uendelige)
*) Build-a-Bear
Heksetanker
Hørt over havregrynene denne lørdag morgen: “Far, selv om jeg var doven, ville jeg altså løbe fra en heks … (tænkepause) … i stedet for at glo pÅ hendes vorte.”
Faderen kunne ikke andet end bakke denne kloge disposition op (må det aldrig blive aktuelt).
Sommerrester fra 4. juli 2010
Da vi vendte hjem fra Italiens-færden primo juli, skulle moderen på festival og modtage legat og hæder. Her så vi andre vores snit til at tage på stranden. Holdet blev i sidste øjeblik forstærket med Thea. Og her er fotodokumentationen fra faderens iPhone i vanlig sløret kvalitet. Det begyndte med badning i lagunen (det begreb som Alma stivnakket kalder »kommunen«) – og endte med ansigtsmaling og udklædning på stranden og afsluttende koldskål på matriklen. En fest.
PS: Al ansigtsmaling er udført af dværgene selv – også faderens …
Blueberry Hill
»Dengang jeg var en dreng
– en blåbærdreng«
Endnu engang overraskede vejret os positivt, så vi udsatte igen turen til Harald & John for at udnytte det fine overskyede vandrevejr. Sølver-Escorten rettede næsen syd mod Bøgsted Rende, hvor Den skaldede Stifinder genfandt vores gamle vandresti i den kuperede klitplantage, der nu også er en del af landets langstrakte første nationalpark.
De rapfodede poder er i sandhed blevet vandringsmænd. Det er slut med at brokke sig over et par kilometer til fods.
Første ben gik sydpå ad den gamle redningsvej langs kysten. Siden slog vi kortvarigt mod øst ind i landet og for igen at trække nordpå ind i den gamle plantage med dramatiske bakker og klitter og slyngede stier. Moderen havde glemt at spise morgenmad, og forsyninger var der ikke noget af, så det var stærkt velkomment, da stifinder prøvesmagte og godkendte et blåbærkrat, der viste sig at være uudtømmeligt i omfang – eller med Almas ord: ‘uendeligt’. Her blev vi hængende en times tid og alle nød at lege stenalder-samlere.
Fodrappen Carl fandt dog tid til at invitere stifinder med op på den højeste klit i nærheden. Efter at ha besejret den hugormekontrollerede sydside af dette veritable bjerg, kunne vi fortjent løfte hænderne mod himlen og nyde udsigten 360°. Senere gentog vi turen af en mere civiliseret sti med Alma og moderen som sherpaer.

Al snak om regn var forduftet og sveden sprang på panden og andre steder på den sidste del af turen, hvor børnene løb om kap med Oscar og Tessie i et forsøg på at fange og tampe den hex, der ideligt gemte sig og genopdukkede på stien foran dem. Så varmt blev det, at stifinder måtte tilbagelægge den sidste del af ruten i bar indianeroverkrop.
Det var i sandhed en ’tilbage til naturen’-tur …
Faxe Ladeplads revisited
Den foerste klatretur
Carl cykler selv
Det er ikke længe siden, at Carl prøvede Rebeccas aflagte gule lyn, men måtte parkere den igen med uforrettet sag. Benene rakte så at sige ikke. Men i går, lørdag, ville han prøve igen. Og nu så det mere troværdigt ud. Faderen monterede et tilspidset kosteskaft som styrepind. Carl protesterede vedholdende: “ka’ godt!” Og bortset fra den svære indledende start, hvor man skal ha skidtet til at rulle fra 0 km/t, så lykkedes det faktisk drengen på en enkelt tur ned til enden af vejen at bryde koden. Og efter et par gange frem og tilbage foran skolen, blev det til en ubrudt og kun let slingrende tur hele vejen hjem.
I dag stod den gule racer også på Carls skema. Moderen måtte løbe for at holde trit og Carl satte sig demonstrativt og ventede på, at faderen var færdig med at bygge og støbe stensætning i haven, så han kunne komme ud og rulle på andet end gadens fortov.
Så gik det mod stranden for anden gang i dag. Alma valgte den mere velbehagelige løsning bagpå faderens cykel. Begivenhedsrig var turen, der bød på shish-kebab, fritter, tordenskylle, et hav af strandgæster mm. Desuden blev det klart, at Carl mangler bremseteknik, når han kører ned ad bakke.
Her er han i fuld koncentration på vej hjem fra dagens triumftur.
qwikpix

Zoo i øsende regnvejr. Rart hvis man er klædt på til det. Alma savner mennesker, som hun kan møde og blive venner med.
qwikpix

Meditativ lykke og ekstatisk koncentration. Alma kunne sagtens blive siddende sådan i timevis, mener hun.
qwikpix

Carl får mokker en kæmpeklyne af en dræberkanin op på skødet. Man er stærkt begejstret.
qwikpix

Zoologisk kanin
Carlelingo
Papahop : barbarpapa-kop (æøå test)
Skrap mor
Alma ved morgenbordet:
“Carl, hvis jeg nogensinde blir din mor, så vil jeg, blive en skrap mor.”
På Hermes’ vinger
Nytårsnostalgi
»Ååh, den gamle tid var dejlig …«, siger Alma til sig selv, mens hun sætter sin lille pony på plads i reolen. »Hvor har du hørt det?«, spørger faderen. »Ingensteder – det er noget, jeg siger.«
Suppesandwich
Vi har fået broccolisuppe til aften. Det affødte en gastronomisk nyskabelse, da Alma introducerede en såkaldt ‘suppesandwich’. Man tager to halve stykker ristet brød, putter suppe på den ene halve og klapper de to halve sammen. Og vupti: en suppesandwich er født.
Bovnertrolden

Alma har fået et kæledyr. Hun kalder den en »bovner-trold«. Adspurgt hvad det er for en fisk, fortæller hun, at det er sådan blanding af en klovn og en trold. Det er Carl, der lægger gestalt til bovnertrolden. Og han har ikke spor imod at være Almas moslende kæledyr.
Alma har også improviseret en lille sang om sit nye kælevæsen:
»Nu skal jeg fortælle dig om en bovnertrold.
Den bider og slår og gør alle ting,
de ikke må.
Og de sparker oss’
gør en bovnertrold.
hvis du ikke vidste det.
Hvis man havde en lille bovner,
ville man ha det sjovt.«
Smølfer fra iPhone

Alma ønsker sig dette trekantsdrama til jul. For den uindviede drejer det sig om (fra v.): brillesmølf, smølfine m. Babysmølf og trompetsmølf.
Disse attraktive figurer vil i morgen [følgende er tilføjet efter læserstorm:] blive overrakt som gave til naboens datters fødselsdagsfest. Så vi har dem kun til låns. [Teksten her blev beskåret, da jeg forsøgte at sende den sammen med billedet via min iPhone. Desværre går de danske tegn i kabonga, pga noget kodekoks på vores site.]
Sympatisk søndag
Hvis lørdagen stod i hem’ets tegn (Carlo-lingo for hjem), så blev søndagen usædvanligt udadvendt. Over middag tog H+C+A (ikke H.C.Andersen) til kulturhusfødselsdag i Holmbladsgade. Faderen kunne så få flyttet en kommode ned i kælderen mm. Almas forventninger gik i retning af kage (fødselsdag=kage), men det var der ikke noget med, så man retirerede til den nærmeste café og nød et stykke chokoladekage. (Dette kan moderen sikkert uddybe i kommentarfeltet.)
Om aftenen skulle moderen så fyre den af i Christianskirken, hvor hendes anstrengelser for at stable et storladent surprise-arrangement for AMH på benene skulle stå sin prøve. Og da Rasmus havde inviteret til pizza, gik det mod Frederiksberg sidst på eftermiddagen.
På vej i bilen gennem den mørke hovedstad reflekterede Alma: »Det var dejligt at være inde i byen med Dorte og Ole alene sammen med Carl.« Og: »Far, jeg kan godt li’ dine venner.«
Rasmus’ og Christinas Bertil er kuns få måneder, så ham legede faderen lidt med, mens Anna, der ligger mellem Alma og Carl, havde noget at byde på, for begge gæsterne. Carl ytrede ønske om at hjembringe op til tre forskellige legeeffekter til ‘oar’ derhjemme: en rullende elg, en rød Fischer Price legebil og ikke mindst en skiveskåret trærumraket med magneter i. Et børnespisebord blev stillet op på Annas værelse, og hjemmedesignet pizza blev nydt.
En hyggelig dag i sympatiske venners lag.























You must be logged in to post a comment.