I går låste Carl sig inde på badeværelset. Moderen ventede med nogen spænding på at se, om han kunne låse sig ud igen. Det kunne han godt. Så godt, at da moderen efterfølgende sagde, at han ikke måtte gøre det igen, gjorde han det meget klart med ord og fagter, at det måtte han gerne, fordi han er stor. Da moderen fremturede i sin urimelighed, gik han vredt ud på badeværelset, smækkede med døren og låste efter sig.

I sandhedens interesse låste han dog op et øjeblik efter og har ikke gjort det siden, så han ville nok bare bevise, at han havde ret, og den dumme voksne tog fejl.