Alma er nu for alvor begyndt at vende opmærksomheden mod sin omverden. Hun kigger på ting i stedet for at fokusere ensidigt på den, der holder hende, og hun vil gerne røre – efterhånden skal man passe på kaffekoppen, når man har hende på skødet. Hun vil også gerne putte interessante objekter (= alting) i munden, hvilket vanskeliggøres af, at hun stadig ikke helt har luret teknikken i at holde fast i ting.
Desværre gør hendes udviklingsspring hende noget gnaven, og for første gang sover hun dårligt om natten. Selv i sin værste mavepineperiode sov hun godt i nattetimerne, men lige nu er det en saga blot. Hun vågner min. to gange om natten for at spise, og det er ikke for sjov! I et forsøg på at imødegå problemet har vi nu opgraderet hende med en flaske vælling at sove på, og i dag har hun for første gang fået lidt risgrød med banan. Vi havde rigget videokameraet til i forventning om en stor reaktion, når hun for første gang fik mad med anden smag og konsistens end mælk. Alma var uimponeret, hun slubrede det bare af skeen under mottoet: Det er mad, det er godt. Hendes eneste anke mod grøden var, at det tog aaaalt for lang tid at fylde skeen mellem mundfuldene.
