I mandags var Carl til tolv måneders undersøgelse og vaccination. Han er 79 cm og vejer 12,74 kg, så han behøver stort set ikke tage på det næste år. Dog, der var selvfølgelig intet at udsætte på det søde, perfekte barn. Han var i perlende humør, lige indtil lægen begik det fatale fejltrin at løfte ham over på vægten. Carl, som tilsyneladende troede, at han skulle afleveres til pasning hos lægen, fik en seriøs nedsmeltning og hikstede længe efter sikker returnering til moderens trygge favn. Men det slemme var slet ikke begyndt endnu, for bagefter skulle han vaccineres. To gange! Moderen holdt fast som foreskrevet og blev svært overrasket, da Carl vred sig så voldsomt, at han sparkede frem og tilbage med det stakkels ben med nålen i. Ved stik nr. 2 holdt moderen endnu bedre fast for at holde benet stille. Det lykkedes også. Til gengæld benyttede Carl det fikserede ben som afsæt og kastede hele kroppen frem og tilbage. Det gav pænt ømme ben et par dage til den stærke dreng. Det gav også feber, og da øret samtidig havde løbet en uges tid, blev han hjemme hos moar de næste dage og røg til ørelægen.
Heldigvis virker drænene stadig, og den voksende mængde flydende stads fra øret skyldtes en reaktion fra selve øregangen. Skylning to gange dagligt med efterfølgende øredråber er vejen frem. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Carl ikke bryder sig om det!