Mandag morgen stod den barske virkelighed for døren efter fire dages afslapning hos farmor. Det var slut med at tulle rundt hos Shahbaa og blive forkælet; nu skulle Carl i vuggestue! Ugen inden havde vi holdt afskedsfest med udveksling af gaver og klumper i halsen, men med farvel’erne lidt på afstand var moderen svært godt tilfreds med udsigten til at få de søde børn passet det samme, nære sted.
Carl er jo bekendt med konceptet pasning, og han er, må man sige, også bekendt med vuggestuen. Han har direkte overtaget Almas plads, inklusive primærpædagogen og garderobeskabet. Det eneste nye var således at kombinere pasning og vuggestue. Den første dag var moderen sammen med ham hele tiden. Vi gjorde et spagt forsøg på at lade ham være der alene, men det tog han ret tungt, så det blev afblæst. Dagen efter havde han en times tid alene på stuen, mens moderen sad standby i fællesrummet, og onsdag var han der om formiddagen og blev hentet til frokost. Torsdag og fredag sov han til middag derovre.
Carl har været vældig god til at blive kørt ind. Han er meget socialt opsøgende og kan tilsyneladende godt lide, at der er så mange børn. Han græder ikke, når der bliver sagt farvel, og han er glad og tilfreds i moderens fravær. Alt i alt en overordentlig nem indkøring.