En typisk morgen på vej til vugger/børnehave:
Ud af hoveddøren. Mor bærer Carl og derefter Carls lille, lyseblå skubbe-med-benene-cykel ned på havegangen. Carl sætter omgående kurs ud af haven og drejer mod skolen. Alma står stadig inde på trappen og råwer, at vi skal vente. Alma kostes ud, og løbecyklen bæres ned. Almas medbragte bamse skal sidde i cykeltasken – på en bestemt måde og med næsen den rigtige vej, og der skal også være en blomst, og… Mor opfordrer på det kraftigste Alma til at lette måsen og løber afsted efter Carl, som er nået næsten ned til skolen. Alma følger surmulende efter.
Begge børn standser pænt ved kantstenen og dirigeres efter endt trafikspejdning over vejen. Alma kører over. Carl ændrer kurs, fordi han spotter en vandpyt, og må med magt spores ind på den rigtige retning. Alma bliver træt af at vente og begynder at køre. Alma vil gerne køre om kap med moderen, som løber. Kapløbet ender ved en stor sten. Imens er Carl vendt om, fordi han hellere vil den anden vej. Mor løber tilbage efter disidenten. Alma er nået til hjørnet og standser. Mor forsøger at råbe hende op for at sige, at hun ikke må køre længere alene. Carl drejer ind ad en sidesti. Carl bringes på rette spor. Alma benytter sig af lejligheden til at køre videre. Carl når endelig frem til hjørnet. Alma sidder nu ved busstoppestedet, hvor en rude er blevet slået ud, og hvor hun derfor kan hænge ud af det tomme hul. Carl jubler, peger på hendes liggende cykel, stiger af sin egen cykel og vælter den, hvorefter han løber hen til busstoppestedet. Desværre er bænken meget smal, så der kan kun sidde et barn ved det vinduesløse hul. Gråd og tænders gnidsel. Børn tvinges bort fra busstoppestedet og kører det sidste, lille stykke hen til børnehaven. De sidste meter er ned ad bakke og i susende fart ind gennem lågen for Almas vedkommende. Carl bremser og vender om, fordi han vil prøve bakken igen. Alma bliver træt af at vente og forsvinder ud på legepladsen. Carl kommer ind ad lågen og hen til døren og stiller sin cykel. Alma er stadig forsvundet. Moderen prøver at råbe hende op og spotte et glimt af løbecyklen mellem buskene. Carl bliver træt af at vente og forsvinder den anden vej… og klokken er kun ni!

Og så kan I selv prøve at forestille jer, hvordan det går for sig, når man har dem med ud at købe ind. I dag fik Carl øje på en lille pose vingummier oppe ved kassen. Moderen afbrød betalingen for at konfiskere den. Dårligt var man nået tilbage til dankort-automaten, før Carl fik greb om en lakridsstang, og han nåede at proppe den i kæften et halvt sekund, før moderen nåede ham. Alma heppede uden tvivl i det skjulte. Lakridsstangen blev konfiskeret og betalt, mens Alma af sine lungers fulde kraft gjorde opmærksom på, at hun rigtig gerne ville smage den. Carl styrtede ud af døren og blev indfanget, og mens moderen proppede varer i pose, gav han sig til at give blomster af en blomsterbuket. Indrømmet: Moderen lod, som om hun ikke så det, og kostede bare ungerne ud i en fart, da vi var færdige.

De to kan bare lave så meget ballade, at man ikke begriber det, især når man tænker på, at de egentlig er nogle ret lydhøre og samarbejdsvillige unger.