Ferien har atter ramt den lille familie, som i skrivende stund muntrer sig på vestkysten i Sambo. Vejret lader noget tilbage at ønske, hvad angår vindstille, solrige stranddage, men i det mindste regner det ikke. Sambo rummer i år to ekstra gæster, idet Tessie og Oscar har fået lov til at komme med. De blev passet hos farmor under ejerindernes feriefravær, og farmor havde ikke spor imod at lade tjansen gå videre. Tanken var, at Carl og i særdeleshed Alma kunne få en forsmag på, hvordan tilværelsen med hund reelt former sig, når man ser bort fra de gyldne drømme om gåture med lyserødt halsbånd på egen hund.
Hidtil er det en stor succes. Alma og Carl har inddelt sig selv og hundene i et pigehold og et drengehold, og legesyge, lille Oscar spæner glædestrålende rundt med to jublende varaner i hælene, mens Tessie nyder hyggestunder på skødet eller ved siden af kærlige, nussende Alma.
Eneste anke fra Almas side er faktisk rettet mod moderens tilbøjelighed til at tiltale hundene “hunde”, når hun henvender sig til dem begge to på én gang. Det er helt vildt strengt, synes Alma, ikke at bruge deres navne, og det formilder hende ikke, at moderen også bruger fællesbetegnelser for børnene.