Tag-arkiv: flickr

Alma og Bodil

Efter flere aflyste aftaler lykkedes det endelig Alma og moderen og Bodil at befinde sig på samme sted på samme tid. Det var mægtig hyggeligt, og Alma blev naturligvis behørigt rost. Hun opførte sig også prisværdigt på trods af, at hun havde tilbragt lang ventetid i bilen, mens moderen og en venlig taxachauffør forsøgte at få den fri af den snedrive, den sad fast i.
Bodils søde hund Pjuske var lykkelig over besøget, og Alma var lykkelig over at se Pjuskehunden. Tilsyneladende betragtede hun Pjuske som en kæmpestor, interaktiv bamme. Hun var ikke det fjerneste bange, men ville helst hoppe efter Pjuske og blive hundekysset hele tiden. Desværre har Alma ikke lært kunsten at ae, så hun greb en håndfuld hund og trak til. Så kom Alma på skødet …

Alma i sneen

Amager er ramt af et akut tilfælde af vinter med sne og isslag og mere sne. Alma hoppede i flyverdragten og kusine Vikkis noget for store vinterstøvler for at studere fænomenet nærmere. Afsted til den lokale kiosk gik det efter en liter øko-mælk til kaffen. Alma fandt det moderat underholdende at sidde på den nyindkøbte babyslæde, men det blæste for meget til, at hun var helt tilfreds. Så var det straks sjovere at sidde helt selv og trone midt i den uberørte, snefyldte ødemark i forhaven og kigge på sultne fugle, der proppede sig med mejseboller.

Nøgennymfe

Nøgen og lækker, frisk fra bad.
På trods af nyligt erhvervet siddefærdighed vælter hun stadig fra tid til anden over i sikkerhedspuderne. Det sker hyppigst, når hun øver sig i at se verden fra nye vinkler ved at lægge hovedet på skrå. Det er majet, majet svært!
Hvis forældre eller gæster lægger hovedet på skrå, klukker hun hjerteligt, det ser åbenbart festligt ud.
I det hele taget spotter hun kvikt eventuelle uregelmæssigheder, som morer hende; fx øjenbryn, der farer op og ned i moderens pande. Det var faktisk så sjovt, at hun kom tre kvarter senere i seng end normalt, fordi hun slet ikke kunne finde jorden igen.

Velkommen, 2006

Alma var til nytårsfest hos Ole og Pia i Valby. I alt var tretten voksne og ti børn forsamlet. Alma holdt hof og blev passende beundret, ikke mindst af kusine Vikki, som insisterede på, at Alma skulle på fremvisningsrunde og præsenteres som “min lille kusine Alma”. Hun er sq sød, hende Vikki.
Alma havde taget sin fineste kjole og matchende smykker på, så hun levede helt op til standarden for nytårsdresscode. Hun nød det hele og kiggede med øjne på stilke på de store børn, der kunne de utroligste ting. (Gå selv, hoppe uden hjælp og sådan noget.) Det var svært for hende at falde i søvn, når det hele nu var så festligt, hun lå bare og sprællede og jublede i den medbragte weekendseng; men da det endelig lykkedes, sov hun til gengæld også godt hele vejen ind i det nye år.

Wauw …

Da Alma og forældrene ankom til Århus, blev der udvekslet gaver med kusinerne Silje og Vikki.
Vikki havde personligt udvalgt Almas julegave, en fantastisk karussel, som spiller Wonderfull Copenhagen, og som i den grad faldt i lillepigens smag. Kusine Silje assisterede ved gaveudpakningen, og det er jo rart at have en stor kusine til støtte, når man er så benovet.
I det hele taget blev Alma temmelig begavet med skønne ting; tak til alle, siger hun.

Ked nissepige

Almas første jul var en barsk oplevelse.
D. 23. dukkede hendes første tand op – den nederste fortand i højre side.
De næste dage var hun forkølet og pjevset, og juleaften sov hun ganske fra.
D. 26. var hun helt skidt, og hen under aften vågnede hun op fra en lur i en tilstand af fuldstændig opløsning, så vi måtte en tur til vagtlægen: Mellemørebetændelse og bronkitis.
D. 27. viste det sig, at hun foruden at være syg havde fået endnu en tand.
Heldigvis hjalp penicillin og hostesaft hurtigt på det almene velbefindende, så de sidste dage i Århus og den laaaange tur hjem i snestorm klarede hun med bravour.
I skrivende stund er hun helt på højde med sig selv igen.

Hopsasa

Mormor og morfar havde puttet en hoppegynge under juletræet til Alma. Imidlertid var alle de voksne så spændte på at få proppet hende ned i gyngen, at pakken blev åbnet allerede d. 23.
Alma var ikke i topform i juledagene, men på trods af almene dårligdomme kunne hun ikke helt holde citronmasken, da hun pludselig kunne bevæge sig på egen hånd.
Siden har hun øvet sig flittigt. Hun er ikke helt tilfreds med hoppegyngen, men det skyldes mest manglende teknik: Hun sætter ikke begge fødder på jorden på én gang, så hun kuldsejler hele tiden. Når først hun for alvor finder ud af at holde sig oprejst, bliver det en fest at være Alma.

Alma i hjemmestrik

Der er småkøligt på slottet. Heldigvis har Alma bedstemødre, der er ferme med nørklepindene. Mormor har produceret en trøje med en elefant på maven og giraffer på ryggen samt matchende hue, der varmer godt om ørerne. Farmor har taget sig af den anden ende af baby. Hun har leveret flere par lækre uldsokker, så lillepigen ikke fryser om fusserne.

Weekend med farmor

Alma har været på julemarked på Christiania sammen med sin moder og sin farmor. Sidstnævnte har tilbragt weekenden på slottet, mens Almas fader var optaget andetsteds.
Alma blev monteret i selen og fægtede henrykt med arme og ben hele vejen gennem Den Grå Hal. Øj, der var meget at se på! Og mange mennesker, hvoraf en del smilende kommenterede sprællende, glade Alma. Et Christiania-badge måtte hun selvfølgelig have. Hun fandt det meget interessant, men fik nu ikke lov at tage det med i seng.
Søndag spiste Alma morgenmad med familien Underbo. Rebecca og Zacharias tumlede sig i leg, som sædvanligt til Almas store henrykkelse. Derefter tog vi et smut i helvedet (Field´s) for at høre Almas faders kusine Maria med den fantastiske stemme synge gospel for hektiske julegavesøndagsshoppere. Tal lige om at kaste perler for svin … Mens Almas moder passede hesten, gik Alma og farmor på besøg nedenunder, hvor Alma blev anbragt i doughnutten. Der sad hun og grinede, da moderen vendte hjem, halvt begravet i villigt udlånt legetøj med en tvilling på hver side.
På falderebet kiggede Alma indenfor på Hovedbanegården, da farmor skulle hjem til Århus.

Kunsten at spise en tvebak

Alma har i dag gjort sin første selvstændige erfaring med fast føde i form af en tvebak, som grundigt opblødt gled ned lidt efter lidt. (Med undtagelse af de tvebakbestanddele, der i stedet fandt vej til bluse, bukser, ansigt, hænder og farmor.) Projektet blev udført under streng supervision af farmor, men Alma fik ikke en eneste krumme i den gale hals. Moderen var meget stolt.