Stakkels Alma har stadig svært ved at komme overens med sit umodne fordøjelsessystem. Zoneterapien udvirkede desværre ikke de mirakler, man håbede på, i hvert fald ikke efter første behandling. I går slog hun adskillige af sine hidtidige rekorder ved at være vågen næsten uafbrudt fra kl. 8.00 til kl. 23.00. Da var hun til gengæld også så udmattet, at hun kvitterede for mandsopdækningen ved at sove til kl. 6.45. Aldrig har hun været vågen så længe (eller grædt så meget), og aldrig har hun sovet sådan et stræk. Desuden lå hendes aftensmad et par timer før hendes selvvalgte sengetid, så der var over ni timer mellem aftens- og morgenmaden – det er godt nok heller aldrig sket før! På mandag skal hun til lægen for at få en henvisning til en børnelæge, så vi kan finde ud af, om der er noget, vi kan gøre for hende, og for at være helt sikre på, at der ikke er andet i vejen end den nok så plagsomme mavepine. (Lægebesøget sker på sundhedsplejerskens opfordring, så det er ikke bare forældrene, der er pivede!)