Carl brillerer løbende ved at være så sød og så sjov, at man næppe tror det muligt. Der ligger en stor entertainer gemt i den dreng. Her til aften sad han fx og legede med sine stabelkasser og fandt ud af, at man kunne hænge en på hvert øre, hvilket han selv storgrinede af. Forældrene grinede også en hel del!
Carl har desuden spottet ideen med en hævet pegefinger, så når han virkelig vil sætte trumf på et nej, kommer den lille, fede finger i spil.
Efter at Alma kørte noget ulverollespil en sen, halvmørk eftermiddag ved biblioteket, brugte Carl en del tid på at spille bange og med opspilede øjne spørge efter ulve (uuh-uuh), slanger (sssshhh), løver (warh) og tigre (wahr). Hver gang får han at vide, at “der er ingen ulve/slanger/løver/tigre”. Hele remsen skal gentages hver gang, og til sidst smiler han tilfreds og gentager “narj narj” nogle gange. Siden har han arbejdet på at perfektionere angstreaktionen, som nu er et bekymret “hov” sammen med store øjne og begge hænder for munden. Senest er han så begyndt på at sige uhyggelige ting til moderen, og når hun angiveligt bliver forskrækket, kommer han med udstrakte arme og et indtrængende udtryk i ansigtet hen og krammer og aer, mens han siger “narj, narj” (=du skal ikke være bange); en vist ret naturtro gengivelse af moderens beroligende trøstereaktioner.
Carl og Alma er også gode til at trøste hinanden, om end de gensidigt er tilbøjelige til at afvise søskendetrøst midt i den store kvide, hvad den så end består i. Men nogle gange fungerer det. Carl har fx en svaghed for at kaste ting på gulvet, og her til aften var det en af faderens elskede, gule tallerkener. Den overlevede ikke faldet, og moderen fastslog småirriteret, at han skal lade være med at smide med ting. Carl brokkede sig lidt, og så kom Alma farende og krammede ham, hvorefter hun henvendte sig til moderen med rynkede bryn og bebrejdende blik. “Jeg synes, det var synd for Carl, at du råbte til ham. Du skal ikke råbe til ham, det er ikke i orden!” (Og der blev altså ikke råbt, men talt lidt mere bestemt, end det er normalt på slottet, red.)
Æsj, du er bare så ond!