Nonverbal kommunikation

Et eksempel på, hvor meget man kan viderekommunikere uden sprog:

Da moderen kom for at hente Carl i dag, sad han på madrassen i puderummet og så noget oprevet ud. Moderen spurgte ham, hvad der var galt. Han pegede på en stor papkasse og sagde “eer” (= der/den), og så rørte han ved sit hoved.
“Slog du hovedet, mens du var inde i kassen?”
“Nej” – trak sig i håret og pegede så på et billede af en dreng, der hedder Adrian og så på kassen igen.
“Trak Adrian dig i håret, mens du var inden i kassen?”
“Ja! Nejnej” – slår afværgende ud med hånden (= lad være).
“Sagde du, at han skulle lade være?”
“Nej” – peger på sine øjne og så på en voksen.
“Du græd, og den voksne sagde, at han skulle lade være?”
“Ja!”

Forløbet blev bekræftet af pædagogen bagefter, så den var god nok.

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.