I weekenden havde vi til Almas store glæde mormor på besøg. Dog er mormor på slottet kendt som suttetyven, fordi noget af det hyppigst hørte er “skulle du ikke give mig den sut?” (i skarp konkurrence med “du er træt, du skal snart i seng” – en pr-konsulent ville ikke være af vejen for den dame). Alma valgte derfor at gemme sin sut for at være sikker på, at mormor ikke tog den. Hen på eftermiddag stod moderen med en suttetilknappet Carl i armene. Mormor udbad sig som sædvanligt sutten, og Carl sagde NARJ. Derpå gik snakken lidt om mormors tilbøjelighed til at bede om sutter og middagslure, og midt i det hele bad Carl om at komme ned, hvorefter han vandrede over til mormor og spyttede sin sut ud til hende. Det var samtlige voksne lidt benovede over. Det viser i hvert fald, at han forstår stort set alt, hvad man siger, og at han er i stand til at reflektere over det, den søde dreng.
Det var usædvanlig dårligt vejr, men ikke desto mindre begav vi os på en lille udflugt i storm og regn, fordi Alma i den grad trængte til at blive luftet, og Carl trængte til at få lov at sove i fred. Alma kørte på løbecykel og hoppede/cyklede gennem en guds velsignelse af vandpytter, godt emballeret i regntøj, gummistøvler og vinterjakke.

På billedet er Carl i gang med at spille memory med puslespilsbrikkerne; endnu en Alma-konstruktion. Hun valgte, hvilke brikker der hørte sammen, og gik så i gang. Carl fandt det fortryllende at lægge dem med bagsiden opad for derefter at udstøde et begejstret eeeeeeejjjj, hver gang en af dem vendes.